Mazarinkage, specier og kransekage - og noget om købekage

Jeg er allerede langt bagude i feltet. Min KageTour begyndte den 5. juli, og jeg må se i øjnene, at det har været en langsom start. Derfor har jeg tænkt mig at snyde lidt; det gør man selv i de bedste kredse. Uden at skamme mig vil jeg kaste mig over købekager for at nå hurtigere frem og for at give mig selv en reel chance for at nå i mål med 21 kager på 21 dage (+ en måned).

I går faldt jeg over et tilbud på fire minimazariner til kr. 15 i SuperBrugsen. Dem napper jeg! Og benytter lejligheden til at gøre mig et par tanker om købekager. Det er - måske ikke så underligt - relativt sjældent, at jeg køber kager i supermarkedet. Temmelig ofte er jeg dækket mere end rigeligt ind med de kager, som jeg selv bager.

Minimazariner fra Dancake

Men det er slet ikke fordi jeg ikke kan lide købekager. Sammen med en kop kaffe er jeg nem at stille kagetilfreds, og selv en minimazarinkage fra DanCake, som jeg principielt set og politisk korrekt set burde anse for at være en slags kagernes anti-Krist, nyder jeg med stor fornøjelse.

Der kan vel være to grunde til at man spiser og nyder mazarinkager - og andre kager - fra industrien:

1. Man ved ikke bedre. Hvis man ikke har lært at bage og at sætte pris på det vidunderlige i at fremstille en skøn kage til sig selv eller sine gæster, ja, hvorfor skulle man dog gøre det? Det er jo ofte billigere i både tid og penge at købe en kage.

OBS! OBS! OBS! Jeg må skifte retning. Jeg købte nemlig ikke bare en pakke minimazariner fra DanCake i SuperBrugsen; jeg købte efterfølgende også chokoladespecier og kransekage i fakta, og med tre købekager på tallerkenen må jeg bryde sammen og tilstå: det er IKKE godt! Det er kedeligt. Sødt, men kedeligt. Køns- og karakterløst. Det ligner kage - ligesom en dopet cykelrytter ligner en sportsmand - men det er noget andet. Jeg ved ikke hvad.

"Mini mazarintærte" , "kransekage med 12% mandler" og "chokospecier med chokolade". 

(Jeg retfærdiggør indkøbet af kagerne med at det er min form for "doping" i min selvpåførte Kage(tor-)Tour. Den bliver simpelthen for hårdt for både min døgnrytme og mit taljemål, hvis jeg skal bage alle kagerne selv. Og når andre køber dem, så må jeg vel også...?!)

Jeg er ikke af princip hverken bange for eller modstander af E-numre og billige ingredienser; set positivt bidrager de til at vi kan få billige, nemt tilgængelige og holdbare fødevarer. Vi kan have en minimazarin, en citronmåne eller en hindbærroulade i køkkenskabet, og selvom vi glemmer den på hylden, er den fin og "frisk", når vi finder den seks måneder senere. Det har sine fordele. 

Selvom faren for en atomkrig ikke er presserende i øjeblikket, så er det da rart at tænke på, at hvis katastrofen skulle indtræffe, så kan vi tage minimazariner med os i bunkeren og de vil holde og holde og holde. Men for pokker, en GOD kage behøver ikke ingredienser som polyglycerolestere af fedtsyrer eller sorbitantristearat. Den bliver bagt og spist.

Men altså, tre købekager af den tarvelige slags og jeg er rigeligt mindet om, hvorfor jeg bager selv. Det smager simpelthen bedre. Ikke uendeligt meget bedre, men bedre. Temmelig meget bedre. Jeg gør det en af dagene; bager en mazarinkage. Indtil da links til andres gode mazarinkageopskrifter:

• Kvalimads nøgterne og grundige klassiske mazarinkage og to tilberedningsmetoder
• Klidmosters superfristende variant med hvid chokolade og kirsebær
• Krigsudgaven med kartofler fra Wao-food

Doping eller ej: jeg er nu fem kager inde i kagetouren, og der er 16 tilbage. Jeg har givet mig selv frem til 1. september, så jeg skal nok nå i mål!

Slightly off topic: Atomic Cake 1946.

Bonusinfo: Ifølge Samvirkes - og andres - kagebeskrivelse har mazarinkagen uforklarligt sit navn fra en fransk 1600-talskardinal, Jules Mazarin. Andre kager opfundet i den periode - sent i 1800-tallet - er opkaldt efter kendte franskmænd, men jeg har også lidt svært ved at se, hvorfor netop denne kontroversielle skikkelse skulle have den ære.

Den store Danske nævner dog også muligheden af at navnet kunne komme af det gamle franske ord maserin, der betyder skål eller bæger. Det er der ikke meget mening i, hvis man bager mazarintærte som DanCake; altså bare en lys, tung kage med mandel-/marcipansmag. Den rigtige  mazarinkage er til gengæld en mørdejsskål - ligesom en linse - med marcipanfyld, og så er navnet pludselig ret passende.

Bloggeren Cheryl Marie Cordeiro, dobbelt universitetskandidat og Miss Singapore Universe 1999 (The Beauty with Brains) skriver lidt mere om de svenske (!) mazarinkager og deres navn.

Specier har jeg ikke noget tæt forhold til. Er det ikke bare en ikke-nærmere-specificeret-småkage-uden-særlige-kendetegn? Navnet, der betyder art eller slags, kunne antyde det, og specier findes da også i et hav af variationer.

Kransekage er i sin gode udgave en fantastisk opfindelse, som fortjener sit helt eget indlæg og som ikke fortjener at blive lavet i en udgave med 7% mandler.