Om ambassader, bøger og Mælkefyldte Galionsfigurer

Grythyttan er en forhenværende mineby, som blev forladt, da der ikke var mere jern tilbage i gruben. […] Her ligger institutionen Måltidets Hus, som er en del af Örebro Universitet. Måltidets Hus rummer en akademisk kokkeuddannelse, hvor eleverne har gået på gymnasiet, førend de uddannes til "måltidskreatører". Flere svenske køkkenchefer, blandt andet Mathias Dahlgren, som jeg senere skal møde, mener dog at eleverne herfra har det for meget i hovedet og for lidt i hænderne. Måltidets Hus rummer også et stort bibliotek, som er et specialbiblitek med 35.000 titler på kogebøger og andre madrelaterede bøger. Her konserverer man madhistorien bag panserglas. Bibliotekaren tager bøgerne ud med hvide stofhandsker...

Fra Anders Holst Markussen: Mælkefyldte Galionsfigurer, 2013.

Jeg har været i godt selskab i dag: til bogpræsentation hos den finske ambassaderåd. Et lille selskab, der  var centreret omkring Anders Holst Markussen, der læste op fra sin bog med madfortællinger fra de nordiske lande. Ikke en eneste opskrift. Ikke et eneste foto. Ord - dejlige ord - om måltider, møder, minder og mange kilometers rejser i de nordiske lande. Fortællinger om mad.

Før og efter oplæsningen var der mingling med en forsamling af kultiverede mennesker, der naturligt talte om at mad er interessant på så mange andre måder end bare som ernærning eller nydelse. Der er kultur i mad. Identitet og samvær. Forankring og fællesskab. Og altså masser af gode fortællinger, som man kan dele med hinanden i samtaler eller i bøger. Ord. Balsam for sjælen.

Det leder mig hen til nogle tanker om bøger, som jeg pusler med. Jeg elsker bøger om mad - og naturligvis især dem om kage. Jeg har mange. Ikke 35.000, men vi taler flere hyldemeter og min samling vokser hele tiden. De fleste - men slet ikke alle og altså ikke den sidst tilkomne - er bøger med opskrifter og billeder, og jeg læser - eller bladrer - i dem allesammen med stor fornøjelse. Jeg er vild med smalle og skørt vinklede bøger og overraskende opskrifter, men bøger med lækre, saftige, smukke billeder er også bare skønne. Lige som nye bøger og gamle. Tykke og tynde.

Min bogsamling er et uendeligt forrådskammer, som jeg kan hente inspiration i igen og igen.

Øje af Christina Reenberg Jensen - tyvstjålet.

Jeg følger kun sjældent opskrifter fra mine mange koge- og kagebøger; jeg har nogle enkelte favoritter, men som regel er det sådan, at hvis jeg har brug for en konkret opskrift, så googler jeg - og laver gerne om. Man kunne i et svagt øjeblik frygte, at papir(koge-)bøger er en uddøende race, men jeg er ikke selv holdt op med at købe fysiske tryksager, selvom jeg kan hente både opskrifter og inspiration gratis på nettet. Det er simpelthen stadig en fornøjelse at have en bog mellem hænderne, på samme måde som det er lækkert at slikke skålen med fingeren, selvom jeg har en teske, som jeg kunne bruge.

Jeg er sikker på at bøger stadig har fremtiden for sig, og jeg har tænkt mig i den kommende tid at bruge bloggen til at præsentere nogle af de mange bøger i min samling, som giver mig ideer, oplevelser eller udfordringer, eller som bare gør mig glad.

De svenske kokkeelever fra Grythyttan har for muligvis for meget i hovedet og for lidt i hænderne. Jeg er heldigvis ikke kokkeelev.

Næse af Christina Reenberg Jensen - tyvstjålet.

Hvad går de der "Mælkefyldte Galionsfigurer" ud på? Spoiler alert!

Let om hjertet går jeg i aftenskumringen ned til strandpromenaden ved Oslofjorden. Mon det norske køkken en dag kunne blive lige så smukt og velnæret som den norske kvinde? Som et skib for fulde sejl ser jeg hende bruse afsted. Som sin egen galionsfigur. Håret et skummende bølgebrus. Måske er det lastens tønder af smør, der har beriget hende med hendes hvide fylde. De norske kvinders bryster er næsten fem centimeter mere nedringede synlige end hos deres danske søstre, og dermed næsten blottede. Brysterne besidder ligesom en egen vilje, uafhængig af kursen. Hendes hvide hud dufter af mælk og fra det hyggeligste sted af friskfanget fisk. Lad mig komme ombord som din pattende guldkalv! Fri af kaldene fra mændenes jernbåde sejler hun fortabt rundt og langt fra land. Et øjeblik føler jeg mig taknemmelig over landet, der flyder så rigeligt af mælk og olie.

På Anders Holst Markussens hjemmeside kan du læse hele første kapitel af bogen - og købe den naturligvis, hvis du skulle få lyst til at have den i hænderne.