Canelés, silikone og det dejlige internet

Lad mig begynde bagfra: jeg ELSKER internettet! Jeg elsker mulighederne. Jeg er fascineret af teknikken. Jeg er vild med småtekniske gadgets. Min nye iPad er vokset sammen med min krop. Jeg melder mig frivilligt til at stå først i køen til at få indopereret en chip og en hudskærm, så jeg kan gå på nettet i min håndflade. Nå, det var så måske lige et skridt for langt...

En overskåret cannelé

Anyways, jeg har ligget en anelse underdrejet denne sommer, men ikke mere end at jeg - på nær ganske få dage - har været PÅ. Mine bageaktiviteter har været tilsvarende neddroslede (på nær mindst tolv omgange af verdens nemmeste og næstbedste brød), men derfor kan man jo godt forberede sig til sensommerens, efterårets og vinterens bagesysler. Ved fx. at shoppe bageforme på nettet.

Jeg har længe villet bage canelés (stavemåden er i øvrigt diskuteret: ét eller to n'er? I'm confused. Mit franske hjælper mig ikke), en specialitet fra Bordeaux, men har holdt mig lidt tilbage, fordi de klassisk set bør bages i kobberforme. Lækkert, men lige lidt vel dyrt. (Kunst og Køkkentøj er i øvrigt en drøm af en forretning også IRL. Just sayin'!)

Anne au Chocolat har spist dem. Newyorkerbyheart har lavet dem. De er også populære internationalt. De bliver rost til skyerne, de små franske fiduser. Sprøde, karamelskorpede kager med et blødt og nærmest svampet indre. Enkle og avancerede på samme tid. Jeg har aldrig hverken smagt eller bagt dem. Stor fejl, der må rettes op på.

Og mon ikke mindre end kobber kan gøre det. Trods alt. På Ebay faldt jeg over en shop, der sælger silikoneforme i et hav af variationer til en hæderlig pris, og med PayPal som allieret var det nemt at slå til. Der gik ganske få dage, og så var der en blød pakke i min postkasse.

Ebayshoppen har også en "rigtig" hjemmeside: Silicone Moulds, og søren jensme om ikke også de er at finde i Blogland og på både Facebook og Twitter. Sådan kan vi li' det!

Silicone Mould-bloggen er faktisk værd at følge med på: velskrevet, inspirerende, hyppigt opdateret, gode billeder, personlig (måske lige et blond hårstrå for personlig; jeg kan strengt taget godt undvære billedeserierne af det dekorative barn) og rent ud sagt fristende til yderligere indkøb.

(Jeg HAR købt igen. Jeg kan røbe i denne lille, lukkede kreds, at jeg nemlig fx. heller aldrig har hverken spist eller lavet madeleines. En anden stor brist i min opdragelse... Den sorte form herunder er til madeleines. Den orange er til hjemmestøbte mikro-chokoladeplader, den lyserøde til mini gugelhupf'er og den røde til otte keltiske kors. Hvem kan leve uden netop dén mulighed? Ikke mig. Fortsættelse følger måske, når jeg har afprøvet formene.)

Nå, men vi må nærme os en opskrift. Den er temmelig nem, omend den, som Silicone Moulds henviser til hos Chocolate and Zucchini, foreskriver, at dejen laves 24 timer før den skal bages og står i køleskabet og bliver klar. Newyorkerbyheart bagte uden at vente, og det ser ud til, at det gik fint alligevel. Min dej ventede; det gik også fint. Til gengæld kan dejen så også snildt holde sig et par dage mere i køleskabet. Jeg bagte en fuld form efter et døgn (otte stk.) og en halv form dagen efter.

Canelés (12 stk mellemstørrelse)

• ½ liter mælk 
• 30 g smør
• 1 tsk vanillesukker - eller kornene fra en vanillestang
• 100 g mel
• 1 tsk salt
• 180 g sukker
• 3 æg 
• 3/4 dl rom

Kom mælk og smør i en lille gryde. Hvis du bruger vanillestang kan du komme den udskrabede stang med i mælken. Varm smør og mælk langsomt op til kogepunktet.

Bland mel, salt og sukker i en skål. Slå de tre æg ud i en anden skål og pisk dem let sammen. Hæld æggene over melblandingen, men vent med at røre. Hæld den varme mælkeblanding over i skålen, og NU skal der røres.

(Newyorkerbyheart lader udtrykkeligt mælkeblandingen køle af, inden den røres i melet/sukkeret. Min opskrift siger udtrykkeligt noget andet. Begge dele ser ud til at virke. Jeg var lidt bange for at ende med en omgang melklister, men det skete slet ikke.)

Rør/pisk indtil blandingen er helt jævn som en pandekagedej. Tilsæt rom og vanillesukker.

(Det ville nok være smartere at tilsætte vanillekornene sammen med sukkeret, evt. efter af have mast dem sammen med lidt sukker, sådan Mette Blomsterberg-style, så de lettere fordeles i dejen. Jeg har det personligt bare sådan, at når HUN siger, at det er en god metode, så gør jeg det ikke... Primitivt, men sandt. Det vil jeg arbejde lidt med ved lejlighed.)

Vanilleklump...

Stil dejen i køleskabet og vent 24 timer. (Det kan man så åbenbart tage med et gran salt. Hvis du er utålmodig, så kast dig ud i det med det samme.)


Tænd ovnen på 250 grader. Clotilde fra Chocolate and Zucchini skriver meget grundigt om vigtigheden af, at ovnen er varm nok. Mange ovne lyver nemlig. Det kan derfor være en god idé at checke ovntemperaturen med et ovntermometer. Hvis ovnen ikke er varm nok, opnår du ikke den karakteristiske karamelagtige overflade, og så er det ikke helt rigtigt.



Hvis du bruger kobberforme skal de smøres grundigt. Hvis du bruger silikone, er det ikke nødvendigt. Hæld dej i formene til ½-1 cm fra kanten.

Hvis dejen er skilt lidt i køleskabet, kan den nemt røres sammen igen.

Sæt forsigtigt formen i ovnen, når den er blevet helt varm; det kan være nødvendigt med et støttebræt, hvis du bruger silikoneformen.


Bag kagerne i ca. 20 minutter ved den høje varme. Skru derefter ned for varmen til ca. 200 grader - uden at åbne for ovnlågen for at kigge eller snuse! - og bag kagerne yderligere 30-40 minutter. De skal være mørkegyldne, grænsende mod det mørkebrune udenpå. De vil stadig være bløde og svampede indeni.

Lad kagerne køle af, så længe som du kan holde ud at vente, og pres dem så forsigtigt ud af formene.

Det ligner jo faktisk et sæt små englevinger...

Tag en bid, og du vil høre englene synge - på fransk!