lørdag, november 19, 2011

Urtekram - og en ikke-økologs bekendelser

Åh, åh, jeg ville gerne... Men jeg kan altså ikke. Økologi.

 (I dag får du ingen opskrift, kun holdninger. Til gengæld vil jeg prøve at gøre det lidt systematisk...)
Jeg er ikke økologisk. Økologi er ikke noget, som jeg fokuserer på. Det er ikke noget, som jeg lægger vægt på. Det er ikke en del af min plan. Heller ikke her på bloggen. Alligevel var jeg i går aftes til et Urtekram-madbloggerarrangement.

Og lad mig slå helt fast: det var et helt utroligt vellykket arrangement. Totalt søde og checkede værter Anne-Sophie og Julia Lahme (med Baby Sofus!). Super kompetente, begejstrede og imødekommende Urtekram-folk. Vidunderlige (kvindelige) mad- og medbloggere. Sæt tolv kvinder ind i et rum med stearinlys og en kande te - så går snakken!

Jeg vil ikke gå ind i en lang beretning om, hvad de og vi sagde og gjorde i løbet af aftenen, men gå direkte til de overvejelser jeg har gjort mig om, hvorfor jeg både før og efter det skønne møde med Urtekram må kalde mig selv ikke-økolog. Ikke anti-økolog, slet ikke, men ikke-økolog. Og jeg beklager virkelig, for jeg ville gerne. Jeg kan bare ikke.

For overblikkets skyld har jeg forsøgt at samle min tanker under nogle overskrifter. Der er en række grunde til, at jeg ikke kan melde mig ind i klubben af dedikerede økologiske forbrugere. Grundene kan være gode eller mindre gode, men tilsammen danner de et indtryk af min mening om økologi.

 
Udseende
Jeg ser i mange henseender ikke mig selv som sådan en, der fokuserer meget på det ydre. Ikke når det gælder mennesker i hvert fald. Men når det kommer til mad - og en masse andre ting - er jeg temmelig visuelt indrettet. Det betyder noget for mig, hvordan min tørrede abrikos ser ud.

Det er meget muligt, at det er svovl, der gør, at en abrikos kan beholde sin farve når den bliver tørret, og det er muligt, at svovl er skidt for min krop - men det er skidt for min sjæl at skulle spise en abrikos, der ser så trist ud. Jeg synes simpelthen ikke, at det ser fristende ud, når der står tre skåle med "lækkerier" foran mig, og vi taler brun-i-brun-i-brun.

Økologi er jo meget andet end tørrede abrikoser, og der arbejdes sikkert på sagen, men mit indtryk er at mange økologiske varer enten som rå eller forarbejdede produkter ikke taler til min synssans, og det er dér det første slag skal slås. Sorry, økologi; you lose.
Smag
Med rigtig mange produkter må jeg retfærdighedsvis indrømme, at jeg ikke kan smage forskel på økologisk og konventionelt dyrkede varer. Jeg kan - sandsynligvis - gennemskue om noget er friskt eller mindre friskt, men det har jo ikke noget med økologi at gøre. Der er således for mit vedkommende ikke et smagsargument, der skulle få mig til at sværge til økomad.

Urtekrams tørrede abrikoser smagte så decideret kedeligt i min mund, og så duer det ikke. Åh, åh, jeg ville gerne...

Pris
De fleste økologiske produkter er lidt dyrere end de ikke-økologiske. Jeg kunne godt få råd til at købe økologisk, hvis jeg virkelig ville. Det er et spørgsmål om  prioritering, og jeg prioriterer benhårdt i min lille husholdning. Det er jeg nødt til. Enlig mor. Deltid.

Jeg lever efter devisen, at jeg sparer på femørerne og lader millionerne rulle; altså jeg sparer i hverdagen og på mine almindelige udgifter for at kunne give den gas, når der er noget, som jeg virkelig gerne vil. Jeg vil fx. mene, at min ikke-økologiske grundholdning har betalt for min iPad. Det er en prioritering, som jeg sidder og er ret tilfreds med. Åh, åh, jeg ville gerne...

Sundhed
Sundhedsargumentet da? Ikke bare min egen, men også min søns? Næh, heller ikke da han var lille.

Det er muligt, at jeg lægger en tikkende bombe under min egen alderdom og min søns trivsel og vækst, men so be it. Jeg kan ikke spise økologi af frygt for at dø. Den vej skal jeg, du og vi alle. Den problematik dealer jeg med på andre måder; ikke i min kost.

Indtil videre har jeg et relativt fortrinligt helbred og junior ligeså. Vi er høje og ikke alarmerende unormalt-vægtige, vi er sjældent syge, vi har ingen allergier, vi har sunde negle og blankt hår, og hvad vi måtte have af kropslige svagheder forestiller jeg mig kommer af lidt for lidt bevægelse og ikke af pesticidrester.  

Jeg tror desuden, at det betyder en masse for min sundhed, at jeg ikke ryger, ikke drikker ret meget alkohol, får min nattesøvn og i det hele taget ikke presser mig selv for hårdt. Åh, åh, jeg ville gerne...
 

Frelse naturen/verden
Det argument er jeg lige ved at kunne blive overbevist af. Jeg synes, at det er vigtigt, at handle ansvarligt i sit liv og at tænke lidt ud over sin egen næsetip både geografisk og tidsmæssigt. Men så bliver jeg grebet af en måske lidt ukonstruktiv protestfølelse: jeg synes egentlig ikke, at det er rimeligt, at jeg er nødt til at være forbruger i kampen for en bæredygtig jordklode. Det må være et borger-ansvar; altså i næste række et politisk ansvar, at der bliver handlet langsigtet og fornuftigt.

Det kan godt være, at de økologiske forbrugere sender et signal/lægger pres på vores politikere ved at lægge Urtekramprodukter i indkøbskurven. Det er bare deprimerende, at det skal gå den vej. Det burde være omvendt. Åh, åh, jeg ville gerne...
Selviscenesættelse
En sidste - måske lidt useriøs, men ikke desto mindre ret betydningsfuld - faktor for også mine indkøbsbeslutninger er spørgsmålet om, hvordan jeg opfatter mig selv og ikke mindst, hvordan jeg IKKE opfatter mig selv. Arrangementet i går blev afholdt i 2100 Spelt, og ordet urtekusse blev nævnt mindst én gang.

Jeg vil IKKE være en urtekusse! Jeg bager IKKE brød med spelt. Det betyder ikke, at jeg ikke er ret tæt på at være netop sådan en, som jeg ikke vil være, men måske derfor er det mig ekstra magtpåliggende at tage afstand, der hvor jeg kan. Åh, åh, jeg ville gerne...

Afslutningsvis vil jeg kaste et halmstrå ud, som jeg selv kan gribe i, så jeg måske ikke skal brænde i et økologisk helvede some day soon: jeg køber stort set altid økologisk mel!

Stort tak til Urtekram for et herligt arrangement. Jeg fik en masse ud af det, og jeg håber også, at mit syn på sagen kan være til nytte på en eller anden måde. I hvert fald vil jeg uden at blinke anbefale Urtekrams produkter til dem, der har det anderledes med disse sager end jeg har. Det er tydeligvis en virksomhed med noget på hjerte og med plads til både originaler og originalitet.

Åh, åh, jeg ville gerne...
tænde, tænde din lanterne
uuh, uuh - elske dig.

Men jeg, jeg er ingen stjerne
og alle, alle ville gerne
uuh, uuh - elske dig.

Og tænker på dig
Åhhh, drømmer om dig
venter på dig
indtil alting
er forbi.

 
Info: Jeg var med til arrangementet, fordi jeg i en anden madbloggersammenhæng har mødt Anne-Sophie Lahme, der arbejder for/med sin søster Julia Lahme. De hjælper Urtekram og andre små og store virksomheder med at kommunikere med deres brugere. Jeg fik mad og drikke hele aftenen og en generøs goodiebag med hjem.

18 kommentarer:

Rebecca Rudd sagde ...

Lise, - du er en stjerne på kommunikationshimlen!

Newyorkerbyheart sagde ...

SKØNT indlæg og dejligt at nogen tør stå frem og sige det åbent!! Jeg køber økologi, men KUN hvis det er samme pris som almindelige varer. Jeg synes nemlig ikke at økologi smager bedre og det er jo heller ikke beviseligt, at det skulle være sundere for os, den undersøgelse mangler jeg i hvert fald stadig at se. Jeg har det lidt sådan at det er blevet hipt og in at sige at man elsker økologi - og fred være med det - men alle må tage deres valg (også uden omverden løfter øjenbrynene i forbavselse).
Det er da sikker bedre for vores verden, men come on. Folk køber ting der er fløjet ind fra den anden ende af verden, folk spiser økologi og så sætter de sig ud i deres store 4-hjulstrækker bagefter (for eksempel). Nogle ting hænger bare ikke sammen for mig.
Ok, det blev måske lidt rodet. Men jeg følger mig hjerte. Jeg køber det jeg kan lide og det jeg har råd til, sådan er det ;-)

Mange hilsner
Birthe

Lise Lotz sagde ...

Tak Rebecca, jeg bliver helt rørt... :-)

Lise

Lise Lotz sagde ...

Hej Birthe,

Tusind tak for din kommentar. Jeg er helt med på, hvad du mener!

Lise

Andrea sagde ...

Her er min bekendelse:

Jeg køber alt den økologi, jeg kan komme i nærheden af. I ni ud af ti tilfælde vil jeg påtage mig, med bind for øjnene i et mørkt rum, at smage forskel: Især når det handler om mejeriprodukter, kød, æg, hjemmebagt brød - økogær giver en meget anderledes smag end maltesergær - og rå sukkerarter.

Men nej nok ikke fra gulerod til gulerod selv om en del økologer dyrker nogle andre sorter, som derfor smager anderledes end de gængse fra lammefjorden. Ditto med tomater, agruker, chili osv.

Jeg køber økologisk, fordi det, for animalske produkter, er en af måderne at sikre et minimum af dyrevelfærd.

Jeg køber økologisk, fordi jeg ikke er vild med tanken om rester af sprøjtegift i min mad og fordi jeg gerne vil give mit mikroskopiske bidrag til at naturen ikke udsættes for yderligere belastning af kemi og halløj.

Jeg stod og holdt mig for næsen på kanten af Arresø for nogle og 20 år siden, da søen var et søleælte af for meget fosfor og kvælstof. Synet og lugten glemmer jeg aldrig.

Jeg køber økologi, fordi jeg har besluttet, at jeg vil have råd til det.

Jeg køber økologi, fordi jeg som forbruger vil have tilbuddet fra producenter og fra butikker. Uden min efterspørgsel, intet udbud.

Jeg forventer samtidigt, at mine folkevalgte giver faste, retfærdige og handlingsanvisende rammer for, hvordan økologisk og konventionelt landbrug skal gebærde sig.

Jeg flasher hverken en I Love Øko tatovering eller det tilsvarende hampenet.

Men skulle nogen kalde mig speltkusse eller økotosse, går det nok endda.

Som radikal kernevælger har jeg hele mit voksenliv hørt på, at jeg ikke mener, det jeg mener, men kun mener det, fordi andre mener det og det er smart at mene det.

Det mener jeg er forkert ;)

Piskeriset sagde ...

Hehehe! Jeg elsker dit urtekusse-argument :-D

Men bortset fra det kan jeg godt følge din argumentation i det hele taget. Vi køber ikke 100% økologisk, men jeg forsøger stille og roligt at sørge for, at en større del af vores indkøb bliver økologiske. Ikke fordi det nødvendigvis smager bedre eller er sundere, men jeg vil gerne være med til at gøre noget godt for miljøet. Derfor køber jeg gerne økologiske produkter, der har set langt færre kemikalier end de 'almindelige' produkter.

Maiken sagde ...

Aktuelt indlæg og gode argumenter. I like!

Lise Lotz sagde ...

Hej Andrea,

Tak for dit indlæg! Jeg var lige ved at blive bekymret for om ingen ville protestere eller i det mindste sige mig imod... :-)

Jeg hører, hvad du siger og tænker selvfølgelig over, om jeg træffer de valg, som jeg gør, fordi jeg dybest set er magelig - en egenskab som jeg sætter meget lavt. Det vil være min søndagsovervejelse i dag.

Og så vil jeg prøve økologisk gær.

God søndag!

Lise

Lise Lotz sagde ...

Hej Piskeris,

Også tak til dig for dit bidrag.

Jeg vil også gerne gøre noget godt for miljøet. Et af mine bidrag er så blevet at jeg fx. altid har boet så jeg ikke har haft brug for en bil. Cykel og offentlig transport. Eller privatchauffør!

Som nu, hvor en veninde henter mig i sin bil, så vi kan køre i Torvehallerne...

God søndag!

Lise

Lise Lotz sagde ...

Tak, Maiken, for opbakning! :-)

God søndag aften!

Lise

Berit sagde ...

Dejligt indlæg!

Åh ja, det burde være et borger-/politisk ansvar og ikke et forbrugeransvar at handle fornuftigt og langsigtet. Sådan tænkte jeg i lang tid. OG jeg tænkte "det kan vel heller ikke være så farligt, når det lovligt bliver solgt i butikkerne". Med alderen hælder jeg dog mere og mere til den overbevisning, at det er kortsigtet økonomisk gevinst, der styrer det meste af verden. Og det kan lille jeg desværre ikke gøre så meget ved.

Men så kom jeg i tanke om Tysklandsturene i min barndom: På alle tyske rastepladstoiletter hang der skilte, der opfordrede til at efterlade toilettet i mindst samme stand, som man fandt det.

Det princip prøver jeg at overføre til mit øvrige liv. Jeg kan og vil ikke frelse verden, men jeg vil forsøge ikke at efterlade situationen værre på grund af mig.

Det betyder bl.a. økologisk, når smagen ikke er ringere end en ikke-økologisk variant. Eller hvis økologi overhovedet giver mening. For mig giver det fx. ingen mening at købe øko-kokosmælk - altså, jeg tror simpelthen ikke på, at nogen gider kravle op for at sprøjte kokosnødder med noget.

Og nej, jeg kan heller ikke lide Urtekrams abrikoser. Og jeg nægter at bruge spelt til nogetsomhelst, så længe det er et modefænomen.

Lise Lotz sagde ...

Tak, Berit, for gode synspunkter! Billedet af motorvejstoiletterne vil jeg tage med mig... :-)

Lise

Malou Klidmoster sagde ...

Hej Lise

Jeg respekterer dit valg - men går jo selv i den helt modsatte grøft. For mig er det vigtigt at økologien fylder så meget som muligt.

Men det gør jeg fordi jeg kan føle på egen krop at det gør en forskel for mig. Når man har en sygdom som er letpåvirkelig af udre påvirkningerne er det jo smartest at kontrollere hvad man kommer i sin krop. Undersøgelserne beviser jo kun at det har den samme næringsværdi som konventionelle varer - men der mangler jo et fokus på hvad de konventionelle råvare så til gengæld indeholder af pesticidrester, tungmetaller og medicinrester.

Uh, jeg elsker de økologiske råvarer som fylder mit køkken. Det er meget muligt at der er mange almindelige mennesker som ikke kan smage forskel eller vurdere kvalitet - men jeg vil påstå at det handler om ikke at ha' lært at tage stilling eller bruge sine sanser optimalt.

Køkkenteknisk er der tit STOR forskel på økologiske og konventionelle produkter. De økologiske grøntsager f.eks. de er ikke kunstgødede og fremdrevet - med det resultat at tørstofindholdet er langt højere. For mig er ekstra vand i mine produkter ikke noget jeg hverken gider betale for eller bruge kræfter på at fordrive i de retter jeg laver. Så hvis det skal gøres op i kroner og ører kan man tit nøjes med en mindre mængde økologiske grøntsager, hvilket jo jævner prisforskellen betragteligt ud.

Når jeg spiser af min lille gris Napoleon bliver jeg gang på gang forundret over hvor lidt kød jeg kan nøjes med for at blive rigtig mæt. Og uden at gå alt for meget ind på dyrevelfærd, så ved jeg at han har levet et godt og værdigt liv - hvilket man ikke ligefrem kan påstå de fleste konventionelle slagtedyr har.

Æstetikken er også vigtig for mig (og ja, Utrekrams abrikoser er skrækkelige) - men svovlrester og svovlforbindelser er noget af det der er med til at give mig flere muskelsmerter. Heldigvis findes der mange andre gode økologiske abrikoser på markedet ;-)

Jeg føler mig egentligt ikke specielt frelst - men spiser hvad der passer mig, både konventionelt og økologisk. Og der er bestemt også specielle typer af økologiske forbrugere jeg får knopper af. Økologien bør ikke være et statussymbol men et tilvalg.

Så jeg er sgu vildt glad for at være en urtekusse! Det har været det helt rigtige valg for mig :-D

Håber vi ses d 29/11 til en omgang chokolade af den konventionelle slags :-D

Glad hilsen
Malou

Lise Lotz sagde ...

Hej Malou,

Godt at høre fra dig også. Det håbede jeg faktisk, for jeg ved jo, at du er en glad økolog.

Men du er jo herligt ufrelst. (Og sådan er de fleste, der bakker op om økologien, jo nok i virkeligheden. Det, der trigger mine fordomme i den retning, er de (enkelt-)tilfælde, hvor økologien bliver slået sammen med klid, hørlærred, sentimentalitet, dyb alvor og andre ting, der tilsammen skaber en utroligt kedelig cocktail. Eller bliver netop et statussymbol. Ulideligt!)

Du har ret i det med tørstoffet. Der er mere gods i ting, der gror langsomt. God pointe! Jeg satser på, at få ordentligt gang i min lille økologiske (!) nyttehave til næste sæson, så jeg kan høste egne grønsager.

Økologien dér er nu "bare" et resultat af at jeg - når jeg selv står med fingrene i det - synes at det forekommer perverst at bruge gift. Men jeg har jo heller ikke omsætning og økonomi i klemme...

En af de ganske få ting, som jeg savner ved at bo i byen, er muligheden for at holde høns. Det havde vi i haven, da jeg var barn, og det var win-win-win på så mange ledder. Æg, kød, køkkenaffaldsomsætning, hygge, usw.

Jeg har spist både høns, gæs, lam og geder, som jeg havde kløet i nakken og været med til at give navne. Dejligt kød, som vi spiste mens vi skålede på Gerda, Samson eller Fru Frandsen. :-)

Nå, det blev en lille fristil om løst og fast. Måske handler det for mig om en frustration/ærgrelse over, at fænomenet økologi i det hele taget er nødvendigt. Tak i hvert fald for input!

Jeg kommer til chokoladen. Med lidt held krydses vores veje. :-)

Mange hilsener

Lise

Marian N. Larsen sagde ...

Hej Lise,

Det var en skøn fornøjelse at møde dig - også selvom du ikke er øko-fan! TAK fordi du ville deltage og for de gode snakke om mad, økologi og madblogging.

Det er jo ingen hemmelighed at jeg personligt er en STOR øko-freak. Og jeg er helt med på modargumenterne og respekterer fuldt ud, at ikke alle går ind for økologi. For mig handler det i høj grad om at komme tættere på de rigtige råvarer, de naturlige, der er dyrket uden snyd, kemikalier og sprøjtegifte. For mig er det en kvalitetsforringelse. Jeg prioritere at købe mindre, men bedre råvarer. Og så går jeg i en stor bue uden om alt for forarbejdede råvarer og pulvermad, der ikke er ægte fødevarer i min verden. Jeg er dog hverken hellige, frelst eller ultrafanatisk. Indimellem går jeg på kompromis med min øko-overbevisning: f.eks. er det ikke altid muligt for mig at finde alt slags kød i vestjylland, der er øko og så ryger der istedet dansk i kurven.

Glæder mig til at følge din blog. Og tak for en spændende debat her med både for -og imod økologi =)

Kh Marian
een af øko-originalerne + brændstof blogger

Lise Lotz sagde ...

Hej Marian,

Tak for din kommentar!

Det VAR nemlig en supergod aften, for selvom jeg måske ikke ligefrem blev "omvendt", så satte aftenen tanker i gang hos mig, som slet ikke er færdige med at rumstere endnu...

Tak endnu en gang for invitationen og det gode selskab! :-)

Lise

Sabina sagde ...

Heller ikke jeg er økolist, er det sådan det hedder? Hm

Jeg syntes det er fint andre godt vil være det, jeg tænker da også over miljøet, smider absolut ikke affald eller bare små stumper papir eller andet i naturen, fanden tager mine børn hvis de gør det !, og efter som fanden kommer efter mine børn, smider de også affald i skraldespanden (eller i mine lommer) af bare frygt. ;-)

Jeg har betaler da også min strøm igennem natur-energi. http://www.natur-energi.dk/?gclid=CJro5NK20KwCFfEtmAodFGG8nw

Men jeg syntes bestemt at det er synd for burhønsene, at nu hvor de har levet i så dårlige kår og så usselt at jeg i det mindste vil støtte dem ved at købe deres æg, de kan jo ikke gøre for at de er burhøns.. de stakkels kræ..

Lise Lotz sagde ...

Hej Sabina,

Tak for dit bidrag til diskussionen! Det er herligt at høre så mange forskellige synspunkter om økologi. Det får mig til at tænke videre over tingene...

Lise