lørdag, april 03, 2010

Ovntermometer?

Jeg mangler et ovntermometer! Jeg slider - som antydet sidst i indlægget fra chokoladefestivallen i marts - med at få styr på et modefænomen: den franske makron. Pludselig slog det mig, at det måske lige præcis i denne sammenhæng ikke er så skidesmart med et gakomfur med en hulens masse personlighed. Nå, men det er formodentlig nemmere og billigere at skaffe et ovntermometer end at begynde at opdrage på komfuret...

Når butikkerne åbner i morgen må jeg se, hvad jeg kan finde. Og ellers er der internettet, min trofaste ven i nøden.

(Jeg har godt nok lige bagt en omgang choko macaroons, som så helt forkerte ud fra starten og som jeg havde inde i og ude af ovnen med den utilregnelige temperatur i flere omgange, men som faktik nu ser ret vellykkede ud. Det skal ikke være nemt! Mere inden længe...)

Ingen kommentarer: