mandag, marts 28, 2011

Juraprofessoren, den confiterede and og de – måske - tyvstjålne snickerdoodles

Ved du måske hvad en snickerdoodle er? Det vidste jeg ikke for kort tid siden, men nu ved jeg det. Det er en særlig småkagetype, som er kendetegnet ved, at dejen formes som kugler, der rulles i sukker. Når småkagen bliver bagt, får den et karakteristisk krakeleret look.
Snickerdoodles og foto af egen avl.
Faktisk minder den om en særlig småkage, som man engang kunne købe hos Irma. Muligvis kan man stadig købe dem; jeg kommer bare ikke i Irma så tit, og jeg har ikke kigget efter for nylig. Irmas snickerdoodles hed (hedder) Ginger Snaps og er, som navnet antyder, tilsmagt med ingefær. Irmas Ginger Snaps husker jeg med glæde for både deres ret stærke smag af ingefær – et af mine yndlingskrydderier – og for deres udprægede sprødhed. Hårdhed er måske et mere præcist ord. Og så havde de den der krakelerede overflade. 

Jeg har i årevis prøvet forskellige opskrifter i håbet om selv at kunne lave noget, der kunne minde om de gode Ginger Snaps. Det lykkedes først for nylig da jeg - ad veje jeg for længst har glemt – havnede et sted på nettet, hvor jeg kunne læse en opskrift på Mexican Hot Chocolate Snickerdoodles.

Opskriften fascinerede mig både ved indholdet af chili – jeg elsker også brugen af ”salte” og stærke krydderier i det søde køkken – og billedet af de krakelerede småkager. Opskriften på siden er åbenbart fra en bog: Vegan Cookies Invade Your Cookie Jar, og her kommer ophavsretten ind i billedet. Har jeg nu stjålet en opskrift?

Når man – som jeg – færdes i Madbloggerland, der har mad som dominerende religion, og hvor madopskrifter er valuta, vil spørgsmål om ophavsret dukke op ved gadekæret med jævne mellemrum.
Materiale, der ligger på nettet, er i teknologiens natur – og i tråd med internettets information wants to be free-ånd – MEGET let at kopiere.
Photo Credit: Post Punk Kitchen
Det er fx uendelig nemt at låne/stjæle/bruge billeder (som billedet af chokoladesnickerdoodlerne herover), og man kan efter smag, bekvemmelighed, tid, moral, sproglig og teknisk mulighed mv. vælge at henvise til oprindelsesstedet/kunstneren, spørge om lov – eller bare tage chancen. Måske er billedet som man har fundet, allerede kopieret i flere led, og man kan – bilde sig selv ind at man? - måske ikke finde den oprindelige opretshaver til billedet. Jeg er formodentlig en forbryder.

Billeder er én ting, som kan være ophavsretligt indviklet nok. Og irriterende og krænkende for kogebogsforfattere/-fotografer og madbloggere, der pludselig finder deres madbilleder andre steder på nettet – uden henvisninger eller anden tribut end der, hvor de selv har placeret dem. Jeg gætter dog på– jeg har ikke selv oplevet det – at det ofte vil være relativt nemt at dokumentere, at man har ophavsretten til det originale billede og tilsvarende nemt at få den afslørede tyv til at trække i land.

Noget andet, som jeg synes er en bid mere tricky, er opskrifter, madbloggerprovinsens iskolde og helt særlige kontanter, og jeg har en række spørgsmål, som jeg pusler med - når jeg ikke laver noget andet. Hvem har retten til hvad? Er der en forskel mellem fysisk og digitalt tyveri? Hvor går grænsen mellem inspiration og tyveri? Hvad stiller vi op med alle gråzonerne?
Morten Rosenmeier. Foto: tyvstjålet på ku.dk
I min søgen efter mulige svar på de løse ender faldt jeg i november 2010 over et arrangement, hvor en juraprofessor i ophavsret, Morten Rosenmeier, skulle tale om ”Ophavsret og ytringsfrihed” bl.a. med et blik på, hvordan ophavsretten skal forstås i et moderne medielandskab. Arrangementet lå ret tæt på min arbejdsplads og på et tidspunkt, der passede fint til fyraften, så jeg drog af sted for at blive lidt klogere. 

Og det blev jeg. Ikke så meget på mine konkrete madblogger-ophavsretsspørgsmål, men bl.a. på hvordan indviklet og vanskeligt juridisk stof kan formidles, så en ikke-jurist som mig får lyst til at vide mere. 

Ved selve arrangementet var jeg dog dels semiparalyseret over at et foredrag, som jeg havde ventet ville være ordentligt, seriøst og lidt kedeligt viste sig at være ordentligt, seriøst og hilarious, og dels en lille smule intimideret af at være i selskab med, hvad der forekom mig at være en masse meget alvorlige og ophavsretligt hårdt pressede forskere, der under spørgerunden især fokuserede på ophavsretsspørgsmål i forbindelse med forskningsresultater og undervisning. A little out of my league. Jeg fik altså ikke stillet mine spørgsmål.

Et par dage senere kontaktede jeg Morten Rosenmeier via mail for at stille de madbloggerorienterede spørgsmål. Det fik vi en interessant korrespondance ud af en sen aftentime. 

I mailkorrespondancen med professoren blev jeg bla. henvist til et værk ”Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister”. Den ligger helt frit tilgængeligt på nettet. Morten Rosenmeier er - udover at være nyslået professor (meget morsom og oplysende tiltrædelsesforelæsning!) på det juridiske fakultet i København - formand for UBVA, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde. Udvalget har en strålende hjemmeside med både tekster og videoer, som kan oplyse og opmuntre enhver med interesse indenfor dette felt.

Morten Rosenmeier stiller i sit arbejde meget dybtgående og - i nogens øjne - provokerende spørgsmål til ophavsrettens berettigelse. Han gør det bl.a. klart, at ophavsret og ytringsfrihed - som begge er størrelser og værdier, som vi både som individer og samfund sætter stor pris på - i princippet er hinandens modsætning. Ytringsfrihed handler i sin ubegrænsede form om, at du har lov til at sige lige præcis, hvad du har lyst til (også selvom en anden har sagt det samme først), mens ophavsretten handler om, at nogen - og dermed ikke andre - har retten til at ytre visse ting.
Men hvad siger ophavsretsloven helt præcis om opskrifter?

Jeg fik i den lille uvidenskabelige mailsnak med professor Rosenmeier at vide, at man ifølge ophavsretsloven kan få en opskrift beskyttet, hvis man er nået frem til den ved kreativitet eller hårdt arbejde. Interessant. Og udgangspunkt for nye spørgsmål. 

(Sådan er det vist ofte med viden. Jo mere man ved, jo mere opdager man, at man ikke ved. Når jeg tænker over, hvor meget jeg ikke ved, så kan jeg trøste mig med, at det muligvis skyldes, at der er en hel masse, som jeg ved…)

For hvad er definitionen på kreativitet? Eller på hårdt arbejde for den sags skyld? Jeg må videre spørge: Hvornår er det MIN snickerdoodle? Nu er den ikke vegansk længere; opskriften er oversat til dansk og målene er oversat til ”metric”. Skulle jeg have spurgt om lov? Er navnet snickerdoodle mon beskyttet?

Hvad med instruksen, der følger med opskriften? Den kan jo også være frembragt gennem hårdt arbejde og kreativitet. Hvornår er det MIN kiksekage? Min frikadelle? Min confiterede and?

Den seneste sag, som pt. drøftes intenst omkring Madbloggerlands gadekær, drejer sig om Kasper Bergholt, der driver en af Danmarks mest seriøse og læste madblogs, Bergholts opskrifter. Han fandt pludselig sin meget velskrevne og gennemarbejdede instruks på netop confiteret and ordret kopieret på nordjyske.dk. Sagen er omtalt adskillige steder på nettet allerede, bl.a. hos Mediebevægelsen, som Kasper selv står bag, og han er i fuld gang med at få sagen opklaret med mest mulig opmærksomhed og færrest mulige tilskadekomne. Jeg vil derfor ikke gå ind i en nærmere beskrivelse af forløbet, men kan bare konstatere, at der er livlig trafik i gråzonen; måske efter devisen går den, så går den. Den bruger jeg selv, men jeg er selvfølgelig heller ikke et bladhus...

Somme tider er det nemt at se, at nogens rettigheder er blevet krænket; andre gange er det mere uklart. Somme tider er der tale om en juridisk valid krænkelse; andre gange kan man tale om en følelsesmæssig krænkelse - og det er noget andet. Somme tider kan der være grund til at skaffe sig økonomisk kompensation fra krænkeren; andre gange kan krænkelsen i sig selv vise sig at være en bagvendt fordel.

Summa summarum: ligesom i resten af livet er også her tale om tilskikkelser, der ikke enkelt og entydigt kan opdeles i godt og ondt; ret og vrang; sandt og falsk. Omtanke og oplysning kan hjælpe i visse tilfælde. Juraen i andre. Koldt vand i blodet i tredje. Under alle omstændigheder tyder de mange sager i Madbloggerland - und anderswo - på, at der skal seriøs og dybtgående nytænkning til, for at få den digitale virkelighed og ophavsretsloven på omgangshøjde med hinanden.

Snickerdoodles a la Rosenmeier
(Søde, sjove og uskyldige på overfladen – skarpe og benhårde indeni.  Jeg vil tro, at hvis man bager småkagerne lidt mindre, bliver de seje. Det er stadig a la Rosenmeier.)
  • 125 g smeltet smør
  • 200 g sukker
  • 90 g sirup
  • 225 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • ¼ tsk salt
  • ½ tsk kanel
  • ca. ½ tsk cayennepeber (udskift evt. med masser af (frisk-)stødt ingefær, og så har du ginger snaps. Jeg lavede mit eget friskkværnede spicemix, men det er fordi jeg elsker friskkværnede krydderier.
  •  50 g sukker til at rulle småkagerne i
  • lidt mere cayenne/kanel/ingefær
Smelt smørret sammen med sukker og sirup.
Bland de tørre ingredienser og rør dem i smørblandingen. Ælt dejen sammen.
Form dejen til kugler på størrelse med en valnød og rul dem i en blanding af sukker og cayenne/kanel.
 Læg kagerne på et stykke bagepapir. Mas dem lidt flade. De flyder yderligere lidt ud.
Bag småkagerne i ca. 10 minutter ved 175 grader. Lad dem køle af.
Så har du lidt at tygge på...

7 kommentarer:

Kasper sagde ...

Kære Lise!

Tak for et fint lille essay -- med mad, meninger og håb for bedre forståelse af et komplekst felt.

Interessant med opstillingen af ytringsfrihed og ophavsret som modsætninger -- og interessant med det medieskred, vi står midt i.

Modebloggerne er et godt eksempel på, hvor meget grænserne har rykket sig. De hapser i ét væk -- men bli'r sure, når nogle ta'r deres egne billeder (af og til hvis ikke ofte i hvert fald).

Jeg har dog ikke set nogle brands gribe ind over for bloggerne, måske ud fra en betragtning om, at det er godt at billedmaterialet spreder sig viralt.

I den anden grøft havde en af mine gæsteskribenter en lang dialog med noma for at få lov til at bruge to billeder -- de var meget protektive i deres tilgang.

Bli'r spændende at følge udviklingen!


Alt godt,

Kasper

Lise Lotz sagde ...

Kære Kasper,

Selv tak! Og tak for forståelsen for, at det netop er et komplekst område. (Ikke at jeg havde ventet andet fra dig!)

Lige dit tilfælde med den confiterede and er nok temmelig enkelt i sig selv, men det er et udtryk for en udvikling, som slet ikke er slut, og som det netop er og bliver spændende - på godt og ondt - at følge og måske ligefrem være med til at påvirke.

Vi ses ved gadekæret!

Lise

Anna sagde ...

Tak for nogle spændende skriverier om ophavsret - et emne, jeg selv har gået og spekuleret lidt over. Særligt fordi jeg selv altovervejende benytter og blogger om andre menneskers opskrifter..

I 'gamle' dage, hvor man delte opskrifter med hinanden på små fedtede lapper, rendte man ikke helt ind i de samme problemer, som man gør i den digitale tidsalder. Der er jo hele kopibeskyttelses problematikken. Mit mareridt er, at antipirat-gruppen for opskrifter en skønne dag banker på min dør. Jeg håber på og krydser fingre for, at det er ok, så længe jeg kun bruger et par enkelte opskrifter fra hver opskriftsbog, samt skriver en pæn lille note om, hvor det er fundet henne..

Jeg kan godt lide formuleringen i forbindelse med ophavsret til opskrifter, at man skal nå frem til opskriften ved hjælp af kreativitet eller hårdt arbejde. Selvfølgelig kan denne formulering, som du nævner, give anledning til talrige diskussioner om fortolkningen heraf, men den giver dog en eller anden form for rettesnor.. Det er et uendeligt vanskeligt emne, for vi mennesker har jo lavet mad siden vi rejste os op på den afrikanske savanne, så det er svært rent opskriftsmæssigt at udvikle noget, der er helt nyt og aldrig set før. Langt det meste madlavning vil jo uvægerligt være variationer over allerede kendte temaer..

Mange hilsner fra Anna
(ny fast læser)

Lise Lotz sagde ...

Kære Anna,

Tak for kommentarerne. Det glæder mig meget, hvis jeg har kunnet bidrage med noget i en tankerække, som du selv har gang i.

Jeg håber, at der til Madbloggersymposiet til september (http://www.madbloggersymposium.dk/) vil blive sat fokus på ophavsretsproblematikken.

Jeg synes at det er vildt spændende, fordi jeg selv både skaber egne og bruger andres billeder og opskrifter, og fordi udviklingen i den digitale verden bare ER fascinerende!

Mange hilsener

Lise

Anonym sagde ...

Rosenmeier står højt på vores programønskeliste, når vi kommer så langt i årets konferenceplanlægning(Lise, du har jo nærmest købt aktier i mandens kompetence, så der er ingen vej uden om).

Jeg må tilstå, at jeg synes, at Kaspers confitgate er lidt af en storm i et glas vand (tilgiv mig, Kasper), men det er bestemt interessant at observere, hvor meget opmærksomhed, der med de rette midler kan bygges op omkring så lidt substans (hvilket jeg har Kasper mistænkt for i virkeligheden også at have stående et sted i sin agenda).

Måske skyldes confitgate-kampagnens succes, at store dele af blogland er drevet af sentimentalitet i højere grad end af nøgterne, professionelle rationaler.

Jeg kom fx ingen vegne med at foreslå, at Kasper kunne sende en regning til Nordjyske - og så kunne den sag være ude af verden på et øjeblik. I stedet valgte den veltalende confitkaptajn at bruge, hvad jeg forestiller mig må være mindst 3-4 arbejdstimer på at forfølge Nordjyskes lovbrud som en principsag, selvom der selvfølgelig ikke kan uddrages nogen som helst tendens af sådan et enkeltstående og ret uskyldigt tilfælde (ud fra klassiske journalistiske principper, i hvert fald).

Min pointe er, at der tilsyneladende er andre ting på spil, når en madbloggers ophavsret brydes. Det er personligt krænkende på en anden måde end for en professionel skribent, der jf. din linje om at "krænkelsen i sig selv kan vise sig at være en bagvendt fordel" primært tænker på sin forretning.

I sommer modtog jeg 25.000 kr. fra et medie, som ulovligt havde bragt nogle af mine artikler. Det kostede mig under to timer at tjene til en solid tivolitur for hele familien. Så jeg var glad. For jeg har ingen følelser investeret i mit materiale. Kun arbejdstid. Ligesom jeg vil tro, at det er tilfældet for mange andre af de mennesker, som de formelle regler om ophavsret er skabt til og for.

Jeg er godt klar over, at confit-historien eksemplificerer nogle helt reelle SEO-tekniske problemstillinger, og at de i det konkrete tilfælde givetvis har nogle økonomiske implikationer. Men mon ikke det er sekundært for de fleste af de madbloggere og andre, som har tilkendegivet sympati med Kasper, og på hans vegne ærgret sig over, at nogen kunne synke så dybt som Bülow/Nordjyske?

Hvis det ikke handler om at tjene penge på den arbejdstid, man har investeret i sin madblog, hvad er det så for dynamikker, som driver bloglands store og i stigende grad eksplicitte frygt for kopiering, snyd og bedrag? Og hvordan regulerer man problemerne formelt, hvis de er bygget på den enkelte bloggers grad af sentimentalt forhold til materialet? Hvordan udmåler man kompensation for lovbrud, hvis kun respekt og social status har værdi for bloggeren (her taler jeg selvfølgelig ikke om Kasper Bergholt)?

Og ligner de der snickerdoodles egentlig ikke flade versioner af noget, der er tyvstjålet fra den mexicanske oversættelse af Dyrene i Hakkebakkeskoven?

Rasmus

Lise Lotz sagde ...

Hej Rasmus,

Rosenmeier er et hit i mine øjne, og jeg køber et par aktier mere i morgen, hvor jeg bager en ny runde snickerdoodles, så jeg kan sende ham en posefuld. Han er nemlig både smigret og stolt over at have fået en kage opkaldt efter sig. :-)

Du har helt givet ret i, at der er mange dagsordener på spil, og at de netop ikke alene er styret af rationelle overvejelser, men i høj grad af følelser.

Det var også en af de ting, som jeg bed mærke i, da RUC-specialet skabte bølgegang i gadekæret for et par måneder siden: mange bloggeres identitet er tæt forbundet med deres - ulønnede - indsats, og derfor er der så meget på spil, der dybest set ikke handler om ophavsret, men om alt muligt andet. De ting kan det netop være svært at regulere formelt.

Men man kan belyse emnet; man kan prøve at sætte fokus på hele det kompleks af faktorer, som er på spil.

Måske skal der også en psykolog på programmet?! Uanset hvad: jeg glæder mig allerede til symposiet som et lille barn! Med rigtige følelser, do!

Lise

bergholt sagde ...

Kære Rasmus!


Tak for indspark. Jeg kan godt se stormen i et glas vand, når jeg ta'r journalistens briller på; men de er jo ikke mine.

Jeg lever ikke af at levere ord til andres medier. Jeg har valgt en anden strategi -- nemlig at bygge mine egne.

Sådan på det generelle plan. Og dér er livstidsperspektivet på confit de canard det, jeg havde for øje.

Der er 1.600 søgninger på confit de canard per måned. AdWords-klik i gastronomisegmentet ligger på 3-5 kroner. 50-70% af alle søgnigner falder på førstepladsen. Så kan du selv gange op og ud...

Hvad angår ophavsretbrudet, har du ret i, at den økonomiske kalkule kunne tale til fordel til blot at sende en regning, som det er kutyme i jeres kredse. Jeg ønskede at beholde min prominente position i Google resultaterne på en opskrift jeg fandt og finder er langt bedre, end den der havde hapset pladsen, DK-Kogebogens.

Med den erstatning, der ydes, så begynder det bare at svare til, at acceptere et går den så går den-approach.

Det kan jeg godt forstå, du og I gør, for der er allerede betalt for materialet.

SEO-vinklen / duplicate content-problematikken finder jeg personligt ret relevant. Den slags lever jeg nemlig af at rådgive om.

Du har ret i, at jeg fandt det interessant at se, hvor langt jeg kunne få historien opad i nyhedshierarkiet. Og indtil videre er minbyaalborg.dk og 180grader.dk toppen. Det er godt nok...

@Lise -- pyskolog og juraprofessor lyder dejligt!


Alt godt,

Kasper