torsdag, juli 01, 2010

ØV - og det modsatte

I går skrev jeg om "deko-pennen" og jeg var i Butik Jes Pors for at købe denne skønne gadget, som ville gøre mit liv langt og lykkeligt og fuldt af evigt solskin. UDSOLGT! (I hvert fald i den grønne udgave, som jeg havde sat næsen op efter. Brun og orange er lige lidt for retro for mig.) Der kommer først nye forsyninger om 2-3 uger. Det er jo som at blive bedt om at holde vejret. ØV.

Efter at have sovet lidt på sagen har jeg nu overvejet om ikke en brun deko-pen kan bruges. Det er jo trods alt chokoladens helt egen farve. Og der kunne jo ske det, at jeg fik brug for TO deko-penne - én til mørk choko og én til noget andet. Det sker faktisk ikke helt sjældent...

Men anti-ØV: jeg har fået en nyttehave for en måneds tid siden. Det er lidt af et "dødsbo" - tilgroet, planløst og en lille smule kaotisk, men i går kunne jeg "høste" to håndfulde jordbær fra "jordbærmarken". Friskplukkede jordbær med fløde og lidt sukker - og al anden koge-kage-kunst blegner!

Ingen kommentarer: