mandag, juli 12, 2010

Soltørret marengs

Jeg har altid vidst, at marengs nærmest skal tørres i ovnen, som skal stå på allerlaveste blus. Men jeg har faktisk aldrig tænkt på, at man, hvis det er varmt nok, kan lave marengs UDEN ovn. Det ved jeg så nu.

Jeg gik forleden i gang med at bage små fødder i marengs; jeg skal bruge dem til et foredragsarrangement senere på sommeren. Der blev lidt marengsmasse til overs, og jeg "tyllede" den ud på bagepapir, men jeg orkede ikke at have ovnen tændt længere, så de små toppe fik bare lov til at stå på køkkenbordet. Og der har de stået et par dage - og nu er de knastørre, slipper papiret helt som de skal,


og ikke mindst: de er perfekt hvide:


Det er ellers et problem i min gasovn, som ikke vil skrues alt for lavt ned, så ofte bliver mine marengs lidt brune. Selvom jeg sætter en ske i klemme i ovndøren for at lukke varme ud.

Nu overvejer jeg, om jeg skal sætte en portion mere i gang og satse på at det gode vejr holder!!

2 kommentarer:

kimmm sagde ...

Genial! Er de også gode indeni?

Lise Lotz sagde ...

Det kommer an på, hvad du mener med gode. :-) De er gennemtørre, og kan altså gemmes.

Men de er jo så ikke lækre og seje indeni. Måske, hvis man lavede dem lidt større...?