This is not a Derby-Pie (R)

What's in a name? Everything! 

(Kern's Kitchen om det registrerede varemærke "Derby-Pie")

Not a Derby-Pie

Ja, et navn betyder rigtig meget. I marketingsammenhænge og i alle andre sammenhænge. Men jeg tror nu, at amerikanerne er lidt mere ihærdige på den front, end vi er herhjemme. Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget af at kalde min kage for en Derby Pie: 

Why does Kern's Kitchen go to court to protect the Derby-Pie® trademark? Our business and reputation rest on our secret recipe and the Brand name Derby-Pie®, which we've used for over half a century. Protecting our trademark means protecting our reputation and the integrity of our product. So although we prefer to settle differences amicably, we will resort to litigation if necessary.

Heller ikke Derby Pie.

Jeg har været på sommerferie i USA. Jeg rejste med en veninde, der skulle deltage i en konference i Louisville, Kentucky, og derfor blev netop denne by, som jeg er ret sikker på IKKE er på danskernes top 10-liste over amerikanske destinationer, feriens geografiske tyngdepunkt.

Det var en fantastisk ferie. Jeg så ikke nogle verdensberømte sights, jeg købte ikke nogle vanvittige souvenirs, jeg fik ikke noget vildt og overraskende at spise. Det var bare en fantastisk ferie, hvor jeg fik oplevet sider af Amerika - og mig selv - som jeg kan tygge drøv på i lang tid fremover. Men det er en anden historie, som ikke nødvendigvis har så meget med kage at gøre, og som jeg i vid udstrækning holder for mig selv.

Her skal det handle om Derby Pie. Men først lidt om Kentucky.

Kentucky er en amerikansk stat kendt som The Bluegrass State. "What's in a name?" kan man spørge igen.

Bluegrass henviser i første omgang til det faktum, at jordforholdene er perfekte for den græsart, der på dansk hedder eng-rapgræs, og som har blå blomster. Eng-rapgræs er meget velegnet som hesteføde, og Kentucky er - i visse kredse - kendt for fornemt fuldblodshesteopdræt og det årlige Kentucky Derby.

De fleste danskere vil nok snarere tænke Kentucky Fried Chicken, når Kentucky kommer på banen, og Col. Sanders grundlagde da også sin - nu verdensomspændende - forretning baseret på friturestegt kylling i byen Corbin i den sydlige ende af staten.

Kentucky var i sin tid USAs største forbruger af slaver fra Afrika. De mange slaver knoklede i især tobaksmarkerne, og Louisville - med den store Ohio River - blev et helt centralt udskibningssted, når overskydende arbejdskraft skulle sælges og fragtes til arbejdet i bomuldsmarkerne længere sydpå. Skygger af indflydelsen fra det store slavehold ses tydeligt i egnens gastronomi: man spiser i høj grad stadig enkel, billig mad - ofte friturestegt - med et enormt kalorieindhold. Over 30% af befolkningen har et BMI på over 30.

Vi har altså at gøre med en stat, der i høj grad afspejler historien: plantageejernes og slavernes fingeraftryk findes overalt.

Bluegrass er også betegnelsen for en særlig underkategori af countrymusik, der er opstået blandt de fattige europæiske indvandrere fra bl.a. England, Skotland, Irland og Wales, der slog sig ned i bjergkæden Appalacherne, og som ofte spilles på banjo. Før betegnelsen bluegrass blev almindelig i 1960'erne, kaldtes musikken slet og ret old time mountain hillbilly music.

Et kendt - omend måske ikke helt typisk - stykke bluegrass-/hillbillymusik fra filmen Deliverance:

Hvad er der i navnet Kentucky? Ordet stammer fra Irokeser-indianerne og betyder meadow lands, eng-landet, og hentyder til de store græssavanner, hvor de fangede bisonokser, indtil både indianerne og dyrene blev dræbt eller fordrevet.

Skal man grine eller græde over "Stand strong"?

Kentucky er også Bourbonlandet over dem alle, og mange kendte mærker hører hjemme her: fx. Four Roses, Jim Beam, Maker's Mark og Wild Turkey. Foruden naturligvis et stort antal mindre kendte som fx. Buffalo Trace. Bourbonhistorien vender jeg - måske - tilbage til en anden god gang. Men vi nærmer os dagens kage, som netop er smagt til med bourbon...

Jeg havde læst om kagen hjemmefra og så Derby-Pie (R) på menukortet på adskillige restauranter i Louisville, men bed ikke mærke i det lille (R) før jeg kom hjem. Det viser sig, at firmaet, Kern's Kitchen, der har "opfundet"/udviklet opskriften på netop denne variation af en tærte med valnødde/chokoladefyld, har beskyttet navnet og forsvarer det ihærdigt. Og opskriften er tophemmelig.

Ifølge avisartiklen her fra Lexington Herald, 1981,  er der IKKE bourbon i en rigtig Derby Pie.  

Men man må altså ikke kalde sin kage en Derby Pie, selvom man kunne fristes til at mene, at enhver tærte, der bages i forbindelse med/til fejring af/mv. et derby i Kentucky (eller andetsteds), med en vis ret kan kaldes en Derby Pie. 

Derby-Pie (R) - og Kaj - på Bristol Bar & Grille, Downtown, Louisville. Kaj er også en anden historie.

Alle de restauranter, der serverer Derby Pie (R), serverer således en fabriksfremstillet kage, der - helt lovligt - kan suppleres med den "kvalitetsbevidste" koks helt eget fingeraftryk som fx. (hjemmelavet?!) is eller flødeskum fra spraydåse.

Jeg smagte Derby Pie på restaurant en enkelt gang og en enkelt gang i form af et par frosne portionsstørrelseskager, som jeg tog med hjem og spiste sammen med Junior. Det er en dejlig valnøddetærte, men så er den heller ikke mere enestående. Det kan godt lade sig gøre at bage en kage - Derby Pie eller ej - der kan konkurrere.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, som jeg fandt i Rema1000s tilbudsavis i sidste uge.

Not a Derby Pie

• 200 g mel
• 100 g rørsukker
• 1/2 tsk bagepulver
• 100 g smeltet smør

• 1 ds. kondenseret mælk
• 200 g groft hakkede valnødder
• 50 g brun farin
• 75 g hakket (mørk) chokolade (Jeg brugte Crushed Diamonds; 55% mælkechokolade med knuste kakaonibs fra Chocolate and Love. Perfekt med en anelse kaffesmag i kagen!)
• 3 spsk bourbon - eller whisky

Bland mel, rørsukker, bagepulver og smeltet smør til en smuldrende masse. Pres smulderet i en smurt tærteform. Rør ingredienserne til fyldet sammen og hæld det i formen. Bag kagen ved 150 grader i ca. 1 time. Servér evt. med en kugle is eller en klat koldt flødeskum. 

Hvis Kern's Kitchen føler sig trådt over tæerne, så vil jeg hævde følgende: dagens kage er (ikke) navngivet efter Hoppernes Derby, der fandt sted i dag på Klampenborg Galopbane!

Kryds fingre for, at jeg ikke bliver sagsøgt!

Breaking Bad. Breaking Sweet. Sweet Crystal Meth.

All bad things come to an end. 

Nye seere kan begynde herunder. Ni minutters recap af de første 4 1/2 sæson af den forrygende tv-serie Breaking Bad.

(Hvis du IKKE har set serien endnu , men overvejer at gøre det, så se IKKE videoen her. Spoiler alert!!)
.
En kedelig kemilærer, Walter White, fra Albuquerque, Arizona, får konstateret en alvorlig kræftsygdom og bevæger sig ind i narkobranchen. Han bruger sin viden fra laboratoriet til at producere og sælge crystal meth i en særligt ren, værdifuld og blå udgave for at tjene ekstra penge til sin familie, som snart skal undvære ham. Walt forandrer sig fra at være en Karl Kedelig til at være Heisenberg, den sejeste, ondeste meth cook ever. Walt is Breaking Bad.

Den 11. august begynder den anden halvdel af femte sæson, og det bliver slutningen på serien. Vi er nogen, der har ventet med spænding. Stor spænding.

Det kan være svært at vente. Zulu har sendt og genudsendt en masse afsnit, og selvom jeg HAR set alle afsnittene for nylig, har det været en frydefuld fornøjelse at se dem igen. Og igen. Især de tidlige afsnit er stykket sammen af en overraskende cocktail af brutalitet og stor humor. Lige noget for mig. Sikkert ikke for alle.

Hvis jeg nu havde haft et badekar, så kunne jeg slappe af mens jeg ventede med et dejligt karbad med Bathing Bad badesalt fra CoolStuff, min yndlings gadgetforretning, som jeg har skrevet om et par gange: Dette velduftende badesalt vil ikke forstyrre livet i gaderne, gøre dig høj eller give dig mulighed for at forsørge din familie. Derimod kan du bruge det i badet for at blive totalt afslappet. Nøjagtigt ligesom originalen fremstilles det i Albuquerque, men af naturlige salte og æteriske olier i stedet for af kunstige kemikalier.

(A pro pos badekar. Hvis du så videoen herover, husker du måske en makaber scene, der omfattede et badekar - ca. 50 sekunder inde...)

Læg mærke til den fine grafiske brug af forkortelsen for grundstof nr. 56, Ba, fra det periodiske system. Det er et gennemgående visuelt udtryk i tv-serien.

Men badesalt er bare ikke helt nok. Jeg tænker noget til indvortes brug. Jeg har overvejet, hvordan jeg skal fejre serieafslutningen, og er gået i opfinderhjørnet i det søde laboratorium. Nej, faktisk har jeg bare gjort, hvad andre - fx. Sugar Hero - har gjort: lavet crystal meth-look alike-bolcher.

The Candy Lady i Albuquerque har også lavet meth candy, og det skabte selvfølgelig røre...


Breaking Sweet - Crystal Meth

• 1 1/4 dl vand
• 50 g glukosesirup
• 200 g sukker
• blå frugtfarve

Du skal bruge et sukkertermometer.

Kom vand, glukose og sukker i en lille gryde. Varm blandingen langsomt op til kogepunktet og kog nu indtil temperaturen når 145 grader. Tag gryden af varmen og rør en enkelt dråbe blå farve i blandingen. 

Det er vigtigt, at blandingen ikke bliver varmere end 145 grader, for så begynder den at blive gullig, og når der kommer blå farve i, bliver resultatet grønt. Det er ikke meningen. Du kan evt. tilsætte et par dråber (farveløst) smagsstof fx. pebermynteolie.

Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir, og lad massen størkne helt. 

Giv sukkerpladen nogle slag med en hammer, og server bolcherne i små lynlåsposer.

Breaking Bad. Breaking Sweet.

Jeg ville have etiketter på mine poser, så jeg fandt siden lmntology.com, hvor man kan få lavet ord med bogstaver fra det periodiske system. Eftersom ikke alle bogstaver er repræsenteret i det ægte periodiske system, kan man vælge at tilføje bogstaver fra fiktive grundstoffer. De lilla stoffer er fra fiktionens verden.

Selvom man er (sukker-)pusher, kan man jo godt tilbyde sine kunder en ordentlig ingrediensliste. 

Min yndlingssukkerjunkie var tilfreds med produktet.

P.S. Hvis du vil kunne se de nye, sidste afsnit af Breaking Bad, så snart de bliver vist på amerikansk tv fra den 11. august - om to LANGE uger - kan det være en idé med en amerikansk iTunes-konto. Det er (næsten?) ikke ulovligt.

Kage uden ovn: dampet pudding med kardemomme og hvid chokolade

Forleden lavede jeg kage på grillen. I dag har jeg kogt (eller rettere dampet) en kage. Man behøver altså ikke at fortvivle rent kagemæssigt, bare fordi man evt. ikke er i nærheden af en ovn.

Og alting er smukkere med ribs!

Egentlig er dagens kage en pudding. I England er det ret udbredt at lave dampede kager fx. christmas pudding, men oprindelig var ordet en betegnelse for en ret fra det salte køkken.

En dampende frisk christmas pudding bliver serveret ca. 1867. Opskrift fra The White House Cookbook her.

Ordet pudding kommer  - muligvis - fra latin botellus, som betyder pølse. I middelalderen talte man om Black Pudding og mente blodpølse og om White Pudding, som var en ret lavet af mel og flomme, og som også blev kogt i pølseskind (eller i en mavesæk). Flomme er indvoldsfedt fra ko eller får og kaldes også ister, hvilket har givet navn til den danske nationalpølse med-ister. 

Traditionalister holder på, at Christmas Pudding skal laves med flomme.

Flomme.

Ordet pudding er det samme som det danske budding, men på engelsk bruger man udtrykkene flan eller det franske blanc-manger (= hvid spise), hvis man taler om den bløde, hvide dessert, som vi spiser med frugtsauce. Pudding har ofte en meget bredere betydning som slet og ret dessert.

Pudding/budding handler i høj grad om at noget tilberedes i en form. Ordbog over det Danske Sprog (ODS) giver det udmærkede eksempel: (barnet) lavede Buddinger af Sandet i Spyttebakken med et Fingerbøl (fra journalist og forfatter Carl Quistgaard Muusmanns skrift Med løst Krudt fra 1889).

Dr. Oetkers bud på en budding lavet i en fin form.

Jeg har ikke kogt eller dampet kager før, men jeg købte en billig dampe-kage-form på Ebay for nogle måneder siden og er nu blevet lidt fascineret af teknikken.

Jeg brugte en form på 1,7 liter.

Man kan også koge en kage uden den særlige form, det kræver bare lidt håndarbejde. Man kan selvfølgelig også købe/bruge en fin keramik- eller glasform, der pynter lidt mere i et køkken.

Eller en vintage-sag...

Dampet kage med kardemomme og indbygget hvid chokoladesauce

• 150 g hvid chokolade
• 3/4 dl piskefløde
• 1 tsk matcha-te

• 125 g smør
• 125 g sukker
• 5 kapsler friskstødt kardemomme
• 2 æg
• 100 g mel
• 1 tsk bagepulver

Smelt hvid chokolade og fløde sammen i et vandbad. Rør den grønne pulver-te i chokoladen. Smør din form og hæld den grønne chokoladesauce i bunden af formen.

Pisk smør, sukker og kardemomme sammen til det er lyst og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk grundigt efter hvert. Rør mel og bagepulver i dejen. Kom dejen i formen midt i chokoladen. Læg låget på.

Sæt en stor gryde med vand over varmen. Der skal noget i bunden, så kageformen ikke står direkte på bunden. Jeg har brugt en bordskåner i silikone. En plade af sammenkrammet sølvpapir kan også bruges.

Sæt formen i gryden, når vandet koger og læg låg på gryden. Hold gryden i småkog. Det kogende vand skal nå godt op omkring formen. Hæld evt. mere vand i gryden, hvis meget fordamper undervejs.

 Kog kagen i ca 1 1/2 time.

Tag kagen op. Test evt. med en strikkepind om kagen er færdig. Hvis der ikke hænger dej ved, når den stikkes ind midt i kagen, er den færdig. Lad kagen køle en anelse af inden du vender den ud af formen. Den kan sidde lidt fast og skal måske løsnes i kanten med en kniv.

Pynt evt. med ribs eller anden frisk frugt. 

Kagen kan sagtens laves uden chokoladesaucen, men det er lidt fascinerende med en lækker, varm sauce, der er klar sammen med kagen.

"Mågens" giffelkage - en stop-spild-af-mad-dessert på grillen

Bageren i Grevinge ved Asnæs. Et dejligt sted i Sommerlandet. Med bagværk, der ikke lader sig mærke af den gastronomiske revolution, der har fundet sted i hovedstaden og andre større byer i Danmark, og hvor det nu stort set er umuligt at opdrive et stykke brød, der ikke er bagt med surdej, spelt og/eller kold langtidhævning.

I Grevinge kan man få morgenbrød af den gode, gamle slags, der bare skal males rødt, have en snor på og ét gram luft mere - og så kan et rundstykke gå for at være en festlig sommerballon.

Solbær og ribs fra sommerhushaven

Når der så er et par gifler til overs fra morgenmaden, så ved man bare, at de ikke er meget værd dagen efter. Men de skal jo ikke gå til spilde.

Jeg anede samtidig en anledning til at udvide repertoiret for desserter tilberedt over grill. Bananer i skræl og frugt på spyd imponerer mig ikke. Derfor denne lækre, både søde og sure, sprøde og bløde og helt perfekt pletvist forkullede dessert (som i mangel af gifler kan bages med en crumbledej af ca. lige dele smør, mel og sukker - eller af andet halvgammelt brød.)

Mågens giffelkage
(Til 4 personer. Der er plads til jordbær med fløde i maven bagefter, hvis man er i nogenlunde god dessertform.)

• 2 gifler
• ca. 100 gram sommerblødt smør
• ca. 100 gram sukker 
• evt. 1 tsk. vanillesukker
• en skålfuld bær fx. solbær og ribs

OBS! Opskriften er helt igennem en fornemmelsessag. Det gælder både mængden af ingredienser og tilberedningen. Kagen er supernem eller supersvær. Den kræver intuition og brug af både øjne, ører og næse.

Skær giflerne i tern-agtige stykker på et par cm på hver led. Bland dem med blødt smør (lad ca. 25 g blive tilbage til over- og undersiden af kagen i sølvpapirpakken), sukker og vanillesukker i en skål. Sørg for at brødstykkerne er snasket godt ind i både smør og sukker. 

Læg et par klatter af det resterende smør på et stykke sølvpapir og hæld ca. halvdelen af giffelternene ud  på sølvpapiret. Hæld de rengjorte bær ud over brødstykkerne og drys evt. lidt ekstra sukker på bærrene. Ribs og solbær bliver temmeligt syrlige, når de bliver tilberedt, og der er altså ikke noget ved en kage, der er for sur!

Snegle, stilke og blade fjernes inden bagning.

Hæld resten af giffelstykkerne ud over bærrene og læg et par klatter smør mere ovenpå. 

Pak nu sølvpapiret forsigtigt sammen om "kagen", og læg yderligere mindst to lag sølvpapir rundt om, sådan at pakken bliver nogenlunde tæt uanset hvilken side, der vender opad. 

Pakken skal ikke være for stram; der må gerne være bare en anelse luft mellem sølvpapirlagene, så kagen ikke får alt for tæt kontakt med grillvarmen.

Giffelkagen ligger klar i sin sølvpapirspakke til eftervarmen, når aftensmaden er grillet

Her kommer så udfordringen til grillmesteren: når grillen ikke er alt for varm og heller ikke for kold, lægges kagepakken på grillen og bages indtil den er færdig! Vend den et par gange. Du er nødt til at lytte efter, om det syder i pakken, se om det evt. damper/ryger og snuse, om noget lugter karamelliseret - eller brændt. Øvelse - og intuition. Det er typisk ikke en god idé at åbne pakken for at kigge, for det er svært at få den lukket ordentligt igen, hvis den skal grille videre.

Den grillede dessert er måske ikke særligt smuk, men meget, meget dejlig - og varm!

Hvis du rammer rigtigt, har du nu en skøn sommer-grill-dessert, der kun bliver endnu bedre af en god klat kold flødeskum.

Sommer-bonus-info: Kagen er opkaldt efter min fars gode ven Mogens. Det var ham, der havde morgenvagten i dag og som kørte til bageren efter rigeligt med gifler og andet godt.

For efterhånden ganske mange år siden lånte mine søstre og jeg hans sommerhus, hvor vi tilbragte en dejlig uge sammen med vores dengang ret små børn.

Vi talte naturligt flere gange i løbet af ferien om, hvor skønt det var at vi sådan kunne låne Mogens' sommerhus. Den sidste dag, da vi var på vej hjem, dristede et af børnene sig til at spørge os voksne om det, der åbenbart havde undret børneflokken hele ugen: "Hvem er den måge, der har det sommerhus, som vi har lånt, og som vi taler om hele tiden?!"

Lavendelbiscotti med pistacienødder og citron. Og noget om farve.

Lavendelen er lidt af en vidunderblomst. Duft og farve. Udseende og egenskaber. Fin og robust.

Duften kan - som nævnt tidligere - bruges til at forføre med, men blomsten er også så besnærende at se på, at den har lagt navn til en farve. På dansk taler vi vist mest om lavendelblå, men på engelsk er lavender navnet på den særlige udgave af farven violet. Det er dog på ingen måde entydigt, hvilken farve der menes, når man taler om lavender:

Wikipedia (simple) oplister en meget lang række af nuancer, der kan regnes for lavendelfarvede. (Part  I)

Lavendelfarven, der jo er en blanding af "pigefarven" pink/lyserød og "drengefarven" blå, kan somme tider være et billede på homoseksualitet. I andre sammenhænge bruges farven som symbol på rigdom, overflod og dekadence, formodentlig fordi violette farver engang var meget svære og kostbare at producere. Farven purpur, som blev lavet af nogle helt særlige sjældne muslingeskaller, var derfor i århundreder kun tilgængelig for kongelige og andre meget velstående personer.

Katost/mallow/mauve

Farven mauve, som vi ikke har et dansk navn for (mauve er det franske navn på blomsten katost, som har en helt speciel lilla/lyserød farve), men som er farvemæssigt nært beslægtet med lavendel, har sin egen gode historie, som skal med her.

Mauve blev opfundet som kommercielt farvestof ved en fejltagelse: en ung kemiker William H. Perkin var i 1856 optaget af at lave kunstig kinin til bekæmpelse af malaria. Han havde fået lavet en mørk, fedtet substans ved et fejlslagent eksperiment, og han skulle til at smide det hele ud. Da han rensede sine glas og skåle i laboratoriet opdagede han, at når den mørke masse blev opløst i alkohol, så fik den en lysende intens lilla farve.

Nogle forsøg nede ad en helt anden boldgade end den oprindeligt planlagte viste, at han havde opfundet et syntetisk farvestof, der skulle få stor kommerciel succes. Før Perkins opdagelse blev al tekstil farvet med naturlige farvestoffer, der var udtrukket af fx. planter og insekter. Det var dyrt og besværligt at lave farverne, som desuden varierede ukontrollerbart i styrke og savnede farveægthed, og særligt dyrt og besværligt var det at producere violette farver.

Med Perkins opfindelse, som han klogt tog patent på, da han var 18 år, kunne farven pludselig udbredes til større befolkningsgrupper. Dronning Victoria hjalp med at udbrede farvens popularitet ved at bære en mauvefarvet kjole til sin datter Prinsesse Victorias bryllup i 1858.

I bladet Punch blev der i spydigt skrevet om en smitsom lidelse, der brød ud med et udslæt af flagrende katostfarvede bånd og endte med at hele kroppen var dækket af den skrækkelige mauve. Verden blev ramt af the mauve measles, og den unge kemiker blev en velhavende mand.

Katostfarven gav navn til en tidsperiode, the mauve decade (1890'erne) efter sigende fordi perioden var præget af optimisme, løssluppenhed og et modebillede præget af netop farven mauve. Oscar Wilde, homoseksuel forfatter, skrev i 1891:  Never trust a woman who wears mauve, whatever her age may be. It always means they have a history. (Fra Billedet af Dorian Grey.) (1860'erne har også fået navnet the mauve decade. Juryen er stadig ude for at drøfte,hvilket årti, der mest har fortjent betegnelsen.)

(Hvis du har hørt godt efter, hvad du lige selv har læst, så kan du nu tage FunTrivias The Color Mauve-quiz!)

Hvorom alting er, så er farven på lavendelblomster noget helt særligt. På Magiens Univers kan man læse, at lavendel er godt mod både sorg og søvnløshed: Lavendel er så potent, at blot et enkelt blik på busken skulle få al sorg til at forsvinde og glæden til atter at vende tilbage. 

Lige præcis violette farver kan være svær at fange ordenligt med et ikke-ordentligt kamera, så her er et lavendelfoto fra Wikipedia.

Alt dette for at nå frem til en opskrift på lavendelbiscotti.

Jeg har blogget om lavendelbiscotti før; helt tilbage i 2007, da jeg var en ny og ret ny blogger. Jeg havde - vist nærmest ordret - hapset en opskrift fra en anden blog og bragt mine egne resultater. (Dog med henvisning til den oprindelige side.)  

Nu har jeg bagt dem igen, og det var lige netop et spørgsmål om farve, der gjorde at min sommerudgave er blevet som den er. Jeg ville gerne have min yndlingsfarve grøn sat i spil, så derfor blev mandlerne fra den oprindelige opskrift skiftet ud med (knaldhamrende dyre!) polerede pistacienødder. For friskhedens skyld fik dejen også lidt citronskal. Det kan sagtens udelades.

Lavendelbiscotti

• 2 æg
• 2 dl sukker
• ½ dl lavendelblomster
• 1 dl pistacienødder
• revet skal af 1 citron
• 250 g mel
• 2 tsk. bagepulver

Pisk æg og sukker til fast skum sammen med blomster og citronskal.

Tilsæt pistacienødder. Bland derefter mel og bagepulver i dejen til du får en smidig dej.

Rul to eller tre pølser så lange som pladen er bred. Læg dem på bagepapir på pladen. Tryk pølserne lidt flade. Bag kagerne første gang ved 225 grader i 12-15 min.

 Lad de flade brød hvile 5 minutter.

 Skær dem derefter ud i passende skiver,og læg dem på siden på bagepapir/pladen.

 Bag kagerne igen ca. 5 minutter ved 200 grader. Kagerne skal være lysebrune og helt tørre og hårde.

Biscotto (bis=to gange + cotto=kogt/bagt. Flertal: biscotti. Altså et fint navn for tvebakker!) kan laves i et utal af variationer. Klassikeren er med mandler og revet appelsinskal, men pinjekerner, hasselnødder eller peanuts er også gode bud på "fyld". Hakket chokolade er oplagt som smagsgiver. Find på din helt egen tvebak!

Der er lige så mange muligheder - mindst - som der er nuancer af lavendel!

Lavendelnuancer (Part II)