Lavendelbiscotti med pistacienødder og citron. Og noget om farve.

Lavendelen er lidt af en vidunderblomst. Duft og farve. Udseende og egenskaber. Fin og robust.

Duften kan - som nævnt tidligere - bruges til at forføre med, men blomsten er også så besnærende at se på, at den har lagt navn til en farve. På dansk taler vi vist mest om lavendelblå, men på engelsk er lavender navnet på den særlige udgave af farven violet. Det er dog på ingen måde entydigt, hvilken farve der menes, når man taler om lavender:

Wikipedia (simple) oplister en meget lang række af nuancer, der kan regnes for lavendelfarvede. (Part  I)

Lavendelfarven, der jo er en blanding af "pigefarven" pink/lyserød og "drengefarven" blå, kan somme tider være et billede på homoseksualitet. I andre sammenhænge bruges farven som symbol på rigdom, overflod og dekadence, formodentlig fordi violette farver engang var meget svære og kostbare at producere. Farven purpur, som blev lavet af nogle helt særlige sjældne muslingeskaller, var derfor i århundreder kun tilgængelig for kongelige og andre meget velstående personer.

Katost/mallow/mauve

Farven mauve, som vi ikke har et dansk navn for (mauve er det franske navn på blomsten katost, som har en helt speciel lilla/lyserød farve), men som er farvemæssigt nært beslægtet med lavendel, har sin egen gode historie, som skal med her.

Mauve blev opfundet som kommercielt farvestof ved en fejltagelse: en ung kemiker William H. Perkin var i 1856 optaget af at lave kunstig kinin til bekæmpelse af malaria. Han havde fået lavet en mørk, fedtet substans ved et fejlslagent eksperiment, og han skulle til at smide det hele ud. Da han rensede sine glas og skåle i laboratoriet opdagede han, at når den mørke masse blev opløst i alkohol, så fik den en lysende intens lilla farve.

Nogle forsøg nede ad en helt anden boldgade end den oprindeligt planlagte viste, at han havde opfundet et syntetisk farvestof, der skulle få stor kommerciel succes. Før Perkins opdagelse blev al tekstil farvet med naturlige farvestoffer, der var udtrukket af fx. planter og insekter. Det var dyrt og besværligt at lave farverne, som desuden varierede ukontrollerbart i styrke og savnede farveægthed, og særligt dyrt og besværligt var det at producere violette farver.

Med Perkins opfindelse, som han klogt tog patent på, da han var 18 år, kunne farven pludselig udbredes til større befolkningsgrupper. Dronning Victoria hjalp med at udbrede farvens popularitet ved at bære en mauvefarvet kjole til sin datter Prinsesse Victorias bryllup i 1858.

I bladet Punch blev der i spydigt skrevet om en smitsom lidelse, der brød ud med et udslæt af flagrende katostfarvede bånd og endte med at hele kroppen var dækket af den skrækkelige mauve. Verden blev ramt af the mauve measles, og den unge kemiker blev en velhavende mand.

Katostfarven gav navn til en tidsperiode, the mauve decade (1890'erne) efter sigende fordi perioden var præget af optimisme, løssluppenhed og et modebillede præget af netop farven mauve. Oscar Wilde, homoseksuel forfatter, skrev i 1891:  Never trust a woman who wears mauve, whatever her age may be. It always means they have a history. (Fra Billedet af Dorian Grey.) (1860'erne har også fået navnet the mauve decade. Juryen er stadig ude for at drøfte,hvilket årti, der mest har fortjent betegnelsen.)

(Hvis du har hørt godt efter, hvad du lige selv har læst, så kan du nu tage FunTrivias The Color Mauve-quiz!)

Hvorom alting er, så er farven på lavendelblomster noget helt særligt. På Magiens Univers kan man læse, at lavendel er godt mod både sorg og søvnløshed: Lavendel er så potent, at blot et enkelt blik på busken skulle få al sorg til at forsvinde og glæden til atter at vende tilbage. 

Lige præcis violette farver kan være svær at fange ordenligt med et ikke-ordentligt kamera, så her er et lavendelfoto fra Wikipedia.

Alt dette for at nå frem til en opskrift på lavendelbiscotti.

Jeg har blogget om lavendelbiscotti før; helt tilbage i 2007, da jeg var en ny og ret ny blogger. Jeg havde - vist nærmest ordret - hapset en opskrift fra en anden blog og bragt mine egne resultater. (Dog med henvisning til den oprindelige side.)  

Nu har jeg bagt dem igen, og det var lige netop et spørgsmål om farve, der gjorde at min sommerudgave er blevet som den er. Jeg ville gerne have min yndlingsfarve grøn sat i spil, så derfor blev mandlerne fra den oprindelige opskrift skiftet ud med (knaldhamrende dyre!) polerede pistacienødder. For friskhedens skyld fik dejen også lidt citronskal. Det kan sagtens udelades.

Lavendelbiscotti

• 2 æg
• 2 dl sukker
• ½ dl lavendelblomster
• 1 dl pistacienødder
• revet skal af 1 citron
• 250 g mel
• 2 tsk. bagepulver

Pisk æg og sukker til fast skum sammen med blomster og citronskal.

Tilsæt pistacienødder. Bland derefter mel og bagepulver i dejen til du får en smidig dej.

Rul to eller tre pølser så lange som pladen er bred. Læg dem på bagepapir på pladen. Tryk pølserne lidt flade. Bag kagerne første gang ved 225 grader i 12-15 min.

 Lad de flade brød hvile 5 minutter.

 Skær dem derefter ud i passende skiver,og læg dem på siden på bagepapir/pladen.

 Bag kagerne igen ca. 5 minutter ved 200 grader. Kagerne skal være lysebrune og helt tørre og hårde.

Biscotto (bis=to gange + cotto=kogt/bagt. Flertal: biscotti. Altså et fint navn for tvebakker!) kan laves i et utal af variationer. Klassikeren er med mandler og revet appelsinskal, men pinjekerner, hasselnødder eller peanuts er også gode bud på "fyld". Hakket chokolade er oplagt som smagsgiver. Find på din helt egen tvebak!

Der er lige så mange muligheder - mindst - som der er nuancer af lavendel!

Lavendelnuancer (Part II)