Jeg har solgt min sjæl

Til Coolstuff. Billigt. Helt frivilligt. Og jeg er allerede begejstret.

Jeg så i går hos the forbitten word, at internetforretningen Coolstuff søger julegavetestere blandt bloggerne. Jeg havde nok diskvalificeret mig selv, hvis forretningen søgte objektive og videnskabeligt redelige testere. Jeg er nemlig frygteligt positivt forudindtaget efter tidligere handler.

Nu søger Coolstuff så ikke nødvendigvis testere af den førnævnte kategori, så derfor er jeg blevet lukket ind i varmen med en dertil hørende hemmelig gavekortkode, som jeg kan bruge, når jeg køber den gadget, som jeg vil teste. Herligt!

www.coolstuff.dk

Min sjæl er dog ikke mere solgt, end at jeg har frie hænder til at skrive, hvad jeg vil om det produkt, som jeg vælger. Jeg kan rose og rise helt frit. Billigere er min integritet trods alt heller ikke...

Jeg vil vente med at afsløre, hvad jeg har tænkt mig, men et kvalificeret gæt kunne være, at det vil have noget med kage at gøre...

Kageform fra CoolStuff...

Jeg elsker gadgets. Jeg elsker kager. Hvordan mon jeg har det med kagegadgets? Godt gættet: jeg er vild med dem! Og jeg lader mig tit friste, når jeg finder noget, som er tilpas skørt.

Da jeg også har en svaghed for det teologiske/kirkelige, så måtte jeg bare eje kirkekageformen, da jeg læste om den hos CoolStuff, der sælger "Danmarks køligste gadgets". (Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.)


Nu ligner den kirke, man får ud af kirkekageformen, ikke ligefrem en dansk landsbykirke, men det skal den ikke høre et ondt ord for. Den er simpelthen smuk.

Jeg har bagt brød i formen, og jeg kan godt afsløre, at det tager kegler, at servere et nybagt brød i dén form! Senest har jeg brugt formen til hjemmelavet is, og det giver altså også et gevaldigt ekstra pift, når et "uhyre" af den kaliber kommer på bordet. CoolStuff sælger kølige gadgets, men anbefales varmt!

Luksus-mini-kiksekage med julekumquats

Jeg er så nem! (Undtagen selvfølgelig når jeg er vanskelig.)

Men jeg er helt solgt, når den julegave, som jeg har fået mulighed for at teste for Coolstuff, bare er godt tænkt. Det er - næsten - ligegyldigt, om den fungerer. Jeg synes simpelthen, at det er så morsomt: mine små silikonebageforme, der er tænkt til at blive brugt, når man får akut kagetrang og må bage kage i mikroen på 30 sekunder, ankommer i en æske, der fuldstændig ligner en mini-mikrobølgeovn - med indlagt pizzaslice i bunden!

De syv silikoneforme, (ligger som et af mange forslag til Julegave til Mor) som er hovedpointen, er fine, chokoladebrune og i en passende god kvalitet, og så er de formet, så man kan arrangere sine lynhurtige kager som tal på et display. Vi lever vel i en digital tidsalder?! Det er my kind of fun! Gakket, men ikke uden mening.

Jeg testede straks kagerne med en kage i mikroen. Jeg ruskede vist bare en dej sammen og fulgte altså ikke den opskrift, der ellers er på siden af den lille mikroovn. Jeg havde endnu mere travlt. Og resultatet blev derefter. Ikke godt. Men kagerne gav anskuelsesundervisning i, at når man varmer/bager noget i mikroovnen, så bliver det varmet indefra: kagerne blev brune og sprøde inde i midten og lyse og lidt blødere udenpå!

Det fantastiske ved silikone er så, at det kan bruges på mange måder. I mikroovnen, ja, men selvfølgelig også i en almindelig ovn. Og så kan de bruges som "støbeforme" til kiksekage i portionsstørrelse, og det er her vi havner.

Jeg har tidligere skrevet om kiksekage, som jo er en af det danske køkkens helt store klassikere, men som bliver lidt forbigået, fordi vi næsten allesammen har kalorie- og/eller salmonellaforskrækkelse. Kunne det mon ikke hjælpe lidt, hvis man i stedet for at få serveret en stor klods af en skive, fik serveret små, fine og mundrette bidder, som vi kører ind med syltede appelsiner i en størrelse, der passer til - nemlig kumquats?! I think so!

Kiksekagen er blevet justeret på et par områder mere: kiksene er ikke almindelige vanillekiks, men fine marcipankiks, palminen er udskiftet med smør, der er lidt sprut i og der er til gengæld ikke nogen æg i. Måske er det kun udseendet, der er tilbage...

Kiksekager (opskriften blev til fem kager)
• 200 g marcipan

• 100 g Lurpak smør
• 200 g god mørk chokolade
• reven skal af en appelsin
• 1 spsk Cointreau

Marcipankiks: Rul marcipanen tyndt ud og skær den i stykker, der passer ned i dine små kiksekageforme. Bag marcipanskiverne 10-15 minutter ved 200˚. Marcipankiksene skal være fint lysebrune.

Smelt smør og chokolade forsigtigt sammen. Rør appelsinskal og Cointreau i blandingen.

 

Hæld først lidt chokolademasse i bunden af formene; derefter skiftevis kiks og mere chokolade. Der skal 3 kiks i hver kage. Slut med chokolade. Stil kiksekagerne på køl. (Hvis du ikke har købt forme fra Coolstuff, kan andre små forme selvfølgelig bruges, og du kan justere dine marcipankiks i form og størrelse, så de passer.)

Julekumquats (der bliver rigeligt. Kom resten på din yoghurt!)
• 200 g kumquats
• 200 g rørsukker
• saft af en appelsin
• 1 kanelstang
• 20 nelliker
• 10 kardemommekapsler
(Man kan selvfølgelig krydre kumquatsene anderledes, når det ikke er jul.)

Vask kumquatsene grundigt i varmt vand og tør dem.

Skær hver frugt i tre skiver. Fjern eventuelle kerner. Kom alle ingredienserne i en kasserolle og kog i 20-30 minutter indtil kumquatsstykkerne er helt klare og siruppen tykner en anelse. Lad frugtstykkerne køle af i siruppen.

Anret kiksekagerne i skiver med kumquats og sirup. Drys evt. med hakkede pistacienødder.

Breaking Bad. Breaking Sweet. Sweet Crystal Meth.

All bad things come to an end. 

Nye seere kan begynde herunder. Ni minutters recap af de første 4 1/2 sæson af den forrygende tv-serie Breaking Bad.

(Hvis du IKKE har set serien endnu , men overvejer at gøre det, så se IKKE videoen her. Spoiler alert!!)
.
En kedelig kemilærer, Walter White, fra Albuquerque, Arizona, får konstateret en alvorlig kræftsygdom og bevæger sig ind i narkobranchen. Han bruger sin viden fra laboratoriet til at producere og sælge crystal meth i en særligt ren, værdifuld og blå udgave for at tjene ekstra penge til sin familie, som snart skal undvære ham. Walt forandrer sig fra at være en Karl Kedelig til at være Heisenberg, den sejeste, ondeste meth cook ever. Walt is Breaking Bad.

Den 11. august begynder den anden halvdel af femte sæson, og det bliver slutningen på serien. Vi er nogen, der har ventet med spænding. Stor spænding.

Det kan være svært at vente. Zulu har sendt og genudsendt en masse afsnit, og selvom jeg HAR set alle afsnittene for nylig, har det været en frydefuld fornøjelse at se dem igen. Og igen. Især de tidlige afsnit er stykket sammen af en overraskende cocktail af brutalitet og stor humor. Lige noget for mig. Sikkert ikke for alle.

Hvis jeg nu havde haft et badekar, så kunne jeg slappe af mens jeg ventede med et dejligt karbad med Bathing Bad badesalt fra CoolStuff, min yndlings gadgetforretning, som jeg har skrevet om et par gange: Dette velduftende badesalt vil ikke forstyrre livet i gaderne, gøre dig høj eller give dig mulighed for at forsørge din familie. Derimod kan du bruge det i badet for at blive totalt afslappet. Nøjagtigt ligesom originalen fremstilles det i Albuquerque, men af naturlige salte og æteriske olier i stedet for af kunstige kemikalier.

(A pro pos badekar. Hvis du så videoen herover, husker du måske en makaber scene, der omfattede et badekar - ca. 50 sekunder inde...)

Læg mærke til den fine grafiske brug af forkortelsen for grundstof nr. 56, Ba, fra det periodiske system. Det er et gennemgående visuelt udtryk i tv-serien.

Men badesalt er bare ikke helt nok. Jeg tænker noget til indvortes brug. Jeg har overvejet, hvordan jeg skal fejre serieafslutningen, og er gået i opfinderhjørnet i det søde laboratorium. Nej, faktisk har jeg bare gjort, hvad andre - fx. Sugar Hero - har gjort: lavet crystal meth-look alike-bolcher.

The Candy Lady i Albuquerque har også lavet meth candy, og det skabte selvfølgelig røre...


Breaking Sweet - Crystal Meth

• 1 1/4 dl vand
• 50 g glukosesirup
• 200 g sukker
• blå frugtfarve

Du skal bruge et sukkertermometer.

Kom vand, glukose og sukker i en lille gryde. Varm blandingen langsomt op til kogepunktet og kog nu indtil temperaturen når 145 grader. Tag gryden af varmen og rør en enkelt dråbe blå farve i blandingen. 

Det er vigtigt, at blandingen ikke bliver varmere end 145 grader, for så begynder den at blive gullig, og når der kommer blå farve i, bliver resultatet grønt. Det er ikke meningen. Du kan evt. tilsætte et par dråber (farveløst) smagsstof fx. pebermynteolie.

Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir, og lad massen størkne helt. 

Giv sukkerpladen nogle slag med en hammer, og server bolcherne i små lynlåsposer.

Breaking Bad. Breaking Sweet.

Jeg ville have etiketter på mine poser, så jeg fandt siden lmntology.com, hvor man kan få lavet ord med bogstaver fra det periodiske system. Eftersom ikke alle bogstaver er repræsenteret i det ægte periodiske system, kan man vælge at tilføje bogstaver fra fiktive grundstoffer. De lilla stoffer er fra fiktionens verden.

Selvom man er (sukker-)pusher, kan man jo godt tilbyde sine kunder en ordentlig ingrediensliste. 

Min yndlingssukkerjunkie var tilfreds med produktet.

P.S. Hvis du vil kunne se de nye, sidste afsnit af Breaking Bad, så snart de bliver vist på amerikansk tv fra den 11. august - om to LANGE uger - kan det være en idé med en amerikansk iTunes-konto. Det er (næsten?) ikke ulovligt.

DIY Oreos. 5 gode tips til at gå Nabisco i bedene - og lidt historie

Jeg har sådan set aldrig rigtig forstået, hvad der skulle være så fantastisk ved Oreos, men lad nu det ligge. Den karakteristisk sort/hvide sandwichsmåkage er den mest solgte cookie i USA, og det gør den til et fænomen, der er værd at hæfte sig ved et øjeblik. Og værd at forsøge at genskabe hjemme i køkkenet.

For at ingen skal være i tvivl om at småkagerne er hjemmelavede…

Hjemmelavede Oreo-småkager
(Inspiration er hentet fra My Cupcake Addiction. Jeg har ændret lidt i opskriften hist og her.)

• 185 g smør
• 200 g flormelis
• 1 tsk vanillesukker
• 1 æg
• 350 g mel
• 60 g kakao

Pisk blødt smør, flormelis og vanillesukker sammen til det er lyst og luftigt. Gerne i tre minutter på høj hastighed. Tilsæt ægget og pisk igen til det er helt indarbejdet. Sigt mel og kakao sammen, så alle klumper bliver opløst. Rør de tørre ingredienser i smørblandingen indtil du har en ensartet dej. Saml evt. dejen til sidst ved at ælte den på køkkenbordet med håndkraft.

Rul nu dejen ud til ca. 3-4 mm tykkelse evt. på et stykke bagepapir, så den ikke hænger fast. Hvis du har et stempel, er det en god idé at stemple før du skærer de enkelte småkager ud. Skær småkagerne ud og læg dem på bagepapir på en plade, der kan være i køleskabet. Sæt alle kagerne i køleskabet i mindst en time - gerne natten over - især hvis du har stemplet dine småkager.

Når du skal lave en småkage, der gerne skal bevare formen efter bagning, er et par tricks dels at udelade hævemiddel fra småkagen og dels at sørge for at dejen får lov til at hvile koldt og gå direkte fra køleskab til varm ovn.

Bag småkagerne ved 175º i ca. 8-10 minutter. Det er faktisk ret svært at se, hvornår småkagerne er færdige. Fordi de er så mørke er det umuligt at se om de er ved at få for meget. Brug næsen og tag evt. kagerne ud og lad en enkelt køle af på en kagerist. Hvis den ikke bliver sprød, når den er kølet af, skal kagerne have lidt længere i ovnen. (Jeg fik overbagt en del af mine småkager en anelse…)

Fyld

• 150 g smør
• 350 g flormelis
• 1 tsk vanillesukker
• 1 spsk fløde

Pisk smør, flormelis og vanillesukker længe, så cremen bliver blød og glat. Kom den i en sprøjtepose og fordel cremen på den ene halvdel af dine bagte småkager. 

Læg dem sammen og Oh!, Oh! Oreo!

Fem tips til lækre fake Oreos:

1: Skaf et kagestempel/en oreoform. Prøv evt. på Etsy.

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt mit kagestempel, men Coolstuff har et, der ligner.

2: Skaf ekstra mørk kakao, så småkagerne bliver næsten sorte. Jeg havde en rest Black Cocoa fra King Arthur Flour fra en USA-tur. Det ser desværre ud til, at det er lidt besværligt at få fat i det i almindelig webhandel. Måske skal du selv til USA eller måske kender du nogen, der kan tage noget med hjem...

3: Servér dine Oreos i en sej plastikbakke af glas. Den kan også være svær at få fat i, men lad os lave en klub sammen, hvis det lykkes. Jeg er vild med min!

Amazon har den, men sender ikke til Danmark. ShopUSA?

4: Lav variationer! Jeg rørte peanutbutter i halvdelen af fyldet. Nøj! Det blev godt! Lad dig inspirere af Oreos mange egne variationer i størrelse, farver, smag, mængde af fyld mm.

5: Find på noget nyt. Jeg havde noget creme til overs, fordi en del af mine mørke småkager som nævnt blev lidt overbagte. Men "øv" blev vendt til en idé: Jeg fyldte cremen imellem digestives og "rullede" kanten i en lækker blanding af sammensmeltet lys og mørk chokolade! Ikke spor dårligt!

Sweetmeal Digestive Bisquits - der var den igen - med fyld og chokokant

Bonusinfo: Nabisco - National Bisquit Company - er det store snack- og småkagefirma bag den populære sandwichsmåkage, og det er et gammelt firma bestående af et antal mindre firmaer, der i tidernes løb er blevet samlet. Nabisco er selv del af det store fødevarekonglomerat Mondelēz International - tidligere kendt som KRAFT. Nabiscos kage-bage-fabrik i Chicago er verdens største bageri, der beskæftiger 1500 arbejdere og producerer 150.000 tons snackvarer om året.

Den ende af historien er ikke så spændende. Det kan nemt udvikle sig til en klagesang om grådig storkapital, sjælløs massefremstilling og andre sørgelige ting. 

Men det er da lidt rart at vide, at Oreos har sine rødder i Amerikas første kommercielle bageri. I 1792 åbnede Joseph Pearson Sr. og hans sønner et bageri i den lille by Newburyport ca. 60 km. nordøst for Boston. Som bynavnet antyder, er der tale om en havneby, og bageriet speicialiserede sig da også i beskøjter - og bisquits. Sjovt nok betyder de to ord nøjagtig det samme: at kagen er bagt to gange. Italienerne siger biscotti og mener det samme. I Danmark taler vi om tvebakker.

En annonce for en af sønnernes bagerier

I beskøjternes tilfælde var det en absolut nødvendighed. Beskøjterne var livsnødvendige som næring til søfolkene, og de skulle kunne holde sig uden at mugne under lange sørejser, og det var kun muligt, hvis kiksene var bagt helt gennemtørre. Der udgik masser af søfart fra østkysten af det nye land, så produktkombinationen af praktisk bagværk til søfolk og finere lækkerier bl.a. til hotellerne i området gav indtjening til en god forretning.

Selve den sammenlagte småkage med cremefyld - The Oreo Bisquit - blev først opfundet og produceret i 1912, og da var Pearsons Bakery i flere omgange blevet en del af større og større sammenslutninger, som på dette tidspunkt var Nabisco - National Bisquit Company. Oreo'en blev skabt som et modsvar til et småkagefremstød fra det konkurrerende firma Sunshine, der i 1908 sendte deres Hydrox-sandwich-småkage på markedet. For det utrænede øje ligner de to hinanden til forveksling, men smagen er ikke helt den samme, og Oreo-småkagen blev hurtigt vinderen i popularitetskonkurrencen.

Oreo er efterfølgende blevet en integreret del af amerikansk kulturhistorie og den lille kage lancerede en reklamekampagne, da den fyldte 100 år, som virkelig fik kagen op i ikon-ligaen: Oreo Daily Twist - 100 dage med et nyt blik på verden set gennem en oreobrille.

Ude på det store internet kan man finde i tusindvis af opskrifter, hvor Oreos indgår som ingrediens. Du kan finde store og små oreogadgets:

Et uundværligt gulvdæksel af kunstneren Andrew Lewicki

Det er værd at nævne, at oreosmåkagens design naturligvis er varemærkebeskyttet, men derfor kan man jo godt lege lidt med udtrykket alligevel...

Lidt om Tove Jansson, mumitrolde, hattifnatter og Snusmumrikken - og tre vigtige tips til småkager, der bevarer formen efter bagning

I forgårs, den 9. august 2014, ville forfatteren og illustratoren Tove Jansson være fyldt 100 år. Tove Hvem? Forfatteren og illustratoren Tove Jansson, der opfandt mumitroldene og hele deres mærkværdige univers.

Tove Jansson var svensktalende finne, og hendes fortællinger om de flodhedstelignenede hvide mumitrolde og deres venner i det blå mumihus ved den store skov i Mumidalen er - ifølge mine fordomme og min viden om Finland - ærkefinske. Planeten Finland er vi nogen, der ynder at tale om. Simpelthen bare lidt anderledes.

Snusmumrikken, tre hattifnatter og Mumitrolden.

Mumitrolden selv, som er søn af Mumifar og Mumimor, er nygerrig, rar, eventyrlysten og måske ikke den sprødeste småkage i kagedåsen. Han er desuden lidt nervøst anlagt, og han tager helst ikke ud på eventyr alene. 

Snusmumrikken med mundharmonikaen, det grønne tøj og den bulede hat, er Mumitroldens bedste ven og også lidt af en eventyrer, men han er klogere og mere tænksomt anlagt end Mumitrolden. Snusmumriken er faktisk lidt af en enspænder, der gerne vil være i fred ind imellem, og han drager mod syd, når det bliver vinter. 

Hattifnatterne er nogle sære spøgelsesagtige væsener, der hverken kan høre, tale eller se særligt godt. Til gengæld er de meget følsomme og bliver elektrisk ladede, når det er tordenvejr, og de kan give stød. Hattifnatterne færdes som regel i grupper, og derfor omtales de stort set altid i flertal.

Jeg har ikke for alvor dyrket mumitroldene, siden jeg så julekalender på svensk tv sammen med mine søstre i 1973, men da jeg var i Finland for nogle år siden og ville have noget sjovt med hjem ud over myggespray og birkevodka, så købte jeg et lille sæt småkageudstikkere med mumifigurer. Og nu kom anledningen til at prøve dem. 

Mine finske mumiudstikkere er sådan en slags, der både udskærer småkagens omrids og presser nogle linjer i småkagen. Det er altså vigtigt med en småkage, der bevarer formen fra dej til færdig småkage.

Jeg har bagt tilpas mange småkager i mit liv til at vide, at selvom opskrifterne og fremgangsmåderne kan ligne hinanden til forveksling, så er der ret stor forskel på udfaldet. Småkager kan være bløde eller sprøde, smuldrende eller faste og de kan altså - i større eller mindre grad - ændre form, når de bliver bagt. Jeg har derfor undersøgt sagen lidt og er nået frem til i hvert fald tre vigtige ting, der er værd at huske, hvis man ønsker sig en småkage, der ligner sig selv nogenlunde, når den kommer ud af ovnen:

1. Brug ikke noget hævemiddel i småkagen. Hverken bagepulver, hjortetaksalt eller andet. Hvis du har en yndlingsopskrift, hvori der indgår et hævemiddel, kan du uden tøven udelade det. Konsistensen vil selvfølgelig ændre sig, men du vil stadig have en dejlig småkage. I mange tilfælde ønsker vi for vores bagværk, at det er luftigt og let, men luft får en småkage til at udvide sig, og det er ikke godt for udseendet. I kager med mange piskede æg, vil den indarbejdede luft også gerne udvide sig i varmen, så det gælder også om at holde igen på æg og piskning.
2. Dejen skal være afkølet. En småkagedej, der skal holde formen godt, skal både køles af som samlet masse lige når den er blevet lavet og igen, når småkagerne er blevet stukket ud. 
3. Småkagerne skal bages i en varm ovn, og ovnen skal være varm nok fra begyndelsen af bagningen. 

Andre ting, der kan have betydning for, om småkagen holder sin form, kan være glutenindhold i melet, vandindhold i smørret, brug af bagepapir/silikonemåtter/smurt bageplade, sukkertyper, småkagens tykkelse - og gad vide, om ikke også vejret kan have indflydelse?!

Dejen og teknikken er også velegnet til småkager, der skal stemples med de populære kagestempler, som man fx. kan få hos Coolstuff. 

Og hvis du - som jeg - er den stolte indehaver af en personlig, polsk, håndlavet, laserudskåret motivkagerulle fra Valek Rolling Pins på Etsy, så ønsker du helt sikkert også at kunne bage en småkage, hvor hver en lille snirkel kan ses!

Bagefaste småkager

• 225 g smør
• 200 g sukker
• 1 æg
• 1 tsk vanillesukker
• 375 g mel

Pisk smør og sukker sammen, indtil det er lyst og blødt. Pisk ægget og vanillesukker i. Rør melet i og rør, indtil du har en jævn dej. Tag dejen op af skålen og saml den om nødvendigt med en kort æltning på køkkenbordet.

Rul dejen ud i ca. 1 cms tykkelse mellem to stykker bagepapir. Læg den udrullede dej i køleskabet i ca. 1 time - stadig i bagepapiret.

Tag dejen ud og fjern bagepapiret. Drys køkkenbordet og kagerullen med en smule mel. Rul dejen ud til småkagetykkelse ca. 1/2 - 3/4 cm - evt. i flere omgange og lad den dej, som du ikke er i gang med blive i køleskabet. Når dejen rulles ud bliver den hurtigt varm og blød og svær at håndtere uden at ødelægge de ubagte småkager.

Udstik dine småkager og flyt dem hen på et stykke bagepapir på en bageplade eller et skærebræt, der kan være inde i køleskabet. Når du har pladen fuld, skal den i køleskabet igen i mindst en halv time.

Sæt de kolde dej-småkager i en 175º varm ovn og bag dem ca. 10 minutter eller indtil de er en anelse lysebrune i kanten. Jo tyndere småkagerne er, jo hurtigere vil de blive færdige.

Jeg fandt et smukt citat af Tove Jansson: Jeg elsker grænser. August er grænsen mellem sommer og efterår; det er den smukkeste måned, jeg kender. Tusmørket er grænsen mellem nat og dag, og kysten er grænsen mellem hav og land. Grænsen er længsel: når begge er forelskede, men ingen af dem endnu har sagt noget. Grænsen er at være på vej. Det er vejen, der er det vigtigste.

Glædelig august og god fornøjelse med fint afgrænsede småkager!

Buddinghjerne med blod - og noget om "det ulækre". Happy Halloween!

Fortæl mig, hvad du synes er ulækkert, og jeg skal fortælle dig, hvem du er!

Det er Allehelgens aften i aften - eller som vi siger på nudansk: Halloween. Uanset hvilken udgave vi taler om, så er det gennemgående tema noget med død og uhygge - og disses meget konkrete fætter: det ulækre. Internettet flyder over med billeder af og opskrifter på ulækkert slik og kager: hjernekager, afhuggede lemmer-snacks, øjenæbler på en pind, kandiserede insekter mv., der altsammen er tænkt til at få beskueren/spiseren til at blive tvunget til at udfordre sine grænser for, hvad de kan udholde uden at kaste op.

Hjernebudding med koaguleret blod på vej ud...

Det er selvfølgelig helt indlysende sjovt "bare fordi", men det er også interessant på et dybere plan. Det, at noget er ulækkert eller tabuiseret - to nærtbeslægtede fænomener - handler lige præcis om grænser i fysisk eller overført betydning. Det handler om den helt basale fare for at blive smittet - igen både konkret og i overført betydning - af noget, som kan være farligt. Det ulækre indikerer, at der er fare for at noget krydser grænsen indenfor/udenfor min krop - eller mit verdensbillede. Der er fare for en forurening af noget, der skal være rent. Urmennesket har simpelthen udviklet en evne til at kunne genkende - og føle afsky ved - dét, som potentielt kan være giftigt og i sidste ende dræbende, hvadenten vi taler fysisk, mentalt eller socialt.

David Pizzaro, der er lektor i psykologi ved Cornell University og som forsker i moralsk dømmekraft skriver i artiklen Pollution and purity in moral and political judgment: The emotion of disgust is evoked by substances such as urine, vomit, blood, and feces, but—as a growing body of work demonstrates—it also plays a significant role in our moral, social, and political attitudes. Er dét ikke interessant?!

Pizzaro bruger Gulia Tofana, en italiensk giftblanderske, der i 1600-tallet opfandt en duft-, smag- og farveløs gift, som afsæt for sin lettilgængelige video-TED-talk om  The strange politics of disgust: man kan simpelthen  blive rig og berømt (og tortureret og henrettet) ved at konstruere et dræbende giftstof, som ikke smager eller lugter fælt.

Giulia Tofana i sine velmagtsdage... 

Det er simeplthen en oldgammel overlevelsesstrategi, at vi frastødes af fx. lugten af rådnende kød, ekskrementer og opkast, og strategien ligger stadig i os helt let tilgængeligt og den er - viser forskningen - meget, meget let at udløse. Til forskel fra andre følelser som fx. vrede og glæde er følelsen væmmelse nem at fremprovokere kunstigt. En kittelklædt forsker skal bare vise dig et billede af et betændt sår, en hundelort på toppen af en kage eller bede dig lugte til en smule bræk i en petriskål og - vips! - så er følelsen der; helt ren og uforfalsket!

Pile of poop-cake. Ikke ret lækkert, vel?

Det ekstra tankevækkende er, at mennesker tilsyneladende har forskellige væmmelsesgrænser, og at disse grænser fortæller noget om, hvordan man forholder sig til fx. moralske og politiske spørgsmål. Den del vil jeg overlade til David Pizzaro at forklare nærmere.

I den lange universitetspræsentation af sin forskning går David Pizzaro ret grundigt til værks i sin udlægning af The Good, Bad and Dirty:

Til sidst bare et par procesbilleder af mit budding- og geleprojekt fra sidste års halloweenparty:

Det var noget med en Dr.-Oetkerbuddig - farvet lyserød - og en ret fast geleklump af rødt saftevand og husblas, der blev presset ned i "hjernemassen", inden den størknede i hjerneformen.

Efterfølgende blev "blodet" dækket af resten af buddingen og det hele sat på køl i nogle timer.

Hjerneformen købte jeg hos CoolStuff sidste år. Det ser ikke ud til at de har den i år. Til gengæld er der en skøn hjerteform. Næsten ikke ulækker, eller...?

 En tallerken klar...

 - og et snuptag...

 - og dér er den, fin og lækker...

- og lige til at spise!

Som det måske fremgår af indlægget her (og bloggen i det hele taget), er jeg ikke den sarteste sjæl på væmmelsesskalaen. Og tænk, det passer faktisk også godt med mit politiske og moralske billede af mig selv: jeg anser mig selv for at være ret langt ude på den ikke-konservative fløj. Hvad  med dig?

Happy Halloween!