DIY Oreos. 5 gode tips til at gå Nabisco i bedene - og lidt historie

Jeg har sådan set aldrig rigtig forstået, hvad der skulle være så fantastisk ved Oreos, men lad nu det ligge. Den karakteristisk sort/hvide sandwichsmåkage er den mest solgte cookie i USA, og det gør den til et fænomen, der er værd at hæfte sig ved et øjeblik. Og værd at forsøge at genskabe hjemme i køkkenet.

For at ingen skal være i tvivl om at småkagerne er hjemmelavede…

Hjemmelavede Oreo-småkager
(Inspiration er hentet fra My Cupcake Addiction. Jeg har ændret lidt i opskriften hist og her.)

• 185 g smør
• 200 g flormelis
• 1 tsk vanillesukker
• 1 æg
• 350 g mel
• 60 g kakao

Pisk blødt smør, flormelis og vanillesukker sammen til det er lyst og luftigt. Gerne i tre minutter på høj hastighed. Tilsæt ægget og pisk igen til det er helt indarbejdet. Sigt mel og kakao sammen, så alle klumper bliver opløst. Rør de tørre ingredienser i smørblandingen indtil du har en ensartet dej. Saml evt. dejen til sidst ved at ælte den på køkkenbordet med håndkraft.

Rul nu dejen ud til ca. 3-4 mm tykkelse evt. på et stykke bagepapir, så den ikke hænger fast. Hvis du har et stempel, er det en god idé at stemple før du skærer de enkelte småkager ud. Skær småkagerne ud og læg dem på bagepapir på en plade, der kan være i køleskabet. Sæt alle kagerne i køleskabet i mindst en time - gerne natten over - især hvis du har stemplet dine småkager.

Når du skal lave en småkage, der gerne skal bevare formen efter bagning, er et par tricks dels at udelade hævemiddel fra småkagen og dels at sørge for at dejen får lov til at hvile koldt og gå direkte fra køleskab til varm ovn.

Bag småkagerne ved 175º i ca. 8-10 minutter. Det er faktisk ret svært at se, hvornår småkagerne er færdige. Fordi de er så mørke er det umuligt at se om de er ved at få for meget. Brug næsen og tag evt. kagerne ud og lad en enkelt køle af på en kagerist. Hvis den ikke bliver sprød, når den er kølet af, skal kagerne have lidt længere i ovnen. (Jeg fik overbagt en del af mine småkager en anelse…)

Fyld

• 150 g smør
• 350 g flormelis
• 1 tsk vanillesukker
• 1 spsk fløde

Pisk smør, flormelis og vanillesukker længe, så cremen bliver blød og glat. Kom den i en sprøjtepose og fordel cremen på den ene halvdel af dine bagte småkager. 

Læg dem sammen og Oh!, Oh! Oreo!

Fem tips til lækre fake Oreos:

1: Skaf et kagestempel/en oreoform. Prøv evt. på Etsy.

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt mit kagestempel, men Coolstuff har et, der ligner.

2: Skaf ekstra mørk kakao, så småkagerne bliver næsten sorte. Jeg havde en rest Black Cocoa fra King Arthur Flour fra en USA-tur. Det ser desværre ud til, at det er lidt besværligt at få fat i det i almindelig webhandel. Måske skal du selv til USA eller måske kender du nogen, der kan tage noget med hjem...

3: Servér dine Oreos i en sej plastikbakke af glas. Den kan også være svær at få fat i, men lad os lave en klub sammen, hvis det lykkes. Jeg er vild med min!

Amazon har den, men sender ikke til Danmark. ShopUSA?

4: Lav variationer! Jeg rørte peanutbutter i halvdelen af fyldet. Nøj! Det blev godt! Lad dig inspirere af Oreos mange egne variationer i størrelse, farver, smag, mængde af fyld mm.

5: Find på noget nyt. Jeg havde noget creme til overs, fordi en del af mine mørke småkager som nævnt blev lidt overbagte. Men "øv" blev vendt til en idé: Jeg fyldte cremen imellem digestives og "rullede" kanten i en lækker blanding af sammensmeltet lys og mørk chokolade! Ikke spor dårligt!

Sweetmeal Digestive Bisquits - der var den igen - med fyld og chokokant

Bonusinfo: Nabisco - National Bisquit Company - er det store snack- og småkagefirma bag den populære sandwichsmåkage, og det er et gammelt firma bestående af et antal mindre firmaer, der i tidernes løb er blevet samlet. Nabisco er selv del af det store fødevarekonglomerat Mondelēz International - tidligere kendt som KRAFT. Nabiscos kage-bage-fabrik i Chicago er verdens største bageri, der beskæftiger 1500 arbejdere og producerer 150.000 tons snackvarer om året.

Den ende af historien er ikke så spændende. Det kan nemt udvikle sig til en klagesang om grådig storkapital, sjælløs massefremstilling og andre sørgelige ting. 

Men det er da lidt rart at vide, at Oreos har sine rødder i Amerikas første kommercielle bageri. I 1792 åbnede Joseph Pearson Sr. og hans sønner et bageri i den lille by Newburyport ca. 60 km. nordøst for Boston. Som bynavnet antyder, er der tale om en havneby, og bageriet speicialiserede sig da også i beskøjter - og bisquits. Sjovt nok betyder de to ord nøjagtig det samme: at kagen er bagt to gange. Italienerne siger biscotti og mener det samme. I Danmark taler vi om tvebakker.

En annonce for en af sønnernes bagerier

I beskøjternes tilfælde var det en absolut nødvendighed. Beskøjterne var livsnødvendige som næring til søfolkene, og de skulle kunne holde sig uden at mugne under lange sørejser, og det var kun muligt, hvis kiksene var bagt helt gennemtørre. Der udgik masser af søfart fra østkysten af det nye land, så produktkombinationen af praktisk bagværk til søfolk og finere lækkerier bl.a. til hotellerne i området gav indtjening til en god forretning.

Selve den sammenlagte småkage med cremefyld - The Oreo Bisquit - blev først opfundet og produceret i 1912, og da var Pearsons Bakery i flere omgange blevet en del af større og større sammenslutninger, som på dette tidspunkt var Nabisco - National Bisquit Company. Oreo'en blev skabt som et modsvar til et småkagefremstød fra det konkurrerende firma Sunshine, der i 1908 sendte deres Hydrox-sandwich-småkage på markedet. For det utrænede øje ligner de to hinanden til forveksling, men smagen er ikke helt den samme, og Oreo-småkagen blev hurtigt vinderen i popularitetskonkurrencen.

Oreo er efterfølgende blevet en integreret del af amerikansk kulturhistorie og den lille kage lancerede en reklamekampagne, da den fyldte 100 år, som virkelig fik kagen op i ikon-ligaen: Oreo Daily Twist - 100 dage med et nyt blik på verden set gennem en oreobrille.

Ude på det store internet kan man finde i tusindvis af opskrifter, hvor Oreos indgår som ingrediens. Du kan finde store og små oreogadgets:

Et uundværligt gulvdæksel af kunstneren Andrew Lewicki

Det er værd at nævne, at oreosmåkagens design naturligvis er varemærkebeskyttet, men derfor kan man jo godt lege lidt med udtrykket alligevel...

St. Louis Gooey Butter Cake. Bare navnet!

Snasket smørkage fra St. Louis. Sådan. Så ved vi, hvad vi går efter. Og jeg siger det bare: kagen lever på alle måder op til sit navn. Tag en stærk kop kaffe til og dyk ned i den skønneste, sødeste, blødeste, sprødeste og smørlækre kage EVER!

For rigtig mange år siden var jeg på et udvekslingsophold i St. Louis, Missouri. Jeg har været tilbage for at besøge min amerikanske familie flere gange siden, og de har besøgt mig. Først for en uges tid siden opdagede jeg, at byen har en signaturkage, og for et par dage siden bagte jeg den: Where have you been all my life?!

St. Louis: kendt for bl.a. deres Gateway-to-the-West Arch, Charles Lindberghs flyvemaskine "Spirit of St. Louis" og Gooey Butter Cake

Kagens oprindelse fortoner sig naturligvis i fortidens tåger, og der er adskillige fortællinger i omløb om, hvordan, hvornår og af hvem kagen blev opfundet. En handler om en bager i St. Louis, der kom til at bytte om på mængden af smør og mel i en kage; en anden om en nyansat bagerlærling, der tog fejl af to slags smørfyld og fik forberedt en helt forkert kage. Det foregik under depressionen i 1930'erne, hvor intet måtte gå til spilde, så i stedet for at smide lærlingens misforståelse i skraldespanden, så røg den i ovnen - og blev en succes!

På nettet kan man finde opskrifter på et utal af variationer over den smørrige kage. Rigtig mange af dem bruger en yellow cake mix som basis for bunden i kagen, men jeg fandt også en opskrift hos Patricia på bloggen ButterYum (elsker vi hende ikke lidt allerede?!), som tilbereder kagen fra bunden. Sådan skal det selvfølgelig være - selvom det sikkert er helt forkert i mange amerikaneres øjne. De er mærkelige. (Yellow cake mix er vel for pokker ikke andet end mel, sukker og bagepulver?! Det har man da i sit køkken?!)

Der findes også varianter af Gooey Butter Cake, hvor bunden er en gærdej, men dem sprang jeg let og elefant hen over. Gærdej lyder lidt for meget som brød i mine ører…

St. Louis Gooey Butter Cake
(24 pænt store stykker eller fx. 48 små)

Bunden

• 250 g mel
• 300 g sukker
• 2 tsk bagepulver
• et nip salt
• 1 æg
• 125 g smeltet smør
• 2 spsk mælk (eller evt. lidt mere)

Fyldet

• 225 g fuldfed flødeost
• 2 æg
• 1 tsk vanillesukker
• 125 g smeltet smør
• 450 g sigtet flormelis

Bunden: Bland mel, sukker, bagepulver og salt. Tilsæt æggene, det smeltede smør og mælk nok til at dejen kan samle sig. Fordel dejen i en form på ca. 23x33 cm beklædt med bagepapir. Pres dejen godt sammen og sørg for, at den er fordelt jævnt.

Fyldet: pisk flødeosten indtil den er helt glat. Tilsæt æggene, vanillesukker og smeltet smør og rør til blandingen igen er glat. Rør flormelisen i blandingen og rør igen til den er glat.

Hæld fyldet oven på bunden og bag kagen ved 175º i ca. 40 minutter. Kagen skal være gylden, have en fast skorpe, men stadig gerne lidt "bevægelse" under skorpen. Kagen falder en anelse sammen, når den kommer ud af ovnen, men det er helt som det skal være.

Lad kagen køle af. Drys den evt. med flormelis inden servering.

Kagen er det, som amerikanerne kalder rich. Very Rich. En englænder ville måske ligefrem forstærke med et indeed. 

Som antydet fra starten vil en kop kaffe klæde kagen. Den kan også med fordel ledsages af lidt frisk, syrlig frugt. Eller den kan bare køres ned helt fed og jomfruelig.

Bonusinfo: St. Louis fejrer 250 års fødselsdag i 2014. De kloge folk i byen ved nok, hvordan sådan en fest skal fejres, så der er stillet 250 (glasfiber-)kager op på udvalgte steder i hele byen. Lokale kunstnere har dekoreret kagerne og året igennem har man kunnet deltage i en slags skatte-/kagejagt, Cakeway to the West.

Herover er kagerne fra fem spændende steder i St. Louis:

1. Anheuser-Busch-bryggeriet, hvor der brygges Budweiser
2. Basilica of Saint Louis, domkirken navngivet efter den franske konge Louis IX (Ludvig den 9./ Ludvig den Hellige), der også har givet byen sit navn
3. Sweetology, et kagefirma, der gør kager til en oplevelse: making delicious memories
4. Gateway Arch, St. Louis' vartegn
5. Six Flags, en forlystelsespark som jeg mindes med glæde og kvalme

Privat bonus: min amerikanske "mor" har fødselsdag i dag, so this sweet one is for you, Betsey!

Brunsviger møder kanelsnegl møder - Abernes Planet?

I USA, hvorfra denne skønne sag stammer, hedder den Monkey Bread - uden at der kan gives en god forklaring på hvorfor. Måske er det, fordi man som en anden abe sidder og piller i brødet med fingrene - og måske ligefrem må have fingrene i den tømte bageform for at få fat i alt det dejlige sukkerklister. Måske er det - som andre u-overbevisende foreslår - fordi man kommer til at ligne en abe, når man propper munden med en hel af de brødkugler, som brødet består af. 

Jeg har et bud mere, men det vil jeg skrive med helt småt nederst i indlægget…

Monkey Bread er simpelthen små stykker af gærdej dyppet i brunsvigersnask og bagt i en form, så der kommer et  - nogenlunde - sammenhængende brød ud af det. Det kan man så pille fra hinanden igen ved at bryde det i de dejligt indsnaskede stykker.

I hjemlandet bages Monkey Bread ofte med købedej - enten frisk eller frossen - men det er jo det rene snyd. Det er jo bare en gærdej! For dog at gøre det lidt nemt, hvis man  gerne vil kunne servere friskbagt Monkey Bread til fx. brunch, kommer her en opskrift, der er beregnet til at overnatte i køleskabet og blive bagt om morgenen.

Jeg nåede kun et enkelt godt billede af det bagte Monkey Bread. Det forsvandt som dug for solen!

Jeg havde mit Monkey Bread ubagt med til en familiebrunch, og det kom i ovnen, mens vi spiste den "rigtige" mad. Brødet kom så på bordet varmt og lækkert som dessert. Stort hit! Både blandt børn og voksne. (Selvom det faldt lidt fra hinanden.) 

Monkey bread

(Nogenlunde nok til en familiebrunch med 3 børn og 8 voksne.)

Gærdej - laves dagen i forvejen

• 2 1/2 tsk tørgær (eller ca. 1/2 pk. almindelig gær)
• 25 g smeltet smør
• 2 1/2 dl håndvarm mælk
• 3/4 dl håndvarmt vand
• 50 g sukker
• 2 tsk salt
• ca. 400 g mel (jeg brugte noget mere end 400 g; du må vurdere dejens konsistens: den skal være glat og blød, men ikke klistret.)

Bland vand og mælk og opløs gæren i blandingen. Tilsæt salt og sukker. Tilsæt ca. 300 g af melet og rør godt - evt. i en køkkenmaskine med dejkrog. Tilsæt mere mel lidt efter lidt indtil dejen har den rigtige konsistens. I en køkkenmaskine vil den begynde at slippe siderne og du kan røre ved dejen uden at få klistrede fingre. Ælt gerne i 5-7 minutter.

 Tag dejen ud på køkkenbordet og form dejen til en kugle. Læg dejen i en skål smurt med lidt olie og smør også lidt olie på oversiden af dejen. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke eller et stykke plastikfilm. Lad dejen hæve på et lunt sted i ca. 1 time - til den er ca. fordoblet i størrelse.

Mens dejen hæver laver du
"Dyppelsen"

• 125 g smør
• 225 g brun farin
• 2 tsk stødt kanel
• Evt. rosiner eller hakkede nødder

Smelt smørret og rør farin og kanel i. Jeg tilsatte også nogle rosiner.

Når dejen er hævet til dobbelt størrelse, tager du den ud af skålen og skærer den i stykker. Den autoriserede opskrift siger i 64 stykker (dvs. at du deler på midten - så har du 2, på midten - så har du 4, på midten - så har du 8, på midten - så har du 16, på midten - så har du 32 og på midten af stykkerne og vips: 64 stykker. Men mindre præcision kan gøre det. Jeg delte bare i hvad jeg mente var passende små stykker. 

 Den autoriserede opskrift opfordrer også til, at man ruller klumperne til kugler, inden de dyppes i snask. Det sprang jeg også let og elegant henover. Mån behøver ikke at gøre det mere besværligt for sig selv end højst nødvendigt. Sådan nogle gærdejskugler vil alligevel vokse i ukontrollerede retninger under bagningen.

 Giv dejstykkerne et godt bad i dyppelse. Sørg for at de bliver dækket hele vejen rundt og at der hænger masser af både sukker og smør (og rosiner) ved hvert stykke.

Læg stykkerne i en smurt randform - eller brødform. Hvis du bruger rosiner, så prøv evt. at få de fleste lagt i bunden af formen eller dækket af dejstykker. Rosiner, der ligger yderligt har det med at blive lidt brændte. Jeg havde dej nok til både en ikke så stor randform og en halv brødform. Der skal være plads i formen til at brødet kan hæve yderligere både i køleskabet og i ovnen.

 Dæk formen med plastfilm og stil den i køleskabet til dagen efter.

 Tag den koldthævede dej ud af køleskabet en times tid, inden den skal i ovnen. Fjern plastfilmen og bag ved 175 grader i ca. 30 minutter. Brødet skal være gyldent og dyppelsen skal boble i formen.

Lad brødet køle en anelse af, inden du lirker det ud af formen. Jeg ventede måske ikke helt længe nok til at sukkerstadset kunne stivne og holde ordentligt sammen på de enkelte stykker, så brødet blev ikke - visuelt - formfuldendt, men det var i øvrigt helt fantastisk!

Den autoriserede opskrift foreslår, at man rører en glasur af flormelis og pynter brødet med yderligere sukker. Det sprang jeg også over.

Jeg associerer til den makabre skik at spise abehjerne: varmt og klistret - og med masser af hjernevindinger. Jeg beklager, hvis du mistede appetitten...