I forgårs, den 9. august 2014, ville forfatteren og illustratoren Tove Jansson være fyldt 100 år. Tove Hvem? Forfatteren og illustratoren Tove Jansson, der opfandt
mumitroldene og hele deres mærkværdige univers.
Tove Jansson var svensktalende finne, og hendes fortællinger om de flodhedstelignenede hvide mumitrolde og deres venner i det blå mumihus ved den store skov i Mumidalen er - ifølge mine fordomme og min viden om Finland - ærkefinske.
Planeten Finland er vi nogen, der ynder at tale om. Simpelthen bare lidt anderledes.
Mumitrolden selv, som er søn af Mumifar og Mumimor, er nygerrig, rar, eventyrlysten og måske ikke den sprødeste småkage i kagedåsen. Han er desuden lidt nervøst anlagt, og han tager helst ikke ud på eventyr alene.
Snusmumrikken med mundharmonikaen, det grønne tøj og den bulede hat, er Mumitroldens bedste ven og også lidt af en eventyrer, men han er klogere og mere tænksomt anlagt end Mumitrolden. Snusmumriken er faktisk lidt af en enspænder, der gerne vil være i fred ind imellem, og han drager mod syd, når det bliver vinter.
Hattifnatterne er nogle sære spøgelsesagtige væsener, der hverken kan høre, tale eller se særligt godt. Til gengæld er de meget følsomme og bliver elektrisk ladede, når det er tordenvejr, og de kan give stød. Hattifnatterne færdes som regel i grupper, og derfor omtales de stort set altid i flertal.
Jeg har ikke for alvor dyrket mumitroldene, siden jeg så julekalender på svensk tv sammen med mine søstre i 1973, men da jeg var i Finland for nogle år siden og ville have noget sjovt med hjem ud over myggespray og birkevodka, så købte jeg et lille sæt småkageudstikkere med mumifigurer. Og nu kom anledningen til at prøve dem.
Mine finske mumiudstikkere er sådan en slags, der både udskærer småkagens omrids og presser nogle linjer i småkagen. Det er altså vigtigt med en småkage, der bevarer formen fra dej til færdig småkage.
Jeg har bagt tilpas mange småkager i mit liv til at vide, at selvom opskrifterne og fremgangsmåderne kan ligne hinanden til forveksling, så er der ret stor forskel på udfaldet. Småkager kan være bløde eller sprøde, smuldrende eller faste og de kan altså - i større eller mindre grad - ændre form, når de bliver bagt. Jeg har derfor undersøgt sagen lidt og er nået frem til i hvert fald tre vigtige ting, der er værd at huske, hvis man ønsker sig en småkage, der ligner sig selv nogenlunde, når den kommer ud af ovnen:
- Brug ikke noget hævemiddel i småkagen. Hverken bagepulver, hjortetaksalt eller andet. Hvis du har en yndlingsopskrift, hvori der indgår et hævemiddel, kan du uden tøven udelade det. Konsistensen vil selvfølgelig ændre sig, men du vil stadig have en dejlig småkage. I mange tilfælde ønsker vi for vores bagværk, at det er luftigt og let, men luft får en småkage til at udvide sig, og det er ikke godt for udseendet. I kager med mange piskede æg, vil den indarbejdede luft også gerne udvide sig i varmen, så det gælder også om at holde igen på æg og piskning.
- Dejen skal være afkølet. En småkagedej, der skal holde formen godt, skal både køles af som samlet masse lige når den er blevet lavet og igen, når småkagerne er blevet stukket ud.
- Småkagerne skal bages i en varm ovn, og ovnen skal være varm nok fra begyndelsen af bagningen.
Andre ting, der kan have betydning for, om småkagen holder sin form, kan være glutenindhold i melet, vandindhold i smørret, brug af bagepapir/silikonemåtter/smurt bageplade, sukkertyper, småkagens tykkelse - og gad vide, om ikke også vejret kan have indflydelse?!
Dejen og teknikken er også velegnet til småkager, der skal stemples med de populære kagestempler, som man fx. kan få hos
Coolstuff.
Og hvis du - som jeg - er den stolte indehaver af en personlig, polsk, håndlavet, laserudskåret motivkagerulle fra
Valek Rolling Pins på Etsy, så ønsker du helt sikkert også at kunne bage en småkage, hvor hver en lille snirkel kan ses!
Bagefaste småkager
- 225 g smør
- 200 g sukker
- 1 æg
- 1 tsk vanillesukker
- 375 g mel
Pisk smør og sukker sammen, indtil det er lyst og blødt. Pisk ægget og vanillesukker i. Rør melet i og rør, indtil du har en jævn dej. Tag dejen op af skålen og saml den om nødvendigt med en kort æltning på køkkenbordet.
Rul dejen ud i ca. 1 cms tykkelse mellem to stykker bagepapir. Læg den udrullede dej i køleskabet i ca. 1 time - stadig i bagepapiret.
Tag dejen ud og fjern bagepapiret. Drys køkkenbordet og kagerullen med en smule mel. Rul dejen ud til småkagetykkelse ca. 1/2 - 3/4 cm - evt. i flere omgange og lad den dej, som du ikke er i gang med blive i køleskabet. Når dejen rulles ud bliver den hurtigt varm og blød og svær at håndtere uden at ødelægge de ubagte småkager.
Udstik dine småkager og flyt dem hen på et stykke bagepapir på en bageplade eller et skærebræt, der kan være inde i køleskabet. Når du har pladen fuld, skal den i køleskabet igen i mindst en halv time.
Sæt de kolde dej-småkager i en 175º varm ovn og bag dem ca. 10 minutter eller indtil de er en anelse lysebrune i kanten. Jo tyndere småkagerne er, jo hurtigere vil de blive færdige.
Jeg fandt et smukt citat af Tove Jansson: Jeg elsker grænser. August er grænsen mellem sommer og efterår; det er den smukkeste måned, jeg kender. Tusmørket er grænsen mellem nat og dag, og kysten er grænsen mellem hav og land. Grænsen er længsel: når begge er forelskede, men ingen af dem endnu har sagt noget. Grænsen er at være på vej. Det er vejen, der er det vigtigste.
Glædelig august og god fornøjelse med fint afgrænsede småkager!
Kom en god klat dej i hver afdeling af vaffeljernet og bag indtil churros'ne er gyldne og sprøde. Dejen udvider sig en del under bagningen, så det er vigtigt ikke at overfylde jernet. Lav evt. en lille testbagning, så du får en fornemmelse af, hvor meget der er plads til.
