"Mågens" giffelkage - en stop-spild-af-mad-dessert på grillen

Bageren i Grevinge ved Asnæs. Et dejligt sted i Sommerlandet. Med bagværk, der ikke lader sig mærke af den gastronomiske revolution, der har fundet sted i hovedstaden og andre større byer i Danmark, og hvor det nu stort set er umuligt at opdrive et stykke brød, der ikke er bagt med surdej, spelt og/eller kold langtidhævning.

I Grevinge kan man få morgenbrød af den gode, gamle slags, der bare skal males rødt, have en snor på og ét gram luft mere - og så kan et rundstykke gå for at være en festlig sommerballon.

Solbær og ribs fra sommerhushaven

Når der så er et par gifler til overs fra morgenmaden, så ved man bare, at de ikke er meget værd dagen efter. Men de skal jo ikke gå til spilde.

Jeg anede samtidig en anledning til at udvide repertoiret for desserter tilberedt over grill. Bananer i skræl og frugt på spyd imponerer mig ikke. Derfor denne lækre, både søde og sure, sprøde og bløde og helt perfekt pletvist forkullede dessert (som i mangel af gifler kan bages med en crumbledej af ca. lige dele smør, mel og sukker - eller af andet halvgammelt brød.)

Mågens giffelkage
(Til 4 personer. Der er plads til jordbær med fløde i maven bagefter, hvis man er i nogenlunde god dessertform.)

• 2 gifler
• ca. 100 gram sommerblødt smør
• ca. 100 gram sukker 
• evt. 1 tsk. vanillesukker
• en skålfuld bær fx. solbær og ribs

OBS! Opskriften er helt igennem en fornemmelsessag. Det gælder både mængden af ingredienser og tilberedningen. Kagen er supernem eller supersvær. Den kræver intuition og brug af både øjne, ører og næse.

Skær giflerne i tern-agtige stykker på et par cm på hver led. Bland dem med blødt smør (lad ca. 25 g blive tilbage til over- og undersiden af kagen i sølvpapirpakken), sukker og vanillesukker i en skål. Sørg for at brødstykkerne er snasket godt ind i både smør og sukker. 

Læg et par klatter af det resterende smør på et stykke sølvpapir og hæld ca. halvdelen af giffelternene ud  på sølvpapiret. Hæld de rengjorte bær ud over brødstykkerne og drys evt. lidt ekstra sukker på bærrene. Ribs og solbær bliver temmeligt syrlige, når de bliver tilberedt, og der er altså ikke noget ved en kage, der er for sur!

Snegle, stilke og blade fjernes inden bagning.

Hæld resten af giffelstykkerne ud over bærrene og læg et par klatter smør mere ovenpå. 

Pak nu sølvpapiret forsigtigt sammen om "kagen", og læg yderligere mindst to lag sølvpapir rundt om, sådan at pakken bliver nogenlunde tæt uanset hvilken side, der vender opad. 

Pakken skal ikke være for stram; der må gerne være bare en anelse luft mellem sølvpapirlagene, så kagen ikke får alt for tæt kontakt med grillvarmen.

Giffelkagen ligger klar i sin sølvpapirspakke til eftervarmen, når aftensmaden er grillet

Her kommer så udfordringen til grillmesteren: når grillen ikke er alt for varm og heller ikke for kold, lægges kagepakken på grillen og bages indtil den er færdig! Vend den et par gange. Du er nødt til at lytte efter, om det syder i pakken, se om det evt. damper/ryger og snuse, om noget lugter karamelliseret - eller brændt. Øvelse - og intuition. Det er typisk ikke en god idé at åbne pakken for at kigge, for det er svært at få den lukket ordentligt igen, hvis den skal grille videre.

Den grillede dessert er måske ikke særligt smuk, men meget, meget dejlig - og varm!

Hvis du rammer rigtigt, har du nu en skøn sommer-grill-dessert, der kun bliver endnu bedre af en god klat kold flødeskum.

Sommer-bonus-info: Kagen er opkaldt efter min fars gode ven Mogens. Det var ham, der havde morgenvagten i dag og som kørte til bageren efter rigeligt med gifler og andet godt.

For efterhånden ganske mange år siden lånte mine søstre og jeg hans sommerhus, hvor vi tilbragte en dejlig uge sammen med vores dengang ret små børn.

Vi talte naturligt flere gange i løbet af ferien om, hvor skønt det var at vi sådan kunne låne Mogens' sommerhus. Den sidste dag, da vi var på vej hjem, dristede et af børnene sig til at spørge os voksne om det, der åbenbart havde undret børneflokken hele ugen: "Hvem er den måge, der har det sommerhus, som vi har lånt, og som vi taler om hele tiden?!"

Lavendelbiscotti med pistacienødder og citron. Og noget om farve.

Lavendelen er lidt af en vidunderblomst. Duft og farve. Udseende og egenskaber. Fin og robust.

Duften kan - som nævnt tidligere - bruges til at forføre med, men blomsten er også så besnærende at se på, at den har lagt navn til en farve. På dansk taler vi vist mest om lavendelblå, men på engelsk er lavender navnet på den særlige udgave af farven violet. Det er dog på ingen måde entydigt, hvilken farve der menes, når man taler om lavender:

Wikipedia (simple) oplister en meget lang række af nuancer, der kan regnes for lavendelfarvede. (Part  I)

Lavendelfarven, der jo er en blanding af "pigefarven" pink/lyserød og "drengefarven" blå, kan somme tider være et billede på homoseksualitet. I andre sammenhænge bruges farven som symbol på rigdom, overflod og dekadence, formodentlig fordi violette farver engang var meget svære og kostbare at producere. Farven purpur, som blev lavet af nogle helt særlige sjældne muslingeskaller, var derfor i århundreder kun tilgængelig for kongelige og andre meget velstående personer.

Katost/mallow/mauve

Farven mauve, som vi ikke har et dansk navn for (mauve er det franske navn på blomsten katost, som har en helt speciel lilla/lyserød farve), men som er farvemæssigt nært beslægtet med lavendel, har sin egen gode historie, som skal med her.

Mauve blev opfundet som kommercielt farvestof ved en fejltagelse: en ung kemiker William H. Perkin var i 1856 optaget af at lave kunstig kinin til bekæmpelse af malaria. Han havde fået lavet en mørk, fedtet substans ved et fejlslagent eksperiment, og han skulle til at smide det hele ud. Da han rensede sine glas og skåle i laboratoriet opdagede han, at når den mørke masse blev opløst i alkohol, så fik den en lysende intens lilla farve.

Nogle forsøg nede ad en helt anden boldgade end den oprindeligt planlagte viste, at han havde opfundet et syntetisk farvestof, der skulle få stor kommerciel succes. Før Perkins opdagelse blev al tekstil farvet med naturlige farvestoffer, der var udtrukket af fx. planter og insekter. Det var dyrt og besværligt at lave farverne, som desuden varierede ukontrollerbart i styrke og savnede farveægthed, og særligt dyrt og besværligt var det at producere violette farver.

Med Perkins opfindelse, som han klogt tog patent på, da han var 18 år, kunne farven pludselig udbredes til større befolkningsgrupper. Dronning Victoria hjalp med at udbrede farvens popularitet ved at bære en mauvefarvet kjole til sin datter Prinsesse Victorias bryllup i 1858.

I bladet Punch blev der i spydigt skrevet om en smitsom lidelse, der brød ud med et udslæt af flagrende katostfarvede bånd og endte med at hele kroppen var dækket af den skrækkelige mauve. Verden blev ramt af the mauve measles, og den unge kemiker blev en velhavende mand.

Katostfarven gav navn til en tidsperiode, the mauve decade (1890'erne) efter sigende fordi perioden var præget af optimisme, løssluppenhed og et modebillede præget af netop farven mauve. Oscar Wilde, homoseksuel forfatter, skrev i 1891:  Never trust a woman who wears mauve, whatever her age may be. It always means they have a history. (Fra Billedet af Dorian Grey.) (1860'erne har også fået navnet the mauve decade. Juryen er stadig ude for at drøfte,hvilket årti, der mest har fortjent betegnelsen.)

(Hvis du har hørt godt efter, hvad du lige selv har læst, så kan du nu tage FunTrivias The Color Mauve-quiz!)

Hvorom alting er, så er farven på lavendelblomster noget helt særligt. På Magiens Univers kan man læse, at lavendel er godt mod både sorg og søvnløshed: Lavendel er så potent, at blot et enkelt blik på busken skulle få al sorg til at forsvinde og glæden til atter at vende tilbage. 

Lige præcis violette farver kan være svær at fange ordenligt med et ikke-ordentligt kamera, så her er et lavendelfoto fra Wikipedia.

Alt dette for at nå frem til en opskrift på lavendelbiscotti.

Jeg har blogget om lavendelbiscotti før; helt tilbage i 2007, da jeg var en ny og ret ny blogger. Jeg havde - vist nærmest ordret - hapset en opskrift fra en anden blog og bragt mine egne resultater. (Dog med henvisning til den oprindelige side.)  

Nu har jeg bagt dem igen, og det var lige netop et spørgsmål om farve, der gjorde at min sommerudgave er blevet som den er. Jeg ville gerne have min yndlingsfarve grøn sat i spil, så derfor blev mandlerne fra den oprindelige opskrift skiftet ud med (knaldhamrende dyre!) polerede pistacienødder. For friskhedens skyld fik dejen også lidt citronskal. Det kan sagtens udelades.

Lavendelbiscotti

• 2 æg
• 2 dl sukker
• ½ dl lavendelblomster
• 1 dl pistacienødder
• revet skal af 1 citron
• 250 g mel
• 2 tsk. bagepulver

Pisk æg og sukker til fast skum sammen med blomster og citronskal.

Tilsæt pistacienødder. Bland derefter mel og bagepulver i dejen til du får en smidig dej.

Rul to eller tre pølser så lange som pladen er bred. Læg dem på bagepapir på pladen. Tryk pølserne lidt flade. Bag kagerne første gang ved 225 grader i 12-15 min.

 Lad de flade brød hvile 5 minutter.

 Skær dem derefter ud i passende skiver,og læg dem på siden på bagepapir/pladen.

 Bag kagerne igen ca. 5 minutter ved 200 grader. Kagerne skal være lysebrune og helt tørre og hårde.

Biscotto (bis=to gange + cotto=kogt/bagt. Flertal: biscotti. Altså et fint navn for tvebakker!) kan laves i et utal af variationer. Klassikeren er med mandler og revet appelsinskal, men pinjekerner, hasselnødder eller peanuts er også gode bud på "fyld". Hakket chokolade er oplagt som smagsgiver. Find på din helt egen tvebak!

Der er lige så mange muligheder - mindst - som der er nuancer af lavendel!

Lavendelnuancer (Part II)

Lavendelfløde til dine jordbær - og ikke et ord om madporno

Lavendel. En blomst og en farve - og så meget andet.

Det siges, at lavendler har været kendt og dyrket i årtusinder. En plante med et så karakteristisk udseende og en så kraftig og vidunderlig duft og oven i købet med forskellige - mere eller mindre veldokumenterede - egenskaber har naturligvis interesseret mennesker fra tidernes morgen.

En kristen legende fortæller, at Adam og Eva tog den dengang duftløse lavendelplante med sig, da de blev smidt ud af paradisets have. I lange tider var planten kun lavendelagtig at skue, og først da Jomfru Maria mange, mange slægtled senere en dag lagde jesusbarnets nyvaskede babytøj til tørre på en busk - en lavendelbusk - fik tøjet og planten sin helt særlige duft.

I Højsangen, der er Bibelens mest sanselige tekst - og hvis man læser den med de rette briller, er den ligefrem erotisk, omtales nardus i beskrivelsen af den skønne kvinde. Der er sandsynligvis tale om lavendel, som her føjes sammen med andre kostbare, velduftende og saftige sager:

En lukket have er du, min søster, min brud,
en lukket have, en forseglet kilde;
dine skud er en park med granatæbler,
med herlige frugter,
henna og nardus,
nardus og safran,
kalmus og kanel,
alle slags røgelsestræer,
myrra og aloe,
de fineste balsamstoffer.
Kilden i haven er en brønd med rindende vand,
der strømmer fra Libanon.
Vågn op, nordenvind, kom, søndenvind!
Lad det lufte i min have, lad dens balsam strømme.
Min elskede skal komme til sin have
og spise af dens herlige frugter.

(Højsangen, kapitel 4, vers 12-16)

Lavendelfløde

(Jeg lavede en kæmpestor portion, fordi jeg faldt over noget dato-ramt-piskefløde, og fordi jeg troede, at jeg ville ende med lavendel-panna cotta. Helt så fast blev min kogte fløde ikke; den fik konsistens og udseende omtrent som kondenseret mælk fra dåse. Holdbarheden er blevet væsentligt forlænget og lavendelfløden forsøder jordbær fra haven igen og igen.)

• 1,5 l piskefløde
• ca. 600 g sukker
• Nogle klaser lavendelblomster

Kom det hele i en gryde og kog, kog, kog! Uden låg og med masser af bobler, så vandet fa fløden kan fordampe og koncentrere det fede og søde. Min fløde kogte i ca. halvanden time; så havde jeg ikke tålmodighed til mere. 

Jeg hældte i første omgang lavendelfløden i små serveringsglas, fordi jeg som nævnt troede, at jeg havde lavet panna cotta. Senere skrabede jeg fløden over i en kande. Fløden kan nu hældes over jordbærrene - tyk og lækker!

Ikke et ord om madporno... 

Lavendelsladder: Det siges, at Kleopatra brugte lavendel til at forføre sine magtfulde mænd. Både Julius Cæsar og Marcus Antonius lod sig lokke af den velduftende skønhed.

Måske er det sandt, at giftslanger gerne opholder sig under lavendelbuske (eller måske er det en historie, som tidlige lavendelavlere fandt på for at holde folk og lavendeltyve fra deres blå marker), men det er tankevækkende at Kleopatra - måske - begik selvmord netop ved at lade sig bide af en giftslange.

En fri association fører os til et afsluttende billede af en lavendelfarvet kornsnog:

Giv dine frugter et lækkert skud lavendelfløde!

Supernem og superlækker rabarberkage med kardemomme og hvid chokolade

Nem, nem, nem! Lækker, lækker, lækker!

Bunden er en variation af den svenske favorit kladdkaka, rabarberne fra haven og kardemommen fra God knows where. Tilsammen giver det en kage, der har det hele: blød, sød og sprød - og nem og syrlig også. Lige til at ruske sammen og tage med ud.

Rabarberkage med kardemomme og hvid chokolade (ca. 8 stk.)

• 100 g smør
• 100 g hvid chokolade
• 2 æg
• 185 g sukker
• 5 friskkværnede kardemommekapsler
• 150 g mel
• ca. 5 rabarberstængler

• Ekstra sukker

Smelt smør og hvid chokolade sammen. Pisk æg, sukker og kardemomme til det er let og lyst. Rør forsigtigt chokoladeblandingen og melet i dejen. Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir, når den er rørt glat.

Rengør rabarberne og skær dem i stykker på ca. 1 1/2 cm.

Sæt dem ned i dejen, så de kun lige stikker op.

Drys kagen med et pænt lag sukker.

Bag kagen ved 200 grader til overfladen er sprød og lysebrun.

Total nydelse! Enjoy!

Tres Leches. Hvid, let og luftig kage til Kristi Himmelfartsdag.

Tres Leches betyder "tre mælk". Det helt særegne ved kagen Tres Leches er nemlig, at den bagte kage overhældes med en blanding af (mindst) tre forskellige slags mælk. For en mælkeskeptiker som mig lyder det ret udfordrende, men alle steder, hvor jeg har læst om Tres Leches, bliver kagen prist i høje toner. Ikke et ord om mælkesmag, men til gengæld en masse om en kage, der - uden at blive klam og smattet - suger mælken op som en svamp og bliver den skønneste, saftige sag. 

Læg mærke til, hvor fugtig kagen er...

Nu har jeg prøvet kagen, og den ER skøn! Og ret nem.

Jeg bagte kagen til femte maj - eller som de siger i Mexico: Cinco de Mayo. Det er et stor festdag dér og i visse kredse i USA. Som med så mange festdage, så flyder baggrund og forgrund lidt sammen. I USA bruges dagen i vid udstrækning til at fejre alt det, der kommer fra det store land mod syd; ofte som en god undskyldning for at spise tacos, smadre piñatas og drikke en masse eksotiske drinks. I Mexico er dagen en markering af et stort slag mod franskmændene, der fandt sted i 1862 netop den 5. maj. Det er også bare en god kommerciel anledning til at fokusere på alt, hvad der har med Mexico at gøre.

Supercool pinata cookies med fyld fra She Knows.

Jeg kan ikke lige se grunden til at vi i Danmark skulle begynde at gøre en masse ud af Cinco de Mayo, men en anden god anledning til at bage og spise Tres Leches kunne være Kristi Himmelfartsdag. 

Kristi Himmelfartsdag giver altid mig associationer til noget let og luftigt, skyhvidt og himmelsk - og her passer Tres Leches helt perfekt: Selve kagebunden er meget let, den indeholder mælk og bliver fluffet op med piskede æggehvider. Når kagen er bagt, bliver den som nævnt nærmest marineret i en mælkeblanding, og for at det ikke skal være løgn, bliver kagen til sidst dækket af et gavmildt lag flødeskum. Hvidt i hvidt i hvidt.

Luft i lækre omgivelser

Tres Leches 
Opskriften er oversat fra Tasty Kitchen

(25 stykker - mine ca. 10 kagegæster spiste næsten op...)

• 125 g mel
• 1 1/2 tsk bagpulver
• 1/4 tsk salt
• 5 æg
• 150 + 50 g sukker
• 1 tsk vanillesukker
• 3/4 dl mælk
• 1 dåse evaporated milk (ca. 2 dl. Det er ikke vigtigt, at det er præcist)
• 1 dåse condensed milk (ca. 2 dl. Det er ikke vigtigt, at det er præcist)
• 1/2 dl kaffefløde (eller en blanding af piskefløde og mælk)

• 1 dl piskefløde
• Amarenakirsebær

Bland mel, bagepulver, salt og vanillesukker i en skål. Skil æggene. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med 150 g sukker. Rør mælken i. Hæld æggeblommeblandingen over de tørre ingredienser og bland det hele forsigtigt. 

Pisk æggehviderne stive med 50 g sukker. Vend de stive æggehvider i dejen. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir på ca. 20 x 30 cm.

Bag kagen i 35-45 minutter ved 175 grader. Den skal være fast - også i midten - og en strikkepind, der stikkes ned midt i kagen skal komme ud uden dej på. Vend den bagte kage ud på et passende fad med kant og lad den køle af. 

Prik evt. kagen med en gaffel. (Jeg opgav det. Det virkede som om jeg maste kagen, og at den ville suge mælken helt fint uden ekstra tilførte huller. Det fungerede. Kagen er virkelig en sponge cake helt af sig selv!)

Bland de to slags dåsemælk og fløden grundigt og hæld forsigtigt mælkeblandingen over kagen ad nogle omgange. Jeg brugte ikke al mælken; der blev et par dl. tilbage. Resterende mælkemix kan fx. bruges i kaffen eller til at hælde over jordbær...

Stil kagen på køl i mindst en halv time; gerne natten over. 

Før servering piskes flødeskum, som fordeles over hele kagen. Pynt evt. med kirsebær eller anden frugt.

 Tres Leches: den korte vej til den syvende himmel! Glædelig Kristi Himmelfartsdag!

Store Bededagskage - med pistacie, matcha-te og Absinth

Der er masser af opskrifter derude på nettet på hveder til Store Bededag. Meyers, Odense, Samvirke, Politiken for bare at nævne nogle få. Men hvis nu man ikke gider at bage sine hveder selv - og i øvrigt har mere lyst til en kage? Hvordan kunne en Store Bededagskage se ud? Hvad handler Store Bededag om? Altså ud over at det er en velkommen forårsfridag?

Store Bededag handler om bøn. Om at bede. Det spændende ved bøn er ikke, HVAD man beder om, men AT man beder; at man på den ene eller anden måde erkender, at man ikke har alting selv. At man har brug for nogen eller noget udenfor sig selv.

Den erkendelse er vigtigere, end om man får det, som man lige præcis har bedt om. En bøn er ikke en indkøbsliste eller en noget-for-noget-kontrakt; den er udtryk for tillid, ønsker og håb, og den er et udtryk for, at man er klar til at tage imod, det som end kommer.

Tro, håb og kærlighed - kan vi bede om og håbe på at gribe i skønne, korte øjeblikke...

Bøn kan være andet end at bede om noget; det er strengt taget også bøn, når man får trang til at sige Tak ud i luften, når livet er godt, eller når man bare må råbe Fuck!, fordi det hele er noget lort. Bøn er at forbinde sig med sin omverden i et modigt håb om, at den i sidste ende er venligtsindet - også selvom den ikke altid ser sådan ud.

Bøn er også forbøn; altså det, at bede for andre end sig selv. At håbe, at man på den ene eller den anden måde, kan hjælpe et menneske, som man holder af.

Uanset hvilken type bøn man ytrer, så bor den i mellemrummet mellem tillid og sårbarhed. Uanset om man beder en bøn, som man selv eller andre har formuleret, eller om man råber eller sukker uden ord, så er der ingen rationelle garantier, kun et håb, der altid eksisterer på trods af realiteterne.

Så bønnen lever af håb, og håbet er som bekendt lysegrønt, så det er Store Bededagskagen også. Den er pyntet med violer fra haven, fordi Klidmoster mindede mig om, at dagens liturgiske farve er lilla.

Grønne ingredienser: pistacienødder, matcha-te og Absint

Opskriften herunder er ikke helt præcis, men hele pointen er jo sådan set også farven, så en hvilken som helst grøn kage kan bruges til Store Bededag. Ja, du kan strengt taget også bare give dine hveder grøn glasur. På den måde får den klassiske bededagsspise lidt mere historie end bare den, at være stor nok til at holde sig frisk på den helligdag, hvor selv bagerne efter kongelig forordning skulle holde fri for at passe deres bønsliv.

Store Bededagskage

• 4 æg
• 500 g sukker
• 250 g mel
• 2 spsk. bagepulver
• 200 g smeltet smør
• 100 g finthakkede/malede pistacienødder (hvis du kan finde de dyre, polerede og meget grønne nødder, så er de at foretrække)
• evt. lidt grøn farve

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt mel og pistacienødder og evt. lidt farve. Rør til sidst det smeltede smør i dejen. Fordel dejen i to springforme beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Lad de to bunde køle af.

Dryp evt. bundene med Absinth, Den grønne Fe. En grøn marmelade på fx. stikkelsbær kan også bruges - og hvis alt det grønne bliver for meget og for besværligt, er en abrikosmarmelade også helt fin.

Grøn smørcreme

• 2 æggeblommer
• 300 g flormelis
• 150 g blødt smør
• 2-3 tsk matcha-te-pulver

Pisk æggeblommer og flormelist lyst og luftigt. Tilsæt det bløde smør og pisk til massen er helt jævn. Tilsæt teen og pisk indtil den er helt fordelt.

Saml de to biúnde med et lag smørcreme imellem. Dæk hele kagen med resten af cremen. Pynt med hele pistacienødder. Stil kagen på køl i nogle timer inden servering.

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Hav en rigtig dejlig GRØN Store Bededag!

Glutenfri bryllupskage - med hasselnødder i massevis

Til inspiration.

Selvfølgelig kan man lave en glutenfri bryllupskage! Kagen her er lavet med bunde bagt uden mel - ikke fordi nogen havde ønsket det, men fordi de bare smager godt.

Denne skønne kage kan du altså servere til hele selskabet; du behøver ikke at lave en særlig kage til eventuelle glutenallergikere. Hvis du rister hasselnødderne og gnubber de brune hinder af, skulle den også kunne spises af hasselnøddekrydsallergikere.

Kagen er til 16-18 personer

Bunde med quinoamel og hasselnødder 

(Grundopskriften på kagen, som her er blevet til bryllupskagebunde findes - sammen med en masse andre gode opskrifter - i min bog "Kager uden mel")

• 350 g smør
• 500 g sukker - evt. rørsukker
• 2 spsk vanillesukker
• skal og saft af 4 (øko-) appelsiner
• 8 æg
• 200 g hasselnøddemel (hasselnødder kværnet i foodprocessor eller meget finthakket)
• 200 g quinoamel
• 200 g fuldkornsrismel
• 4 tsk bagepulver
• lidt salt
• 3 dl yoghurt eller creme fraîche

Pisk smør og sukker med vanillesukker og appelsinskal til det er lyst og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Bland de tre slags mel, bagepulver og salt sammen og rør derefter den tørre blanding i smørblandingen. Rør til sidst appelsinsaft og yoghurt i dejen. 

Fordel dejen i tre forme (ca. 20x30 cm) og bag dem ved 200 grader i ca. 30 minutter. Bundene skal være faste og gerne lidt lysebrune. (Jeg havde dej nok til også at lave 12 cupcakes.)

Smøring af bundene

• 1 lille glas abrikosmarmelade
• ca. 50 g mørk chokolade

Fyld 

(Forberedes dagen før)

• 3/4 l piskefløde
• 250 g blød nougat
• 150 g mørk chokolade

Varm fløden op til kogepunktet. Skær nougat og chokolade i mindre stykker og kom den i en skål sammen med chokoladen. Hæld den varme fløde over nougat og chokolade og lad det stå et øjeblik. Rør indtil flødemassen er jævn. Stil den på køl til næste dag.

Når du er klar til at samle kagen piskes nougatfløden til et fast skum. Del fyldet i to dele - en stor og en lidt mindre: den store del skal blandes med hasselknas og ind i kagen. Den anden del skal bruges til at smøre kagen med, inden den dækkes af sugarpaste (fondant).

Hasselknas

(Jeg lavede det på slump, så målene er ikke særligt nøjagtige. Beklager...)

• ca. 2 spsk smør
• ca. 2 spsk honning
• ca. 50 g sukker
• 100 g hasselnødder

Smelt smør, honning og sukker på en pande. Når det er smeltet og let brunet hældes nødderne på panden. Vend nødderne i karamelmassen og rist dem videre på panden indtil de er helt dækkede og blanke.

Hæld nødderne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Sørg for, at en del af nødderne køler af uden kontakt med andre. De skal bruges til pynt, og skal være fint blanke hele vejen rundt.

Tag de fineste nødder fra til pynt. Hak resten og kom dem i fyldet.

Saml kagen og dæk den med et lag sugarpaste. Pynt med glasur rørt af flormelis og æggehvid og pynt med de fine, blanke hasselnødder.

Der er flere billeder af processen på Kage! Kage! Kage!s side på Facebook.

Tilføjelse 23. april: Om hinderne og krydsallergikere.