mandag, maj 17, 2010

En pinsekage. Lagkage, naturligvis!

(Frygt ikke: der vil i det følgende være både bibelhenvisninger og tale om Helligånden, men kagen smager altså også fint, selvom man er en ganske almindelig hedning!)
Mærkeligt nok er der - så vidt som jeg har kunnet opsnuse - ikke nogen stærke kagetraditioner knyttet til kirkeårets tredje store helligdag: pinsen. Jan Lindhardt gjorde en indsats for nogle år siden for at indføre fisken som pinsespise, men dels er fisken jo ikke en kage, og dels fortæller fisken ikke umiddelbart noget om, hvad pinsen egentlig handler om. Derfor har jeg et bud på en pinsekage, og det er i mine øjne ret indlysende: man siger jo at pinsen er kirkens fødselsdag, og så skal det selvfølgelig være en lagkage. Hvor svært kan det være?!



Pinselagkage
1 pk. lagkagebunde
40 g. mørk chokolade
100 g. abrikosmarmelade

½ l piskefløde
150 g hindbær (frosne)
½ dl. sukker
1 tsk vanillesukker
ca. 15 knuste makroner
9 friske, perfekte hindbær
Evt. 2 passionsfrugter

300 g sugarpaste/fondant til overtræk (fås fx. hos www.specialkoebmanden.dk)

Æggehvideglasur til pynt rørt af ca. 150 g. flormelis og lidt pasteuriseret æggehvide. Massen skal være omtrent som tandpasta.

Drys sukker og vanillesukker over de frosne hindbær og stil dem til optøning. Når de er tøet op sigtes den overskydende saft forsigtigt fra.

Pisk fløden til fast skum og vend forsigtigt hindbærene i. (Hvis du kan skaffe passionsfrugter kan du supplere med pulpen fra to frugter. Det smager fantastisk, og navnet kan vise tilbage til passionsdramaet, som er gået forud for pinsen.) Tag et par skefulde af skummet fra og rør så forsigigt de knuste makroner i flødeskummet

Smør den første lagkagebund med et tyndt lag abrikosmarmelade. Smelt chokoladen - evt. i en plastikpose i mikroovnen. Klip et lille hul i hjørnet af posen og sprøjt tynde striber af chokolade på bunden.

Læg halvdelen af fyldet på kagebunden. Læg en bund over. Pres evt. let på bunden så fyldet fordeler sig jævnt. Smør også den med marmelade og giv den chokoldestriber. Læg resten af fyldet ovenpå og læg den øverste kagebund på, når den også har fået abrikos- og chokoladekuren. Den sidste bund skal vendes, så den glatte og usmurte side vender op. Pres igen let, så kagen bliver plan.

Glat evt. siderne af lagkagen med en spatel, og smør et tyndt lag af skummet, som du tog fra inden makronerne kom i, på hele kagens overflade - også toppen.

Rul sugarpasten tyndt ud og læg den over kagen. Skær det overskydende fra. Pynt kanter og top med æggehvideglasur og frugter og sæt lysene i.

Hvis du ikke vil kaste dig ud i sugarpaste-delen, kan du dække kagen af et tyndt lag flødeskum.

Forklaring:
Grunden til at man kalder pinsen for kirkens fødselsdag er den, at det der skete noget særligt den dag, som gav disciplene mod til at begynde den store opgave det var - og er - at "gøre folkeslagene til mine disciple".

Disciplene, som var frustrerede over at Jesus var forsvundet fra jorden ti dage tidligere, oplevede pludselig at Helligånden kom over dem i form af ildtunger, der satte sig på dem og som gav dem evnen til at tale alverdens sprog. De blev simpelthen klar til at være kirke og til at bringe budskabet om Jesus ud i verden, selvom han ikke længere var iblandt dem rent fysisk.

Pinselagkagen skal derfor udstyres med 12 lys - et for hver af de tolv disciple (Judas var blevet erstattet af Matthias), og mens man tænder lysene kan man jo tænke på at ild - Helligånden - kan virke som en fantastisk kædereaktion: det ene lys tænder det næste, som måske tænder et eller to mere, og kæden kan i princippet fortsætte for evigt. Kæden er ikke blevet brudt i over 2000 år!


Kagen er pyntet med 9 røde bær - i dette tilfælde hindbær - fordi der i Galaterbrevet 5,22-23 står følgende: Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. I Danmark har vi ikke nogen stærk tradition for at tale meget om Helligåndens ni frugter, men det gør man i andre lande. Og i denne lagkagesammenhæng er det jo oplagt at lade sig inspirere. Andre frugter kan selvfølgelig også bruges, men eftersom Helligåndens - og ildens - farve er rød, vil især røde frugter give god mening.

Som yderligere pynt på kagen ville jeg egentlig have forsøgt mig med en frihåndsudgave af et andet af Helligåndens symboler, nemlig en due, men det opgav jeg, da jeg læste på internettet, at helligåndens ni frugter også kan repræsenteres af en nitakket stjerne. Det var nu heller ikke helt let, men jeg øvede mig lidt på papir, inden jeg "tegnede" på kagen.

Rigtig god fornøjelse og rigtig god pinse!

 
Det sidste billede er af de sørgelige rester; jeg nåede ikke at tage et billede af et enkelt stykke af kagen, mens det hele stadig så civiliseret ud...

Ingen kommentarer: