Sprød & blød, frisk & småfed - og med gode nødder...

Nej, det er (måske) ikke en beskrivelse af mig selv! Selvom det er min fødselsdag i dag, er det stadig kager det handler om... Beskrivelsen dækker en af mine absolutte favoritkager, og som jeg har bagt i anledning af den store dag: florentinere. Jeg har skrevet om dem før, men nu kommer der også en opskrift. Og flere billeder.

Florentinere
15 g pistacienøddekerner
50 g mandler
35 g hasselnøddekerner

40 g røde cocktailbær
kandiseret appelsinskal (Se opskrift herunder. Det er ikke strengt nødvendigt med appelsinskallen, men det giver lidt friskhed, og appelsinsiruppen, der kommer ud af det, er super til smørcremen.)

100 g smør
100 g sukker
2 spsk fløde
1 spsk mel

Hak nødderne, cocktailbærrene og den kandiserede appelsinskal semi-fint. Læg det i en lille gryde sammen med smør, sukker, mel og fløde. (Det er en god ide at få smørret underst, så det kan smelte uden de øvrige ingredienser brænder på).

Varm blandingen langsomt op og rør i den indtil den når kogepunktet og er jævn og sammenhængende.

Jeg har i mit tidligere indlæg talt om min succes med at bage florentinerne i mine linseforme. Jeg har også haft meget ærgerlig ikke-succes (kagerne var ikke til at få ud af formene) med det samme projekt, så for at  undgå den slags gik jeg den lange, men sikre vej og klippede små bagepapirforme til hvert enkelt. Et kvadrat med otte klip ind mod en cirkel, som jeg havde tegnet i midten. (En eller anden dag får jeg mig vel et rigtigt liv...?)

Kom ca. en teskefuld i hver linseform og bag kagerne ca. 10 minutter ved 180 grader. Hold godt øje! Kagemassen "koger op" og bliver efterhånden lidt gylden (og senere - for sent - brun og brændt!) i kanten. Så skal de ud. Lad kagerne køle af inden du løfter dem ud af formene.

Kandiseret appelsinskal
Strimlet skal af 1 appelsin
saft af 1 appelsin
1 dl sukker

Skær den orange del af skrællen på en (økologisk/usprøjtet/ikke-overfladebehandlet/grundigt vasket) appelsin. Skær skrællen i tynde strimler. Pres saften af appelsinen og kom den sammen med strimlerne og en dl. sukker i en kasserolle. Kog det hele indtil appelsinstrimlerne er blevet lidt gennemsigtige. Fisk strimlerne op og læg dem til afkøling/tørre.

Kog siruppen yderligere ind til du har ca. 3/4 dl. (Den må ikke være for tynd, for så bliver smørcremen, som den skal bruges til for blød; men den må heller ikke koges alt for længe, for så bliver den helt hård, når den køler af og alt for svære at røre i smørcremen. Prøv dig frem. Hvis det går i udu, så bliver smørcremen også fin uden.) Lad siruppen køle af.

Smørcreme med orangesmag
100 g smør
75 g flormelis
70 g appelsinsirup - fra kandiseringen
revet skal af 1 appelsin

Pisk blødt smør med flormelis og appelsinskal. Hvis du har lavet orangesirup, skal det piskes med. Hvis du har en sprøjtepose med en stjernetylle, kan du bruge den, når du skal fylde kagerne. Ellers kan et par teskeer også gøre arbejdet.

Chokoladekant
100 g mørk chokolade

Smelt chokoladen forsigtigt og dyp kagerne halvt, og lad dem derefter køle af. Læg kagerne sammen to og to med en god klat smørcreme.

Så bliver det efter min mening ikke meget bedre!

Endnu en højtidskage: Trinitatismuffin

(Zap bare ned til opskriften, hvis du ikke lige har mod på forklaringer.)

Ja, det fornægter sig ikke: udover at være kage-entusiast, så er jeg jo også teolog. På en mission. Jeg vil gerne bruge mine kager som et pædagogisk middel til at formidle, hvad det er vores højtider handler om. Jeg har opdaget for mit eget vedkommende, at jeg med kagebrillerne på har haft meget mere sjov ud af at gå ind i de særlige dages betydning end jeg havde dengang da jeg kun læste tykke bøger om det.

I dag er vi midt i pinsen, kirkens fødselsdag, Helligåndens festdag. Den er der vist ikke mange der har fanget meningen med. En fest der handler både om noget med "hellig" og noget med "ånd" - det bliver for stærkt for de fleste fra start! Nå, det har jeg udbredt mig lidt om for et par dage siden med en opskrift på en pinselagkage.

På søndag er det en ny særlig dag: Trinitatis søndag. Efter den søndag kommer den lange periode uden andre ærlige helligdage, og hvor søndagene derfor hedder første, anden, tredje søndag efter Trinitatis; helt frem til seksogtyvende søndag efter Trinitatis - kun afbrudt af Allehelgen søndag først i november. Så har vi sluttet et kirkeår og begynder på et nyt med adventssøndagene. Hele trinitatisperioden har grøn som sin særlige farve.

Og hvad går så Trinitatis ud på? Trinitatis er det fine ord for Treenigheden, og så falder de fleste sikkert i søvn med det samme: Treenigheden, det er da noget fint, fromt, uforklarligt og fuldkommen irrelevant, ikke? Næh, faktisk ikke.

Treenigheden er betegnelsen for den idé, at tilværelsens mening - som vi kan vælge at kalde Gud, fordi det er et kort og mundret ord - viser sig i vores liv på især tre måder: som den fysiske verden omkring os, som vores liv som menneske blandt andre mennesker og som den glimtvise fantastiske relation mellem den enkelte og alt det andet. Lidt langhåret er det måske, og derfor springer vi straks frem til den kage, som jeg har udviklet til Trinitatis søndag.

Trinitatis-muffins
Opskriften rækker til 12-16 muffins af standardstørrelse.

Pistaciemarcipan
100 g pistacienøddekerner (helst usaltede)
50 g sukker
ca. 1 æggehvide

Kværn pistacienødderne og sukkeret i en foodprocessor. Tilsæt æggehvide og kør indtil du har en marcipanblød, grøn masse.

Muffindej
125 g blødt smør
150 g sukker
4 æg - delt i blommer og hvider
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1 tsk. vaniljesukker

Pisk smør og sukker sammen til det er helt lyst og let. Tilsæt æggeblommerne én ad gangen og pisk grundigt mellem hvert. Rør derefter mel, bagepulver og vaniljesukker i dejen. I en anden skål piskes æggehviderne meget stive med en knivspids salt. Bland ca. en tredjedel af æggehvideskummet i den anden masse, så den bliver lidt mere blød. Vend forsigtigt resten af æggehvidemassen i dejen.

Fyld papirforme 2/3 op med dej. Læg ca. en teskefuld pistaciemarcipan i midten af hver kage og pres den forsigtigt lidt ned. Bag kagerne – gerne støttet i en metal-muffinform – ved ca. 180˚ i 20-25 minutter. En tandstik eller en strikkepind, der stikkes ind midt i en af kagerne, skal komme ud uden dej på.

Abrikosglasur
ca. 3 spsk. abrikosmarmelade
ca. 1 spsk. vand

Varm abrikosmarmeladen op – evt. i mikrobølgeovnen – med lidt vand. Når den er varm og flydende pensles overfladen på alle de bagte kager med abrikosglasuren.

Lad kagerne køle helt af.

Pynt
50 g mørk chokolade
50 g blød nougat
50 g hvid chokolade
50 g lys chokolade
3x½ dl. piskefløde
20 g hakkede pistacienødder

Hak den mørke chokolade i mindre stykker. Smelt chokoladen med ½ dl piskefløde fx ved en kort tur i mikroovnen. Hold godt øje! Rør fløden og den smeltede chokolade sammen til massen er helt glat. Stil i køleskabet. Gør det samme med hhv. blød nougat og hvid chokolade.

Smelt også den lyse chokolade – men uden at blande den med fløde. Den lyse chokolade fordeles på toppen af de afkølede kager og smøres lidt ud mod kanten. Lad chokoladen størkne.

Når de tre blandinger er helt kolde piskes de med elpiskeren, så de bliver luftige og formfaste. Hver farve komme i en sprøjtepose eller en plasticpose. Hvis du har en lille stjernetylle vil det være flot, men du kan også bare klippe et hul i hjørnet af plastikposen og sprøjte ud af hullet.

Sprøjt først alle de hvide sider af trekanten, så de lysebrune og til sidst de mørke sider. Drys med lidt hakkede pistacienødder.

Trinitatis-muffin'en er udviklet til Trinitatis Kirkes (Indre Bys) kirkemagasin, som netop er udkommet. Jeg har en artikel på side 10-11 om "Kagerne og Kirkeåret", og opskriften står på bagsiden.

Pinselagkagen er i "avisen"

 

Kristendom.dk er interesseret i mine opskrifter, så her er pinselagkagen kommet i fin opsætning. Og den er stadig god - også for hedninger...

En pinsekage. Lagkage, naturligvis!

(Frygt ikke: der vil i det følgende være både bibelhenvisninger og tale om Helligånden, men kagen smager altså også fint, selvom man er en ganske almindelig hedning!)

Mærkeligt nok er der - så vidt som jeg har kunnet opsnuse - ikke nogen stærke kagetraditioner knyttet til kirkeårets tredje store helligdag: pinsen. Jan Lindhardt gjorde en indsats for nogle år siden for at indføre fisken som pinsespise, men dels er fisken jo ikke en kage, og dels fortæller fisken ikke umiddelbart noget om, hvad pinsen egentlig handler om. Derfor har jeg et bud på en pinsekage, og det er i mine øjne ret indlysende: man siger jo at pinsen er kirkens fødselsdag, og så skal det selvfølgelig være en lagkage. Hvor svært kan det være?!

Pinselagkage
1 pk. lagkagebunde
40 g. mørk chokolade
100 g. abrikosmarmelade

½ l piskefløde
150 g hindbær (frosne)
½ dl. sukker
1 tsk vanillesukker
ca. 15 knuste makroner
9 friske, perfekte hindbær
Evt. 2 passionsfrugter

300 g sugarpaste/fondant til overtræk (fås fx. hos www.specialkoebmanden.dk)

Æggehvideglasur til pynt rørt af ca. 150 g. flormelis og lidt pasteuriseret æggehvide. Massen skal være omtrent som tandpasta.

Drys sukker og vanillesukker over de frosne hindbær og stil dem til optøning. Når de er tøet op sigtes den overskydende saft forsigtigt fra.

Pisk fløden til fast skum og vend forsigtigt hindbærene i. (Hvis du kan skaffe passionsfrugter kan du supplere med pulpen fra to frugter. Det smager fantastisk, og navnet kan vise tilbage til passionsdramaet, som er gået forud for pinsen.) Tag et par skefulde af skummet fra og rør så forsigigt de knuste makroner i flødeskummet

Smør den første lagkagebund med et tyndt lag abrikosmarmelade. Smelt chokoladen - evt. i en plastikpose i mikroovnen. Klip et lille hul i hjørnet af posen og sprøjt tynde striber af chokolade på bunden.

Læg halvdelen af fyldet på kagebunden. Læg en bund over. Pres evt. let på bunden så fyldet fordeler sig jævnt. Smør også den med marmelade og giv den chokoldestriber. Læg resten af fyldet ovenpå og læg den øverste kagebund på, når den også har fået abrikos- og chokoladekuren. Den sidste bund skal vendes, så den glatte og usmurte side vender op. Pres igen let, så kagen bliver plan.

Glat evt. siderne af lagkagen med en spatel, og smør et tyndt lag af skummet, som du tog fra inden makronerne kom i, på hele kagens overflade - også toppen.

Rul sugarpasten tyndt ud og læg den over kagen. Skær det overskydende fra. Pynt kanter og top med æggehvideglasur og frugter og sæt lysene i.

Hvis du ikke vil kaste dig ud i sugarpaste-delen, kan du dække kagen af et tyndt lag flødeskum.

Forklaring:
Grunden til at man kalder pinsen for kirkens fødselsdag er den, at det der skete noget særligt den dag, som gav disciplene mod til at begynde den store opgave det var - og er - at "gøre folkeslagene til mine disciple".

Disciplene, som var frustrerede over at Jesus var forsvundet fra jorden ti dage tidligere, oplevede pludselig at Helligånden kom over dem i form af ildtunger, der satte sig på dem og som gav dem evnen til at tale alverdens sprog. De blev simpelthen klar til at være kirke og til at bringe budskabet om Jesus ud i verden, selvom han ikke længere var iblandt dem rent fysisk.

Pinselagkagen skal derfor udstyres med 12 lys - et for hver af de tolv disciple (Judas var blevet erstattet af Matthias), og mens man tænder lysene kan man jo tænke på at ild - Helligånden - kan virke som en fantastisk kædereaktion: det ene lys tænder det næste, som måske tænder et eller to mere, og kæden kan i princippet fortsætte for evigt. Kæden er ikke blevet brudt i over 2000 år!

Kagen er pyntet med 9 røde bær - i dette tilfælde hindbær - fordi der i Galaterbrevet 5,22-23 står følgende: Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. I Danmark har vi ikke nogen stærk tradition for at tale meget om Helligåndens ni frugter, men det gør man i andre lande. Og i denne lagkagesammenhæng er det jo oplagt at lade sig inspirere. Andre frugter kan selvfølgelig også bruges, men eftersom Helligåndens - og ildens - farve er rød, vil især røde frugter give god mening.

Som yderligere pynt på kagen ville jeg egentlig have forsøgt mig med en frihåndsudgave af et andet af Helligåndens symboler, nemlig en due, men det opgav jeg, da jeg læste på internettet, at helligåndens ni frugter også kan repræsenteres af en nitakket stjerne. Det var nu heller ikke helt let, men jeg øvede mig lidt på papir, inden jeg "tegnede" på kagen.

Rigtig god fornøjelse og rigtig god pinse!

 

Det sidste billede er af de sørgelige rester; jeg nåede ikke at tage et billede af et enkelt stykke af kagen, mens det hele stadig så civiliseret ud...

Tiramisukage til Kristi Himmelfart...

Det slog mig lige: Tiramisu - i en af de uendeligt mange varianter - må være et bud på en kage/dessert til Kristi Himmelfart. Og hvorfor nu det? Fordi "Tiramisu" betyder noget i retning af "Træk mig op"!

Jesus bliver måske ikke ligefrem trukket op ifølge de bibelske fortællinger, men det er måske bare fordi vi kun kender historien fra et jordisk perspektiv. Vorherre har vel trukket i nogle tråde - om end måske i dobbelt overført betydning.

Nå, nok snak. Jeg vil henvise til min egen Tiramisu-kage fra sidste år:

Og ellers er der jo altid en (næsten) klassisk Tiramisu. (Hos www.gugge.dk finder du i øvrigt masser af appetitlige billeder af råvarer.)

Mit mere tidskrævende bud på en kageting til Kristi Himmelfartsdag - det må nok blive til næste år - kan findes på min hjemmeside: marengsfødder med lakridsfyld.

Kvinder og teknik!

Som nævnt for ganske kort tid siden: jeg elsker kage og jeg elsker gadgets! Herunder mobiltelefoner. Derfor har jeg brugt lidt tid på denne våde fridag til at begynde på en lille opskriftssamling til læsning på mobilen. Det ser ikke så overbevisende ud i en stor browser, men på min telefon ser det forbløffende "proft" ud. Når jeg selv skal sige det. Prøv det! Jeg skal nok lægge flere opskrifter ud efterhånden.

Kagens Dag - 18. maj 2010

Kageorgie i en god sags tjeneste. How nice!

Jeg er en af de heldige, som har skaffet billet til Kagens Dag den 18. maj. 

 

Københavns Bagerlaug byder på 10.000 (!) kager til omkring 1000 mennesker, der hver har betalt kr. 50 for at blive lukket ind i festsalen på Københavns Rådhus, hvor de skønne sager bliver serveret. Indtægterne fra dagen går til Børnecancerfonden. De syge børn får deres helt egne kager kørt ud på Rigshospitalet.

 Jeg stod i kagekø med en kammerat en råkold mandag morgen og reddede mig den eftertragtede billet. De var udsolgt på en halv time! Herligt.

 

For en del år siden deltog jeg i Kagens Dag. Jeg husker ikke detaljerne. Jeg husker kun følelsen af at være i en kombination af Himmel og Helvede på samme tid: Kager! Skønne kager! Masser af kager! Og tilsvarende mange mennesker, der blev grebet af grådighedens bacille og nærmest kæmpede om at komme til fadene.

Jeg tror, at der er strammet op på det siden. I hvert fald er antallet af billetter holdt på et rimeligt niveau og det faktum, at man skal bevæge sit luksuslegeme til Islands Brygge for at stå i kø, sorterer nok de almindeligt kageglade fra os seriøse kage-spise-entusiaster. Jeg er spændt på hvordan det hele spænder af. jeg skal nok huske kameraet!