mandag, august 16, 2010

Abrikostærte - Tak til Mira! - og lidt bonusinfo

Jeg blev fristet på Miras blog af de skønne billeder og yndlingsingredienserne: abrikoser og mandelmel. Jeg har lige taget abrikostærten ud af ovnen, og den står og køler af, så den er klar til et frokostmøde i morgen. Jeg har altså ikke smagt den endnu, men jeg er ret sikker: den er SKØN!

Mira lavede sin tærte på købt butterdej - men foreslog også en mørdej. Den løsning sprang jeg på, og jeg valgte en sød mørdej, for jeg har meget stor respekt for blommer og abrikosers evne til at blive kraftigere OG mere sure i smagen, når de bliver bagt.

Mørdejsbund:
175 g koldt smør
285 g mel
80 g flormelis
ca. 1 spsk koldt vand

Skær smørret i mindre tern. Kør smør, mel og flormelis i en foodprocessor indtil det er grynet, men jævnt. Tilsæt lidt vand og saml dejen - evt. med hænderne. Dejen har ikke godt af at blive bearbejdet for længe i foodprocessoren.

Fordel dejen i en tærteform og bag bunden i 10-15 minutter ved 200 grader. Lav fyldet imens.

Frangipanefyld:
75 g smør (så fik du brugt præcis en hel pakke!)
75 g mandelmel (Lav det evt. af dine egne smuttede, tørrede mandler; det kan være svært at skaffe. I København kan jeg anbefale Moughal Food Store, Vesterbrogade 108)
1æg
4 + 1 spsk sukker
1 tsk vanillesukker

8-10 abrikoser (afhængigt af størrelsen på din tærteform)

Kør smør, mandelmel, æg, 4 spsk sukker og vanillesukker i foodprocessoren. (Du behøver ikke at vaske den efter du har lavet dejen!) Lav en blød, ensartet masse. Halver abrikoserne og fjern stenene.

Når bundens forbagning er overstået tager du den ud af ovnen og lader den køle af et par minutter. Fordel frangipanemassen over hele bunden (det virker ikke af så meget, men bare rolig, det "vokser", når det kommer ind i ovnen) og læg bagefter de halve abrikoser på, så de ligger ret tæt. Fordel den sidste spsk sukker - eller lidt mere - ud over abrikoserne.

Bag i 30-40 minutter ved 200 grader eller indtil den er smukt gylden.

Server evt. med flødeskum, creme fraiche eller en kugle vanilleis.


Bonusinfo om abrikoser (Tak til Wikipedia!):
På tyrkisk siger man, når noget er helt i top, så godt, som det overhovedet kan blive: "bundan iyisi Şam'da kayısı" som - åbenbart - betyder: det eneste, der er bedre end dette, er en abrikos i Damaskus.

Til gengæld anser US Marine Corps abrikoser for at være forheksede - på den dårlige måde. Mange marinere vil ikke spise abrikoser, vil ikke tillade abrikoser i deres køre-/fartøjer, og nogen vil end ikke sige ordet. Der er ingen, der ved, hvor overtroen er begyndt, og der er adskillige helt sandfærdige soldaterhistorier om den uheldssvangre frugt på nettet.
Jeg er hverken tyrker eller marinesoldat. Jeg synes bare, at abrikoser er smukke og smager godt.

Ingen kommentarer: