Golden Days - med kagebrillerne på

Hvem skulle have troet det? Jeg, som ser mig selv som uinteresseret i historie, er vild af begejstring over programmet til årets Golden Days-festival. Men der må være nogen i en eller anden styregruppe, som har sans for at tale til folk som mig, så jeg får lyst til at lære noget om 1700-tallet. Der er flere grunde til at jeg har nærlæst programmet og at jeg har sat store krydser i min kalender:

• "globalisering, gossip og grådighed" er undertitlen til årets store historiske festival - og så er jeg straks tændt. Det lyder da som det labreste tabloidguf - og når nu det er en del af det fine Golden Days koncept, så er det jo nærmest legitimt at svælge i det. How nice!

• den føromtalte styregruppe må også have samme tilgang til billedsøgning og -brug som jeg: på forsiden af både det trykte program og hjemmesiden ses det skønne blodsplatterbillede, som jeg brugte for ganske nylig i en helt anden sammenhæng!

• Men "content is king": den vigtigste grund til at jeg ikke bare er hurtigt fascineret, men rent faktisk har sat krydser og har bestilt billetter er, at der er aktiviteter i programmet, som taler lige ind i mit søde kage- (og mad-)hjerte.
• Jeg er fristet til at gå på Konditori Antoinette en af søndagene i september; der vil være overdådigt kagebord med inspiration fra 1700-tallet. Spis alt hvad du kan for kr. 185. Det er vist et arrangement, der fint dækkes af ordet grådighed.
• På samme konditori er der et arrangement allerede på tirsdag den 7. (14.? Jeg er blevet i tvivl om datoen!) september af en lidt mindre vulgær karakter: Chokoladens vej til Europa. To af dem, tak! Jeg har ansøgt om billetter à kr. 150,- på arrangement@konditori-antoinette.dk og håber selvfølgelig, at jeg ikke er for sent ude.

• Der er atter andre arrangementer på Konditori Antoinette fx. om Antoinette selv (det var hende, som - måske ikke - sagde "så giv dem da kager", da hun som dronning blev konfronteret med det franske folks mangel på brød) og hendes luksusliv og et kombiarrangement med Historisk mad og dans, som afholdes sammen med Restaurant L'Alsace.

• Hos Tante T kan man smage på tebordets historie og høre kulturhistorisk foredrag. Også meget fristende - men udsolgt.
• På Nationalmuseet er der en særlig omvisning om Sukker, slaver og skæbner søndag den 12. september kl. 13. Meget vigtigt stof: uden sukker, ingen kager!
• På Davids Samling er der samme søndag kl. 14 og 15 - og den 17. september - et andet interessant indslag: Kaffe, the og chokolade - nydelsesmidlernes indtog i Danmark. Der kunne være lagt op til en meget heftig søndag...
• Mindre kageorienterede men stadig med et fornuftigt blik på mad og andre rare ting er fx. 17-tallets bordkultur på den franske ambassade, Ved kongens bord på Christiansborg, 20 æggeblommer og en pot rinsk vijn i Rundetårn (er afviklet), og på kokkepigen.natmus.dk kan man følge med i kokkepigens gamle opskrifter og breve.
• Og så er der jo alle de andre indslag i Golden Days festivalen. Pludselig har 17-tallet fået et skær af noget saftigt, interessant og vedkommende, så hvem ved? Måske lader jeg mig også friste af et eller flere af de andre tilbud.

Chokolade hos Antoinette - 1700-tallet var måske ikke så tosset....

Som tidligere nævnt har jeg set på programmet for Golden Days-festivalen med kagebrillerne på og udvalgte et par arrangementer som must try's.

Arrangementet hos Konditori Antoinette blev en aften lige efter mit hjerte: spændende input til både hjerne og mund.

Aftenen blev indledt af et historisk foredrag om chokoladens vej til Europa. Historikeren Chris var en fin foredragsholder; lidt nørdet, men tydeligt passioneret og vidende og med ærmet i sin t-shirt fra Chokoladeselskabet fuldt af gode chokoladeanekdoter.

 

Bagefter fortalte Kent fra Callebaut lidt mere teknisk om chokolade og viste tips og tricks. Vi var bl.a. nede i konditoriets køkken i kælderen og så ham lave en knaldgod chokolademousse. Han var forfriskende usnobbet: jeg skal ikke bestemme om vekao eller dyr chokolade med 70% er bedst; det skal dine smagsløg.

Under hele seancen blev vi - vi var kun 15-18 stykker - vartet fornemt op af Allan, der har konditoriet. Vi blev trakteret med masser af herlige smagsprøver, og der gik ikke bare to, men tre timer inden aftenen var forbi. Der var simpelthen god tid også til at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Forrygende!
(Jeg blev så chokoladefyldt, at jeg lavede en lille doggiebag af en serviet til denne lille, fine og over-the-top-agtige cupcake. Den tog jeg med hjem og gav til min søster dagen efter. Hun skulle have været med!)

Der er stadig et par arrangementer tilbage i Konditori Antoinette: hver søndag i september er der "overdådigt kagebord" til kr. 195 og på lørdag den 18. er der (gratis) "spektakulært hårshow - Akademiet for historiske frisurer sætter meterhøjt rokokohår i bedste Antoinette-stil". Når man alligevel er der, kan man jo liiige tage en kop kaffe og en lille-bitte kage...

I søndags var jeg på et andet Golden Days trip: på Davids Samling til en rundvisning med titlen "Kaffe, the og chokolade - nydelsesmidlernes indtog i Danmark".

Den søde rundviser fik bl.a. fortalt sjove historier om 1700-tallets brug af chokoladedrik: den blev opfattet som en meget sensuel og pikant drik, som man - the upper class! - drak om morgenen i sit nattøj mens man søvnigt gjorde morgentoilette og lod sig visitte af elskere og sladrende gæster. Det var IKKE en drik for børn! Rundvisningen mindede mig om, hvor meget mere interessant det er at se på forskellige museumsgenstande, når man rent faktisk ved noget om dem.

Det var ikke helt uinteressant, men alligevel - der var lidt for lidt chokolade og lidt for meget porcelæn.

Den store krukke ovenpå vitrinen var til ingefær. Masser af ingefær!

Gold Spot (Må jeg fortælle dig om denne konditorkage fra Konditori Antoinette…?)

Jeg har været på konditori. Inviteret. Kaffe og kage kvit og frit med en ledsager. Bare fordi. Altså fordi jeg tidligere har skrevet pænt på bloggen om det pågældende konditori, og fordi jeg omtalte vinderen af  Årets Kage 2015-prisen på min Kage! Kage! Kage!-facebook-side.

Årets Kage 2015: Gold Spot!
Kagen er kreeret af Savio Lobo, konditorlærling fra Konditori Antoinette i København

Og må jeg nu skrive om det konditoribesøg? Jeg har jo tidligere - helt frivilligt - skrevet om Konditori Antoinette? Jeg har mødt overkonditor Allan Andersen ved adskillige lejligheder og synes, at han er skøn og sjov, og at han laver vidunderlige kager og herligt gakkede kageevents; må jeg så, fordi han er min (facebook-)ven?

En artikel af Maria Andersen fra RelationsPeople på K-forum Bloggere som reklamebureauer. Må jeg fortælle dig om denne her Bubble Latte? sætter - gennem et kig på en case om Arla og en sag om deres aftaler med en meget ung blogger om at omtale et nyt Bubble Latte-produkt - spot på en masse spørgsmål, som trænger sig på i gråzonerne mellem reklamer og bloggere. Indledningen lyder: Lige nu arbejder Forbrugerombudsmanden på en række pejlemærker for virksomheders samarbejde med bloggere, som skal gøre det enkelt for virksomheder at overholde reglerne i markedsføringsloven. Men er det så simpelt, hvornår indhold er markedsføring, og hvornår det er redaktionel omtale?

Selvfølgelig må jeg skrive, men hvordan skal jeg markere mit indlæg om Årets Kage, så mine læsere ikke bliver udsat for snigende reklame? Og ER der tale om reklame eller er der tale om "redaktionel omtale", som jeg ville have skrevet alligevel? Måske bare lidt senere? Skal jeg skrive "Sponsoreret af"? "I samarbejde med…"? Er det godt nok, at en af etiketterne på indlægget antyder, at jeg er blevet "sponsoropmuntret"? Skal der stå noget først i indlægget, og skal det være med store bogstaver? Ville det betyde noget afgørende for troværdigheden/reklameværdien/historien, hvis jeg skrev kritisk og/eller ufordelagtigt om produktet?

Er jeg en forretningsidiot, når jeg lader mig lokke af to stykker kage og to kopper te til at bruge tid på et konditoribesøg og til at bruge mange dage på at reflektere og adskillige søndagstimer på at skrive? Er jeg supersmart, når jeg tager imod kage, som jeg sikkert ville have købt privat alligevel før eller siden?

Er det til skade for min troværdighed, at jeg skriver om konkrete produkter, når jeg er betalt - i kage - for det? Er det til skade for bloggersamfundet, at grænserne mellem uafhængige bloggere og kommercielle medier er blevet udflydende? Skyder jeg konditorkage med kanoner, og er problemstillingen kun relevant i forbindelse med store, kommercielle fuldtidsblogs, eller bør en mellemlille, semiseriøs blogger som jeg også forholde mig til problemstillingen?

Det sidste spørgsmål har jeg sådan set allerede svaret på: jeg forholder mig jo. Jeg forholder mig, fordi jeg er nysgerrig både som personlig blogger, som del af et større (mad-)bloggerfællesskab og som beboer i en verden hvor medier - ikke mindst de sociale - betyder en hel masse, som mange af os gerne vil forstå. I 2015 er rigtig mange af os jo både brugere og indholdsproducenter i det nye og evigt foranderlige mediebillede.

Jeg forholder mig så meget, at jeg meldte mig til og deltog i et morgen-panel-debatmøde om "Bloggere og reklame" tidligere på ugen. Mødet var arrangeret af konsulentvirksomheden RelationsPeople og foregik hos erhvervsadvokatvirksomheden Gorrissen Federspiel ved Rådhuspladsen. Der var lækker morgenmad klar til alle deltagerne, superkompetente paneldeltagere og i det hele taget fuld valuta for pengene. (Må jeg fortælle om dette debatmøde og linke til arrangørerne - eller er det nu også reklame…?)

Reklameværdien af Pain de Raisin, et jordbær og en paneldebat.
Jeg tænker godt om folk, der giver mig lækker morgenmad og gode, brugbare kalorier til hovedet.

RelationsPeople opsummerer morgenmødet på deres hjemmeside: Debatarrangement understregede gråzone i reglerne (her finder du bla. info om paneldeltagerne og links til forbrugerombudsmandens oplæg med de vigtigste regler fra markedsføringsloven) - og overskriften er også min konklusion: det er ikke nemt! Jeg vil gå videre: Der er ikke bare én, men masser af gråzoner!

Jeg tænker, at noget af dét, der gør det svært at have med bloggere at gøre og dét, der gør det svært at blive klog på bloggere som gruppe, er, at de (vi) er så forskellige. Vi er sjældent entydigt ikke-kommercielle eller kommercielle. De fleste bloggere begynder vel - som jeg selv - med et personligt hobbyprojekt, som så udvikler sig mere eller mindre. Det er som udgangspunkt gratis og uforpligtende at oprette en blog, og man kan helt selv bestemme, hvor meget eller hvor lidt man vil gøre ud af projektet, så alle kan gøre det.

Måske bliver bloggen interessant for en større skare af læsere og måske bliver den også efterhånden lidt interessant for producenter af dette og hint, og så begynder der at ske noget. Man kan blive inviteret til produktevents med smagsprøver og/eller goodiebags, man kan få tilsendt små og store gaver mere eller mindre uopfordret, man kan blive kontaktet for egentlige samarbejder om indlæg - og når og hvis man bliver stor og seriøs/fræk nok, kan man henvende sig den anden vej og bede om tjeneste eller produkter. Der er mange blogs, der indretter sig med annoncer, og der er i det hele taget rigtig mange forskellige veje til kommercialisere en blog.

Eftersom de færreste kaster sig ud i bloggeriet fuldt ud besluttede på at ville leve af det, vil udviklingen typisk ske glidende, og man opdager måske ikke nødvendigvis selv, hvor man er på vej hen.

Jeg tror, at tiden forlængst er løbet fra, at grænserne kan gøres skarpe og klare som i "de gode gamle dage", men jeg ser et behov for løbende at sætte spot på og diskutere grænsedragningen mellem og sammenblandingen af "uafhængigt redaktionelt stof" og det kommercialiserede, så vi i det mindste går med åbne øjne ind i de grå zoner.

Keep calm - and take me to the playroom...

Forbrugerombudsmanden er som nævnt i gang med at udarbejde pejlemærker omkring virksomheders samarbejde med bloggere; nn deltager i debatmødet nævnte muligheden af certificering af blogs til hjælp for læserne. Måske skulle vi i bloggermiljøet også selv arbejde på at opstille nogle etiske regler for vores kommercielle interesser?

Gold Spot - officielt foto

For ikke at lade Gold Spot helt i stikken vil jeg give den et par ord med på vejen her til sidst: den var dejlig! Meget smuk; både enkel og kompliceret at se på rent visuelt. Det var skønt med den knasende bund som kontrast til mousse- og gele-lagene. For min skyld kunne der godt have været lidt mere knald på smagene i de forskellige lag, men det er nok fordi mine smagsløg ikke er så forfærdeligt fintfølende. 

Hvis jeg selv skulle lave en tilsvarende kage, ville jeg måske også holde lidt igen med husblasen. Jeg ved godt, at den er nødvendig, hvis man skal kunne præsentere knivskarpe kagestykker, men privat ville jeg nok ofre lidt på den visuelle konto for at få en mindre stivet konsistens. Netop dét, at kagerne ikke var så stive, var en af de ting, som jeg roste Konditori Antoinette for i et indlæg Konditori Antoinette revisited i 2010. Udseende betyder meget, når man skal sælge, men hjemme kan man heldigvis bedre selv bestemme.

Opskriften på Gold Spot er ikke hemmelig, så det er bare at gå i gang!

Goldspot – vinder af årets kage 2015

Dome af choko-cheesecake med whisky 
245 g Flødeost
380 g Chokolade
 190 g Whisky
190 g Sukker
420 g Flødeskum
8 stk. Husblas

Husblas opblødes I koldt vand. Flødeost og sukker røres sammen. Lidt flødeskum opvarmes med husblassen og røres i chokoladen. Ostemassen tilsættes flødeskum og herefter chokoladen. Til sidst røres whiskyen i. Fordel massen i halvkugle gummiforme (Ø5cm) og sæt på frost – gerne dagen før.

Bund 
125 g Æg
60 g Sukker
50 g Mel
15 g Kakaopulver
2,5 g Bagepulver

Klargør en kageramme 35x35cm og sæt på en flad plade med bagepapir.

Æg og sukker piskes hvidt. Mel, kakao og bagepulver sigtes og vendes i. Blandingen fordeles på bagepapir og bages i 7 minutter ved 225 °c.

Crunchy bund 
100 g Pailette feuilletine
50 g Mørk chokolade
75 g Nougat
10 g Pufsukker

Nougat og chokolade smeltes og blandes. Pufsukker og pailette feuilletine blandes i. Denne crunchy bund fordeles ovenpå den bagte bund.

Brûlée 
200 g Mørk chokolade
200 g Fløde
20 g Sukker
40 g Æggeblommer
2 stk. Husblas

Smelt chokolade. Fløden koges og (udblødt) husblas tilsættes. Tilsættes derefter. den smeltede chokolade. Sukker og æggeblommer røres sammen og chokolademassen tilsættes. Denne masse fordeles over den crunchy bund, når den er kølet af. Ovenpå dette, fordeles de frosne domes af choko-cheesecake.

Vanilje-Citrus Cheesecake 
180 g Flødeost
150 g Sukker
120 g Kærnemælk
60 g Creme Fraiche
½ Vaniljestang
6 stk. Husblas
450 g Flødeskum
Saft fra 1 citron

Vaniljekorn skrabes ud og fordeles med sukkeret. Dette røres sammen med flødeost, creme fraiche og kernemælk. Husblas udblødes og varmes med lidt af osemassen og udrøres derefter i resten af ostemasse med flødeskum og citronsaft. Denne masse fordeles ud over choko-cheesecake domes.

Gelé
37,5 g Baileys
37,5 g Whisky
37,5 g Fløde
6 stk. Husblas
Lidt brun farve

Fløden varmes og husblassen smeltes deri. Alkoholen tilsættes. Geléen kommes på toppen oven på vanilje-citrus cheesecaken. Pynt Som pynt kan et brud af chokolade, der pensles med guldstøv bruges.

Reklame - med firmanavn og alting...

Konditori Antoinette revisited

Under Golden Days festivalen havde jeg min debut på Konditori Antoinette og havde en forrygende aften i chokoladens tegn. Forleden var jeg der igen. Det var herligt igen.

Tillad mig at opsummere: På baggrund af min konditori-erfaring so far, er Antoinette på en udelt førsteplads. Kagerne smager simpelthen godt; hjemmelavet-agtigt uden dog at være hverken rustikke eller hjemmelavet-kluntede på nogen måder. Og til at betale. Og betjeningen var venlig. Det er ikke en selvfølge i København!

Jeg valgte en kage, som åbenbart er præmieret "Cafe Dolché" (Rul ned til Desserttærte), og den var god! Lige noget for mig. God kaffesmag. God bund. God smag af - tror jeg - dulche de leche. Simpelthen en perfekt kage til en kop kaffe.

Min medspisende søster valgte et udvalg af tre miniflødekager. Der var tale om en Tivoli-kage, en kartoffelkage og et lidt ubestemmlig sag med fin chokoladetegning udenpå. De tre miniaturer var dels øøøøndige, og dels smagte de som nævnt rigtig godt. (Vi delte smagsprøver fra hinandens tallerkener, selvom minikagerne i sagens natur var ret små.)

En af kagerne var smattet lidt ud ved serveringen, og det trækker selvfølgelig lidt ned mht. de kunstneriske point, men til gengæld giver det en hel masse pluspoint i "ikke-for-meget-gelatine-please!"-afdelingen.

Eneste anke: selve konditorilokalet var ulideligt varmt, så vi satte os i "foyer'en", som ikke ligefrem er ultrahyggelig. Til gengæld er der god udsigt til hhv. Pistolstræde og Kristen Bernikows Gade.

Chokolademousse - Callebaut style

Hvad F..... er Callebaut? spørger du måske og tænker på Grauballemanden. Og nej, de to har så vidt vides ikke noget med hinanden at gøre. (Callebaut udtales ca. "Kallebo" med tryk på sidste stavelse.)

Callebaut er et af verdens største chokoladefirmaer. Det har hovedsæde i Belgien. Callebaut-chokolade kan ikke direkte købes i butikkerne af almindelige danske forbrugere, men eftersom Callebaut er leverandør til både danske chokoladefirmaer og restauranter, så har du muligvis smagt deres chokolade alligevel.

Hvis du kan skaffe dig adgang til fx. Inco, så kan du købe hele sække eller kæmpeblokke af Callebauts forskellige chokolader. Og er der noget skønnere og tryggere end at have sit chokoladelager fyldt helt op? I don't think so!

Nå, men grunden til at jeg fabler om Callebaut er at jeg forleden, da jeg var til Golden Days chokoladeaften hos Konditori Antoinette, fik en opskrift på en "nem" chokolademousse. Nem er altså et relativt udtryk, men den var i hvert fald god, den vi smagte.

Opskriften bærer præg af en meget professionel tilgang. Æg måles fx. i gram og ikke i antal. Sådan foregår det normalt IKKE hjemme hos mig... Men det er naturligvis en måde at sikre, at moussen bliver den samme HVER gang. Det er så ikke et mål i sig selv i mit køkken.

Jeg har ikke selv prøvet opskriften herhjemme; jeg mangler lige en anledning. Trods alt. Nu ved nærmere gennemlæsning går det op for mig, at Kent faktisk IKKE gjorde som der står i opskriften! Jeg må kaste mig ud i at prøve at huske, hvad han rent faktisk gjorde...

(Nu er jeg da pinedød nødt til at teste opskriften! Jeg er gudskelov af den opfattelse, at når man roder med gode ingredienser, så kan det aldrig gå helt galt. Det værste der kan ske er, at det man laver ikke kommer til at fungere helt som man havde tænkt. Men tanker kan ´justeres - og så er alt godt igen.)

Læs kun videre, hvis du har mod på en anvisning, som ikke er 100% gennemtestet.

En ting, som er lidt særlig ved opskriften er, at mængden af chokolade, som skal i, er afhængig af chokoladens kakaoprocent: jo højere procent, jo færre gram. Du får opskriften med 70% chokolade; den er ret nem at skaffe.

Chokolademousse

•  1 stang vanille
• 240 g piskefløde
• 100 g æggeblommer
• 200 g æggehvider
• 50 + 50 g sukker
• 285 g chokolade 70%

Pisk æggehviderne stive sammen med 50 g sukker.

Hak chokoladen og kom den i en skål.

Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Varm fløden op i en kasserolle til lige under kogepunktet sammen med vanillen; både korn og stang. Tag vanillestangen op. Pisk æggeblommerne kort med 50 g sukker.Hæld ca. 1 dl af den varme fløde over i æggeblommerne, så de bliver varmet lidt op. Hæld derefter æggeblomme-fløden tilbage og varm blandingen op igen til lidt under kogepunktet. Det får blandingen til at jævnes.

Hæld den varme "creme" over den hakkede chokolade.Lad den stå et øjeblik, så chokoladen smeltes, og rør så, indtil blandingen er helt glat.

Vend de stiftpiskede æggehvider i chokoladeblandingen.

Hæld chokolademoussen i portionsskåle eller -glas og stil den på køl i mindst 2 timer.

Chokolademoussen kan tilsmages med fx. appelsinskal, stærk kaffe, whisky, rom eller andet godt og kan pyntes med fx. flødeskum, chokoladekaffebønner, syltet appelsinskal, hakkede ristede nødder eller hvad du nu har...

Du hører nærmere, når jeg har testet opskriften! Giv gerne en melding, hvis du giver dig i kast med den inden mig. :-)

GelaNtine? Er det mon konditorlingo?

Er det mig, der har fået et ord galt i halsen, eller taler professionelle dessertfolk et særligt konditorlingo?

Da jeg for et par uger siden var til chokoladeaften (herlig aften!) på Konditori Antoinette, fik deltagerne en opskrift på chokolademousse med hjem. Opskriften var arrangeret således at man kunne se, hvilke mængder af chokolade, der skal bruges - afhængigt af kakaoprocenten i den chokolade, man vælger. Hvis man vælger at bruge hvid chokolade, skal opskriften tilsættes "gelantine".
GelaNtine? Er det ikke også det, som Mette Blomsterberg bruger og siger hele tiden? Er det mig, der er tosset - eller hvad sker der her? (Ja, jeg ved godt, at det ikke er enormt vigtigt for MENINGEN, men jeg går faktisk også lidt op i sprog og sprogbrug.) Jeg gennemlyttede et par afsnit af Det søde Liv og jo, hun siger gelaNtine. Helt klart og tydeligt.

Jeg slog ordet op i min Nu Dansk-ordbog. Måske er alternative stavemåder også i orden. Nej. Der er ikke noget, der hedder gelantine. Heller ikke i Den store Danske. Eller i Wikipedia. Det hedder gelatine.

Ordet kommer af latin gelatus, som betyder frosset. Altså stivnet. Der er en mening med navnet. Det kan skabe associationer til fx. det italienske gelato/gelati, som betyder is.Ting stivner, når der kommer gelatine i.

Det danske ord husblas har også en interessant betydning, som kan skabe grobund for andre mere eller mindre velkomne associationer: huse er navnet på en stør-type, altså en fisk, og blas er en fordanskning af det tyske ord blase, der betyder blære. Husblas blev nemlig oprindeligt udvundet af husens svømmeblære, altså den luftfyldte blære, som visse fisk bruger til at regulere deres opdrift med.
Moderne husblas udvindes typisk af dyre-(svine-)knogler og -huder og er altså strengt taget ikke egnet for fx. muslimer, jøder eller vegetarer.

Optændt af undren over konditorfolkets brug af gelantine kiggede jeg lidt videre i de store ordbøger. Der er noget, som hedder galantine. Måske er der sket en sammenblanding?

Galantine er en ret - fra det salte køkken - bestående typisk af udbenet kød, som er dækket af aspic; geleret kødsaft - altså noget i retning af sky. (Det ord har sin helt egen historie: det kommer af det franske jus, som betegner kødsaft, der er sivet ud under stegning, og som har været udtalt noget i retning af sjy.)

Siden middelalderen har man været klar over at kødsaft kan stivne, og i århundreder har man derfor lavet galante, altså sofistikerede, retter med brug af aspic.

Det nærmeste vi kommer galantinen i det danske køkken opfattes måske ikke længere som specielt sofistikeret, men ikke desto mindre: sylte er at regne for en galantine.

Jeg elsker at lege med husblas. Det kan drille ad H til, men der er muligheder i skidtet. Jeg synes dog, at husblas bliver misbrugt i opskrifter, som er udarbejdet af konditorer: når en kage skal stå og se skarp ud i et konditorvindue i mange timer eller dage er det muligvis nødvendigt at tilsætte husblas til diverse cremer og mousser, men i hjemmekøkkenet synes jeg simpelthen ikke at det er nødvendigt.

Den dér lidt blævrende konsistens, som hører til i en mormor-style citronfromage, oplever jeg som lidt ærgerlig, når jeg møder den i alle mulige andre sammenhænge.

Hindbærgele med husblas

Da jeg i sidste weekend lavede dåbskage, fik jeg en lille smule saft til overs fra de råsyltede hindbær. Jeg ville ikke hælde saften på kagebundene, for det ville gøre dem røde på en måde, som jeg ikke synes er så fiks - selvom det ville have smagt godt. Men det skulle ikke gå til spilde.

Derfor varmede jeg hindbærsaften op i mikroen og udblødte imens to blade husblas. Da saften var varm og husblasen blød, kom husblasen op til saften og blev opløst. Blandingen kom i køleskabet og lidt senere havde jeg den skønneste, meget faste - et blad havde måske været nok - hindbærgele, som blev skåret i tern og brugt som pynt på de cupcakes, som jeg havde lavet som supplement til den store kage.

(Og ja, jeg ved godt, at nu har jeg lagt i ovnen til, at JEG bliver hånet, hvis jeg bruger et ord forkert. Mon ikke det går? I hvert fald fik jeg en herlig anledning til at kigge nærmere på et overset køkkenprodukt.)

Vi bager for Palæstinas børn. Jeg bager trippelcitrusmakroner

It's complicated. Og så alligevel slet ikke. Jeg er blevet inviteret til at bage til støtte for Palæstinas nødlidende børn. Det gør jeg meget gerne.

Som vel så mange andre er jeg fortvivlet, afmægtig og handlingslammet, når det kommer til, hvad der foregår i Mellemøsten. Hvad er op og ned? Hvornår - om nogensinde - var der et "år nul", som kan ses som et neutralt udgangspunkt, som man kan forsøge at nå tilbage til? Hvordan løser man en konflikt, der er så gennemmarineret af mange, mange års ufred? Det er virkelig indviklet.

Det er også lidt absurd og indviklet at rumme sin egen overflod, samtidig med at man har blikket på de krigshærgede mennesker langt herfra. Der er lidt Marie Antoinette over det: "Hvis de ikke har brød/strøm/vand/forældre/alle lemmer i behold, hvorfor spiser vi så ikke noget kage?!"

"Freden kommer for sent for syvårige Maha Khalil" (Politiken 13. august 2014)

Det, som ikke er indviklet, er, at der er nogle børn, som lever under helt forfærdelige forhold. Og som vi måske kan gøre lidt godt for. Som vi kan lindre lidelser for lige nu og her. Vi kan give af vores overskud af tid, penge og andre ressourcer, og måske omsætte ressourcerne til bare et øjebliks glæde og optimisme.

Der er børn, der lider mange steder i verden, og mange børn, der fortjener, at vi gør noget for dem. Det må blive en anden god gang. Lige nu handler det om Palæstinas børn.

Arrangementet foregår i morgen lørdag den 30. august kl. 14-17 i Marketenderiet i Valby. Det koster kr. 300 at være med, og indtægterne går ubeskåret til at hjælpe Palæstinas børn. Du kan læse mere om arrangementet på Facebook. Du kan købe billet på Billetto - eller i døren.

Hvis du vil støtte det gode formål men ikke kan være med i Valby, kan du sende et beløb til den gode sag via MobilePay: 53 15 95 41. Ethvert beløb vil blive modtaget med kyshånd.

Deltagerne i arrangementet bliver lukket ind til en overflod kager bagt af et par håndfulde bloggere:

Ditte Ingemann - www.thefoodclub.dk
Cecilia Fahlström - www.copenhagencakes.com
Maja Vase - www.chocolat.dk
Thomas Elcayaga - www.madetmere.dk
Linn Katarina Grubbström - www.frokenkraesen.com
Christine Søndergaard og Josephine Goth Glad - www.platdujour.dk
Signe Bay - www.instagram.com/signebay
Katrin Björk - www.modernwifestyle.com
Amina Rafik - www.yasalam.dk
Esra Pedersen - www.2verdener.dk
og altså mig.

Der vil derudover være kager fra Kaffehuset - Nørrebrogade 44, La Glace, Strangas Dessert Boutique, Kage Eksperten Gulfahri.

Der vil være lækre goodiebags til alle med forskellige lækkerier fra en række sponsorer:
Te fra A.C. Perchs Thehandel
Lakridschokolade fra Lakrids by Johan Bülow
Gavekort til en gratis kaffe hos Wulff & Konstali og et stykke chokolade
Gavekort til en gratis kaffe hos Kaffehuset - Nørrebrogade 44
Chokoladenødder fra Exotic mix Torvehallerne
Rabatkort til Tutti-Frutti.dk juicebar
Rabatkort til trykkeriet Printish
Rabatkort til Strangas Dessert Boutique

Jeg byder ind til arrangementet med leckerli (konfektagtige honninghapser) og de små krydrede glitterkugler herunder. Så gør man da noget...

Trippelcitrusmakroner
ca. 40 stk.

• 400 g mandelmel 
• 200 g flormelis 
• 1 økologisk appelsin (skal) 
• 1 økologisk citron (skal) 
• 1 økologisk lime (skal) 
• 1 æg 
• 2 æggehvider 
• 1 tsk kanel 
• ½ tsk mandelessens eller 2 bittermandler 

•  ca. 100 g sukker til at rulle småkagerne i 

Bland mandelmel med flormelis og citrusskal. Pisk æg og æggehvider let sammen med kanel og mandelessens eller fintrevet bittermandel. Bland den tørre og den våde blanding sammen med en gaffel. Dejen vil være ret klistret. Hvis den er meget klistret kan du tilsætte lidt mere flormelis. Saml dejen med hænderne.

Med smag af både appelsin, citron og lime...

Lav små kugler af dej på størrelse med en lille valnød og rul kuglerne i sukker. Læg dejkuglerne på en bageplade med bagepapir og pres dem lidt flade. Bag kagerne ved 175 C i ca. 15 min. De skal være let lysebrune.

Til sidst et helt andet bud på, hvad man kan gøre for børnene, der er fanget i de voksnes konflikt:

Chokoladefestival 2010

En skøn måde at tilbringe sin søndag på: Chokoladefestival 2010 i Tap 1 på Carlsberg. Det er oven i købet kun en 5 minutters cykeltur hjemmefra. Jeg skulle egentlig have været afsted med en veninde; hun måtte desværre melde afbud - men det holdt mig nu ikke tilbage.


Det var ret overvældende. Tap 1 er en gammel tappehal og det er et STORT sted. Selve hallen, som rummede udstillernes stande er 4.500 m2! Og der var temmelig mange mennesker, da jeg kom kl. 12.
Først måtte jeg cruise etablissementet et par gange, så jeg kunne danne mig et overblik.

Jeg havde spist et par solide rugbrødsmadder hjemmefra, og havde en flaske vand med i tasken. Jeg var velforberedt. Og det var klogt. Ellers kunne det være gået helt galt.

Der var et hav af muligheder. 26 stande med forskellige afskygninger af chokolade. Mange steder er det tydeligt, at der bliver gjort rigtig meget ud af æstetikken, og det er simpelthen en fryd for øjet: Lækre æsker, glittede brochurer, gennemtænkte uniformer, krymmel og sløjfer, imponerende guldtryk, overvældende chokoladeskulpturer, skønne farver, blanke overflader.

Ved nærmere eftertanke er det egentlig underligt, at jeg ikke lagde mærke til nogle gode dufte. Der blev talt til øjnene, men ikke nævneværdigt til næsen. Jo forresten, jeg stak næsen helt ned i en dåse Kusmi-te med chokoladesmag. Jeg købte den, men måske nok mest for den fine dåses skyld; fordi den vil passe fint i min samling af store og små Kusmidåser. Den smagsprøve, som jeg fik et andet sted, var ikke MEGET overbevisende.

I indgangen fik man udleveret 6 stk. chokoladefarvede - hvad ellers?! - poletter, som kunne bruges til at "betale" for smagsprøver. Det har jeg ikke oplevet før, men det virkede ret smart. Til den slags arrangementer kan der nemlig nemt gå grådighed i den, og med poletterne blev det indre chokoladesvin holdt bare lidt i ørerne.

Jeg vil dog straks komme med en indrømmelse: Summerbird uddelte deres små, lækre flødeboller UDEN at kræve poletter for dem, og mit indre svin drev mig - på trods af fornuftig affodring - forbi deres stand mere end en gang mere end én...!

Jeg har nu en flødebollefavorit, som jeg lærte at kende på en anden mad-"udstilling": A Xoco's lakridsbolle. Dén er god! A Xoco delte også gode smagsprøver ud - uden poletter...

På standen for Magasin Chokolade blev jeg fristet af et godt tilbud på deres bog "Chokolade. Til kaffen. Til børn. Til dessert. Til Jul". En temmelig fin og venlig bog om chokoladens lyksaligheder og anvendelsemuligheder med 24 fristende opskrifter udviklet af Morten Willadsen og Mette Blomsterberg. Så sent som i torsdags blev jeg gjort opmærksom på at sidstnævnte har fået sit helt eget program på DR1, Det søde Liv. Første afsnit blev vist i den forløbne uge, og kan ses på nettet.

For mig blev den mest interessante stand Exclusive Pastries'. Jeg er jo en bagetosse, og her blev der bl.a. præsenteret macarons (French macaroons) i mange varianter. Jeg endte med at bruge mine seks poletter på tre smukke "sukkerburgere", som personalet selv kaldte dem! Det blev til en lilla med lavendelfyld, en orange med salt-karamel og en næsten naturligt udseende lysebrun med mokkafyld.

Den grønne med mint, den lyserøde med hindbær-lakrids, den gule med passionsfrugt og adskillige andre måtte jeg springe over i denne omgang. Jeg KAN (jo, det kan jeg faktisk nok godt, men jeg vil/bør) jo ikke æde mig igennem dem allesammen på én gang. Nu er der noget at se frem til.

Jeg transporterede dem forsigtigt hjem i min fine pose fra Kusmi-købet, og nu ligger de ude i mit køkken og venter på at jeg nænner at spise dem...

Så sent som i dagens avis - Politiken - var der en artikel om disse macarons, og også i bladet Spis Bedre har de været genstand for opmærksomhed for et par måneder siden. På internettet er der masser af bud på, hvordan de laves - og ikke laves. De er hotte i kageverdenen!



I Politiken omtales, at de franske vidundere vises/spises i filmen Marie Antoinette. Jeg tror vi har dem herunder 1.10-1.14 inde i sammenklippet:



(De franske makroner optager mig en del for tiden - for jeg behersker dem IKKE; det vil jeg skrive mere om i et andet blogindlæg.)

Jeg tilbragte alt i alt to dejlige timer i Tap 1, og kom hjem med en passende høst af gode chokoladerelaterede sager. Jeg er en lykkelig kvinde!