Gold Spot (Må jeg fortælle dig om denne konditorkage fra Konditori Antoinette…?)

Jeg har været på konditori. Inviteret. Kaffe og kage kvit og frit med en ledsager. Bare fordi. Altså fordi jeg tidligere har skrevet pænt på bloggen om det pågældende konditori, og fordi jeg omtalte vinderen af  Årets Kage 2015-prisen på min Kage! Kage! Kage!-facebook-side.

Årets Kage 2015: Gold Spot!
Kagen er kreeret af Savio Lobo, konditorlærling fra Konditori Antoinette i København

Og må jeg nu skrive om det konditoribesøg? Jeg har jo tidligere - helt frivilligt - skrevet om Konditori Antoinette? Jeg har mødt overkonditor Allan Andersen ved adskillige lejligheder og synes, at han er skøn og sjov, og at han laver vidunderlige kager og herligt gakkede kageevents; må jeg så, fordi han er min (facebook-)ven?

En artikel af Maria Andersen fra RelationsPeople på K-forum Bloggere som reklamebureauer. Må jeg fortælle dig om denne her Bubble Latte? sætter - gennem et kig på en case om Arla og en sag om deres aftaler med en meget ung blogger om at omtale et nyt Bubble Latte-produkt - spot på en masse spørgsmål, som trænger sig på i gråzonerne mellem reklamer og bloggere. Indledningen lyder: Lige nu arbejder Forbrugerombudsmanden på en række pejlemærker for virksomheders samarbejde med bloggere, som skal gøre det enkelt for virksomheder at overholde reglerne i markedsføringsloven. Men er det så simpelt, hvornår indhold er markedsføring, og hvornår det er redaktionel omtale?

Selvfølgelig må jeg skrive, men hvordan skal jeg markere mit indlæg om Årets Kage, så mine læsere ikke bliver udsat for snigende reklame? Og ER der tale om reklame eller er der tale om "redaktionel omtale", som jeg ville have skrevet alligevel? Måske bare lidt senere? Skal jeg skrive "Sponsoreret af"? "I samarbejde med…"? Er det godt nok, at en af etiketterne på indlægget antyder, at jeg er blevet "sponsoropmuntret"? Skal der stå noget først i indlægget, og skal det være med store bogstaver? Ville det betyde noget afgørende for troværdigheden/reklameværdien/historien, hvis jeg skrev kritisk og/eller ufordelagtigt om produktet?

Er jeg en forretningsidiot, når jeg lader mig lokke af to stykker kage og to kopper te til at bruge tid på et konditoribesøg og til at bruge mange dage på at reflektere og adskillige søndagstimer på at skrive? Er jeg supersmart, når jeg tager imod kage, som jeg sikkert ville have købt privat alligevel før eller siden?

Er det til skade for min troværdighed, at jeg skriver om konkrete produkter, når jeg er betalt - i kage - for det? Er det til skade for bloggersamfundet, at grænserne mellem uafhængige bloggere og kommercielle medier er blevet udflydende? Skyder jeg konditorkage med kanoner, og er problemstillingen kun relevant i forbindelse med store, kommercielle fuldtidsblogs, eller bør en mellemlille, semiseriøs blogger som jeg også forholde mig til problemstillingen?

Det sidste spørgsmål har jeg sådan set allerede svaret på: jeg forholder mig jo. Jeg forholder mig, fordi jeg er nysgerrig både som personlig blogger, som del af et større (mad-)bloggerfællesskab og som beboer i en verden hvor medier - ikke mindst de sociale - betyder en hel masse, som mange af os gerne vil forstå. I 2015 er rigtig mange af os jo både brugere og indholdsproducenter i det nye og evigt foranderlige mediebillede.

Jeg forholder mig så meget, at jeg meldte mig til og deltog i et morgen-panel-debatmøde om "Bloggere og reklame" tidligere på ugen. Mødet var arrangeret af konsulentvirksomheden RelationsPeople og foregik hos erhvervsadvokatvirksomheden Gorrissen Federspiel ved Rådhuspladsen. Der var lækker morgenmad klar til alle deltagerne, superkompetente paneldeltagere og i det hele taget fuld valuta for pengene. (Må jeg fortælle om dette debatmøde og linke til arrangørerne - eller er det nu også reklame…?)

Reklameværdien af Pain de Raisin, et jordbær og en paneldebat.
Jeg tænker godt om folk, der giver mig lækker morgenmad og gode, brugbare kalorier til hovedet.

RelationsPeople opsummerer morgenmødet på deres hjemmeside: Debatarrangement understregede gråzone i reglerne (her finder du bla. info om paneldeltagerne og links til forbrugerombudsmandens oplæg med de vigtigste regler fra markedsføringsloven) - og overskriften er også min konklusion: det er ikke nemt! Jeg vil gå videre: Der er ikke bare én, men masser af gråzoner!

Jeg tænker, at noget af dét, der gør det svært at have med bloggere at gøre og dét, der gør det svært at blive klog på bloggere som gruppe, er, at de (vi) er så forskellige. Vi er sjældent entydigt ikke-kommercielle eller kommercielle. De fleste bloggere begynder vel - som jeg selv - med et personligt hobbyprojekt, som så udvikler sig mere eller mindre. Det er som udgangspunkt gratis og uforpligtende at oprette en blog, og man kan helt selv bestemme, hvor meget eller hvor lidt man vil gøre ud af projektet, så alle kan gøre det.

Måske bliver bloggen interessant for en større skare af læsere og måske bliver den også efterhånden lidt interessant for producenter af dette og hint, og så begynder der at ske noget. Man kan blive inviteret til produktevents med smagsprøver og/eller goodiebags, man kan få tilsendt små og store gaver mere eller mindre uopfordret, man kan blive kontaktet for egentlige samarbejder om indlæg - og når og hvis man bliver stor og seriøs/fræk nok, kan man henvende sig den anden vej og bede om tjeneste eller produkter. Der er mange blogs, der indretter sig med annoncer, og der er i det hele taget rigtig mange forskellige veje til kommercialisere en blog.

Eftersom de færreste kaster sig ud i bloggeriet fuldt ud besluttede på at ville leve af det, vil udviklingen typisk ske glidende, og man opdager måske ikke nødvendigvis selv, hvor man er på vej hen.

Jeg tror, at tiden forlængst er løbet fra, at grænserne kan gøres skarpe og klare som i "de gode gamle dage", men jeg ser et behov for løbende at sætte spot på og diskutere grænsedragningen mellem og sammenblandingen af "uafhængigt redaktionelt stof" og det kommercialiserede, så vi i det mindste går med åbne øjne ind i de grå zoner.

Keep calm - and take me to the playroom...

Forbrugerombudsmanden er som nævnt i gang med at udarbejde pejlemærker omkring virksomheders samarbejde med bloggere; nn deltager i debatmødet nævnte muligheden af certificering af blogs til hjælp for læserne. Måske skulle vi i bloggermiljøet også selv arbejde på at opstille nogle etiske regler for vores kommercielle interesser?

Gold Spot - officielt foto

For ikke at lade Gold Spot helt i stikken vil jeg give den et par ord med på vejen her til sidst: den var dejlig! Meget smuk; både enkel og kompliceret at se på rent visuelt. Det var skønt med den knasende bund som kontrast til mousse- og gele-lagene. For min skyld kunne der godt have været lidt mere knald på smagene i de forskellige lag, men det er nok fordi mine smagsløg ikke er så forfærdeligt fintfølende. 

Hvis jeg selv skulle lave en tilsvarende kage, ville jeg måske også holde lidt igen med husblasen. Jeg ved godt, at den er nødvendig, hvis man skal kunne præsentere knivskarpe kagestykker, men privat ville jeg nok ofre lidt på den visuelle konto for at få en mindre stivet konsistens. Netop dét, at kagerne ikke var så stive, var en af de ting, som jeg roste Konditori Antoinette for i et indlæg Konditori Antoinette revisited i 2010. Udseende betyder meget, når man skal sælge, men hjemme kan man heldigvis bedre selv bestemme.

Opskriften på Gold Spot er ikke hemmelig, så det er bare at gå i gang!

Goldspot – vinder af årets kage 2015

Dome af choko-cheesecake med whisky 
245 g Flødeost
380 g Chokolade
 190 g Whisky
190 g Sukker
420 g Flødeskum
8 stk. Husblas

Husblas opblødes I koldt vand. Flødeost og sukker røres sammen. Lidt flødeskum opvarmes med husblassen og røres i chokoladen. Ostemassen tilsættes flødeskum og herefter chokoladen. Til sidst røres whiskyen i. Fordel massen i halvkugle gummiforme (Ø5cm) og sæt på frost – gerne dagen før.

Bund 
125 g Æg
60 g Sukker
50 g Mel
15 g Kakaopulver
2,5 g Bagepulver

Klargør en kageramme 35x35cm og sæt på en flad plade med bagepapir.

Æg og sukker piskes hvidt. Mel, kakao og bagepulver sigtes og vendes i. Blandingen fordeles på bagepapir og bages i 7 minutter ved 225 °c.

Crunchy bund 
100 g Pailette feuilletine
50 g Mørk chokolade
75 g Nougat
10 g Pufsukker

Nougat og chokolade smeltes og blandes. Pufsukker og pailette feuilletine blandes i. Denne crunchy bund fordeles ovenpå den bagte bund.

Brûlée 
200 g Mørk chokolade
200 g Fløde
20 g Sukker
40 g Æggeblommer
2 stk. Husblas

Smelt chokolade. Fløden koges og (udblødt) husblas tilsættes. Tilsættes derefter. den smeltede chokolade. Sukker og æggeblommer røres sammen og chokolademassen tilsættes. Denne masse fordeles over den crunchy bund, når den er kølet af. Ovenpå dette, fordeles de frosne domes af choko-cheesecake.

Vanilje-Citrus Cheesecake 
180 g Flødeost
150 g Sukker
120 g Kærnemælk
60 g Creme Fraiche
½ Vaniljestang
6 stk. Husblas
450 g Flødeskum
Saft fra 1 citron

Vaniljekorn skrabes ud og fordeles med sukkeret. Dette røres sammen med flødeost, creme fraiche og kernemælk. Husblas udblødes og varmes med lidt af osemassen og udrøres derefter i resten af ostemasse med flødeskum og citronsaft. Denne masse fordeles ud over choko-cheesecake domes.

Gelé
37,5 g Baileys
37,5 g Whisky
37,5 g Fløde
6 stk. Husblas
Lidt brun farve

Fløden varmes og husblassen smeltes deri. Alkoholen tilsættes. Geléen kommes på toppen oven på vanilje-citrus cheesecaken. Pynt Som pynt kan et brud af chokolade, der pensles med guldstøv bruges.

Reklame - med firmanavn og alting...