Jeg, en gadget lover

Tænk, at man kan blive så glad for små, dumme, brune plastikting. Men det kan jeg.

Min doktor har anbefalet mig at spise vitaminer hver dag, men jeg er så tilpas glemsom og uorganiseret, at jeg ret kort tid inde i en dag har glemt, om jeg har spist dagens pille. Så må jeg jo have en lille pilleæske med ugedage - eller noget.

Ebay er min ven, når det gælder små, mærkelige tingester, som jeg helst ikke vil have i en alt for ordinær udgave. (Med mindre vi taler elektronik - så vil jeg helst have en MEGET ordinær og MEGET billig udgave). Og som tænkt, så gjort. Efter kort tids søgen fandt jeg pilleæskEN:

Udformet som fem stykker chokolade! How nice is that! Det er så skønt, at jeg straks bestilte. Og da jeg nu var i gang med at få sendt dimsen fra fjernøsten, kunne jeg jo lige så godt bestille en håndfuld. Jeg kender indtil flere, som kunne blive glade for sådan en lille ultrapraktisk sag...

Og ja, jeg ved godt, at der er SYV dage i en uge og kun FEM rum i pilleæsken, men den slags småting skal man altså ikke gå så højt op i. Man skal finde en ordning: Jeg fylder æsken op søndag: to piller i det første rum - det er til søndag og mandag, en pille til tirsdag i det næste, onsdag i midten, torsdag næst og til sidst to piller - til fredag og lørdag. Det er til at overskue, og mit liv er nu fuldkommen struktureret og lykkeligt igen. Så lidt skal der til.

Agnes Cupcakes? Tja. Bob-bob. Ja, ja. Måske.

I'm not impressed.

Jo, af stedets (vi taler om den nyåbnede Agnes Cupcakes i Sværtegade i Indre København) konsekvente visuelle udtryk: Fine æsker. Minimalistisk indrettet lokale. Kønne piger bag disken. En kæmpestor menu, der viser hvilke varianter, der kan fås på hvilke dage af ugen. Der er helt tydeligt tænkt over tingene.
Men nu er det jo kager, der handler om. Cupcakes. Simpelt. Enkelt. Lækkert.

Jeg har først for relativt nyligt få øjne og ører op for forskellen mellem muffins og cupcakes. Indtil for få øjeblikke ville jeg have sagt at forskellen er pynten. Altså at en muffin bliver til en cupcake, når den får fin glasur eller andet snask mv. på toppen. Men forskellen er måske dybere endnu. Måske er en cupcake dybest set en kage, mens en muffin dybest set er en slags brød. Curious Foodie giver sin udlægning.

Et langt stykke hen ad vejen er jeg ligeglad med, om en kage hedder det ene eller det andet. Jeg ved bare, at når jeg kommer ind i en forretning, der som sit navn og sin eneste vare har cupcakes til kr. 25 stykket, så har jeg visse forventninger. Om en GOD kage med masser af "frosting" og meget gerne pyntet lidt overdådigt.

De forventninger blev skuffede, da jeg i torsdags købte cupcakes for kr. 100 (på nær en femmer; der er rabat ved storkøb.) Når man sælger fx. en cupcake med blåbær til den pris og i de omgivelser, så forventer jeg klar og god blåbærsmag. Syrlighed, som kontrast til det søde, og ikke bare en våd og farvet antydning af bær i kagen og en heftig farve på frostingen. Sorry.

Det ser godt ud nede i æsken. Indrømmet. Også når de har været bag på cyklen gennem byen og er væltet en anelse. Men kagerne er ikke interessante. Forskellige, ja, men kedelige. Og toppingerne er heller ikke enestående. Der er også for lidt af den, og den er ikke overdådig nok. Ikke kun efter min smag vel at mærke.

Jeg delte de fire cupcakes med min søster og hendes to piger, og de var heller ikke "oppe at ringe". Den ene lod simpelthen sine kagesnutter ligge på tallerkenen og spiste kun frostingen. Jeg har allerede næsten glemt oplevelsen.

(Jeg er nødt til atter en gang at nævne Konditori Antoinettes cupcake, der ville frem i livet. Den var lille, men smagte af noget, og var netop overdådigt pyntet.)

Måske er jeg negativt forudindtaget. Cupcakes har bl.a. fået deres "rise to fame" bl.a. gennem Sex and the City, og det er mildt sagt ikke min kop te. Jeg tror nu, at en fantastisk cupcake kunne have fået mig til at droppe paraderne og blive begejstret - mere er jeg trods alt ikke styret af mine fordomme - men nu var cupcaken ikke fantastisk, så det vil vi aldrig kunne vide med sikkerhed...

Hvor svært kan det være at bygge en Tivolikage?

Det er faktisk ikke så svært. Det tager bare ret lang tid.

• Inspirationen: Konditori Antoinettes miniatureudgave af Tivolikagen, som jeg smagte forleden. 
• Opskriften: planket fra James Price i Politiken (hvor F..... er opskriften blevet af?); justeret en anelse. 
• Opdagelsen: jeg har ingen erfaring i øvrigt med Tivolikager. INGEN. Jeg har så vidt jeg husker aldrig spist én (bortset fra bidden af minien forleden) og har ingen barndomsminder om kagen. Ingen nostalgi. No nothing. Men en trang til at prøve at lave den. 

Here we go:

Bundene (linsedej):

• 120 g smør
• 180 g mel
• 45 g flormelis
• lidt salt

(James' opskrift samler dejen med æg. Det sprang jeg over, for det virkede ikke nødvendigt. Jeg har også gjort opskriften lidt større - og muligvis bundene lidt tykkere.)

Ingredienserne smuldres sammen med fingrene, samles og æltes ikke mere end højst nødvendigt. Lægges i køleskabet mindst ½ time pakket ind i plastfolie.

Rul dejen ud til 3-5 mm's tykkelse og stik runde skiver - ca. 6-7 cm i diameter - ud med fx. et glas eller en småkageudstikker. Kom dejskiverne i smørsmurte linseforme og bag dem ved ca. 200 grader i ca. 15 minutter. De skal være fint lysebrune.

(James anbefaler at "blindbage" linserne; dvs. at bage dem med et lag staniol over og med bønner på staniolen. Det skulle forhindre kagerne i at bule op. Den slags har jeg aldrig haft tålmodighed til. And who cares, hvis kagerne buler lidt? Ikke mig. Jeg har ellers mange gange været fristet til at købe keramiske bagebønner fordi det kunne være en cool ting at eje, når man nu er entusiast. Men jeg ved jo, at jeg ikke kommer til at bruge dem. Gør som du synes.)


Marengs:

• 3 æggehvider
• 100 g sukker
• 40 g flormelis
• 40 g sukker

Æggehvider og 100 gram sukker piskes helt stift sammen. Herefter vendes flormelis og ekstra sukker i massen. Kom det hele i en sprøjtepose (eller fx. en frysepose, hvor du klipper et hjørne af) og sprøjt runde marengskupler ud på et stykke bagepapir. Bag/tør kuplerne ved ca. 100 grader i ca. 1 time. (Sæt evt. en træske i klemme i ovndøren, så den kan stå på klem, og du kan få temperaturen langt nok ned.) Når marengsene - som stadig skal være helt hvide - frivilligt slipper bagepapiret, er de færdige.Lad dem køle helt af.


Rom-råcreme:

• 3 æggeblommer
• 2 spsk sukker
• 2 spsk mørk rom
• Flødeskum af 2 dl piskefløde

Pisk æggeblommer og sukker sammen indtil det er lyst og skummende. Tilsæt rom og pisk lidt mere. Pisk flødeskum og vend det i æggesnapsen.

(Det bliver en ret stor portion råcreme. Jeg tror, at James må have været optaget af at bruge de tre æggeblommer, som er blevet til overs fra marengsene (og der var i øvrigt også rigeligt). Jeg brugte pasteuriserede æggeblommer, så en halvering af opskriften ville ikke gøre noget. Bortset at overskydende råcreme aldrig har været et stort problem...)

Æblemos:

• 3 gode æbler
• sukker efter behov
• citron efter behov (Jeg brugte et lille drys citronsyrepulver. Jeg ved godt, at det måske er begyndelsen på en kemisk glidebane, men det er altså snildt, når man bare skal bruge en anelse syrlighed og ikke nogen egentlig citronsmag eller mere væde)

Jeg skrællede æblerne, fjernede kernehusene og skar dem i små stykker. Kogte dem med en lille smule vand og noget sukker og som nævnt lidt citronsyre. Æblerne var af en type, som ikke kogte ud, så jeg gav dem en tur med stavblenderen. Og kogte dem derefter ind, så mosen ikke var alt for vandet. Det er svært at give præcise anvisninger, for æbler er så forskellige. prøv dig frem. Eller køb færdig æblemos.

Gele:

• Et par skefulde ribsgele

Kom ribsgele i en sprøjtepose med en lille rund tylle. Eller i en frysepose med et meget lille hul i hjørnet. (Det blev ikke helt vellykket. Måske bliver det pænere, hvis man køber en tube sprøjtegele, som nok har en bedre konsistens? Eller måske skal geleen "æltes" før den sprøjtes ud? Eller? Der er plads til forbedring.)

Flødeskum:

(Måske skulle al flødeskummet af 2 dl. fra råcremen ikke have været i dér. Det giver i hvert fald god mening at nøjes med 1 dl til råcreme og 1 dl til "ren" flødeskum.)

Så skal Tivolikagen samles:

• Linsebund:

• En skefuld æblemos:

• En ring af /(klat) flødeskum:

• En marengs, hvor kuplen er dyppet i rom-råcreme:

• En spiral af rød gele:

Sådan! Den ser sg'u godt ud! Syn's jeg selv. Og svært var det altså ikke. Kun besværligt. Og det er tilsvarende besværligt at spise kagen. Det kan ikke gøres på en elegant måde...

Konditori Antoinette revisited

Under Golden Days festivalen havde jeg min debut på Konditori Antoinette og havde en forrygende aften i chokoladens tegn. Forleden var jeg der igen. Det var herligt igen.

Tillad mig at opsummere: På baggrund af min konditori-erfaring so far, er Antoinette på en udelt førsteplads. Kagerne smager simpelthen godt; hjemmelavet-agtigt uden dog at være hverken rustikke eller hjemmelavet-kluntede på nogen måder. Og til at betale. Og betjeningen var venlig. Det er ikke en selvfølge i København!

Jeg valgte en kage, som åbenbart er præmieret "Cafe Dolché" (Rul ned til Desserttærte), og den var god! Lige noget for mig. God kaffesmag. God bund. God smag af - tror jeg - dulche de leche. Simpelthen en perfekt kage til en kop kaffe.

Min medspisende søster valgte et udvalg af tre miniflødekager. Der var tale om en Tivoli-kage, en kartoffelkage og et lidt ubestemmlig sag med fin chokoladetegning udenpå. De tre miniaturer var dels øøøøndige, og dels smagte de som nævnt rigtig godt. (Vi delte smagsprøver fra hinandens tallerkener, selvom minikagerne i sagens natur var ret små.)

En af kagerne var smattet lidt ud ved serveringen, og det trækker selvfølgelig lidt ned mht. de kunstneriske point, men til gengæld giver det en hel masse pluspoint i "ikke-for-meget-gelatine-please!"-afdelingen.

Eneste anke: selve konditorilokalet var ulideligt varmt, så vi satte os i "foyer'en", som ikke ligefrem er ultrahyggelig. Til gengæld er der god udsigt til hhv. Pistolstræde og Kristen Bernikows Gade.

Gratis: Den cooleste kage-bage-bog verden endnu har set!

Eller i hvert fald én af de cooleste.

Jeg læste om kagebogen "Hembakat er bäst" for første gang på en eller anden designblog for et par uger siden. Måske var det hos bumbumbum.me. Eller hos notcot.com. I hvert fald et sted, hvor den er blevet begejstret omtalt og de fantastiske billeder er blevet vist frem. Sådan har du nok aldrig fået den før. Altså ingredienslisten.

Min første tanke var naturligvis: dén må jeg eje. Men bogen er ikke til salg! Hverken hos online boghandlere eller mit elskede Ebay. Og altså heller ikke hos IKEA. Jeg skrev og spurgte "Kundeservice" i Tåstrup. Den bog kendte de ikke noget til. Ved at nærlæse kommentarerne i de forskellige designblogs gik det op for mig, at bogen uddeles GRATIS til folk, der påtænker at købe nyt køkken. I IKEA, forstås.

Nu har jeg jo ikke umiddelbart planer om at få installeret et nyt køkken i min lejelejlighed, men for Fan, en tur til IKEA Malmø kunne jo være en del af efterårsferieunderholdningen. Så kommer vi til udlandet. Og med lidt charme og held kan jeg få fingreneDe i den fine bog.

Og ja, det lykkedes! Jeg fik oven i købet et eksemplar til min søster også. Jeg behøvede slet ikke fortælle røverhistorier om køkkenplaner; jeg fortalte bare, at jeg var kommet hele vejen fra Danmark, BARE for at se på den fine bog (jeg udpenslede ikke, at det kun tager 25 minutter med toget fra Hovedbanegården, som jeg kan nå hjemmefra med en cykeltur på 5 minutter), som jeg havde læst så meget om på internettet. Og som jeg selv har skrevet lidt om også (på Facebook). Det er jo ikke engang løvn. Så førte den rare IKEAmand mig hen i et lidt hemmeligt hjørne, hvor han fandt bøgerne frem, mens vi fik os en lille sludder om de skønne billeder. En dejlig bonusoplevelse.

Nu ligger mit dyrebare gratis bytte ved siden af mig her i køkkenet og venter på at blive brugt. Jeg skal måske varme op med at teste luciabollerne, for jeg har købt en stor portion safran for nylig, som skal bruges. Eller også skal jeg finde en anledning til at lave prinsessetærten, som vist er lidt af en svensk institution. Eller kolakakor. Eller simpelthen den svenske bakelse over dem alle: kanelbullar. Fortsættelse følger ved en senere lejlighed...

Bogen indledes i øvrigt med et hyggeligt forord, der priser hjemmebag. Det afsluttes med Lycka till och glöm för alt i världen inte att äte av smeten (dejen) under arbetets gång. Sådan kan vi li' det!

(Gratis = DKK 76,50 (forplejning på rejsen) + DKK 256 (familiebillet m. DSB) + ca. SEK 150 (frokost i IKEA) + SEK 1030 (Jansjö klämspot, Verner arbstol mmm.))

Mor - min ven i nødden...

Ja, ja. Superplat! Men mor har forsynet mig med nødder. Big time! Først kom der en lille pakke med posten, og senere kom hun selv- fra Jylland - med en hel vaskepose med gode, friskplukkede nødder. Mor læser jo også med og hørte mit tidligere nødråb, so to speak.

Og nu nyder min indre hamster, som jeg ellers prøver at bekæmpe lidt, at der hænger nødder under loftet i mit køkken. Det er det dér med at have til trange tider... Og så føler jeg mig bare RIG, når jeg har gode sager i forrådskammeret.

Selv katten havde det lidt sjovt, da vi prøvesmagte nødderne. Vi fandt en nøddeorm, som hun - med lidt hjælp; hun er ikke den skarpeste kniv i skuffen - kunne puffe til med poten.

Ormen er nok halvklam, men er den ikke også lidt fotogen som den ligger der og vrider sig?

Multebær! Any ideas?

Jeg har fået to bøtter frosne multebær fra en kær veninde, som selv har plukket dem langt oppe i Norges land, ved Nesseby, som faktisk har multebær i sit våbenskjold. Hvor sejt er det lige?!

Det er lidt som at få guld forærende. Bortset fra selvfølgelig, at guld - det billige skidt - kan smeltes om, hvis guldsmeden kvajer sig.

Multebær kan vist anses som en ingrediens i "ny, nordisk mad"-konceptet, så helt ufrivilligt er jeg blevet helt hip og meyer, meyer moderne.

Men hvad pokker skal jeg gøre med dem? Så de kommer rigtigt til deres ret, altså. Marmelade virker lidt for ordinært. Og jeg frygter lidt, at bærrene kommer til at ligge i min fryser i årevis, mens jeg venter på Ideen.

Jeg checkede lige Wikipedia. Her kan man læse om brugen af multebær i de forskellige egne af verden, hvor de gror. (De er meget sjældne i Danmark). En enkel - og fristende - model kunne være at lave norsk "multekrem", som vist bare er bærrene drysset med sukker og rørt med flødeskum.

Nessebys byvåben

En mere eksotisk opskrift, som stammer fra Alaska, går på at lave "eskimo-is": sælolie og rensdyrfedt piskes luftigt sammen og blandes med multebær. Damn! Sælolien bliver svær at skaffe...

Nå, jeg er altså åben for forslag; jeg lover at lytte, men forbeholder mig retten til at lade bærrene ligge i fryseren forever. Det er godt med guld på kistebunden til trange tider.