onsdag, oktober 13, 2010

Mor - min ven i nødden...

Ja, ja. Superplat! Men mor har forsynet mig med nødder. Big time! Først kom der en lille pakke med posten, og senere kom hun selv- fra Jylland - med en hel vaskepose med gode, friskplukkede nødder. Mor læser jo også med og hørte mit tidligere nødråb, so to speak.

Og nu nyder min indre hamster, som jeg ellers prøver at bekæmpe lidt, at der hænger nødder under loftet i mit køkken. Det er det dér med at have til trange tider... Og så føler jeg mig bare RIG, når jeg har gode sager i forrådskammeret.
Selv katten havde det lidt sjovt, da vi prøvesmagte nødderne. Vi fandt en nøddeorm, som hun - med lidt hjælp; hun er ikke den skarpeste kniv i skuffen - kunne puffe til med poten.
Ormen er nok halvklam, men er den ikke også lidt fotogen som den ligger der og vrider sig?

Ingen kommentarer: