Helligtrekonger og "Sødt kul"

Jeg elsker, når jeg opdager noget nyt.


Jeg har længe vidst, at man i Frankrig fejrer helligtrekonger med en lækker kage, Galettes des Rois. (Opskriften findes i et tidligere indlæg.) Den har jeg bagt et par gange og den er både fin, festlig og, som sagt, lækker. Kagen hylder de tre vise mænd, der denne dag - 6. januar - nåede frem til jesusbarnet og viste deres anerkendelse af at barnet var Guds søn ved at have gaver, røgelse og andre kostbarheder med.



Men i Kristeligt Dagblad kunne jeg i går læse om en italiensk skik: her er det en gammel heks, La Befana, der er på banen den 6. januar. Der er nogle variationer over historien om hende, men én historie fortæller, at hun fik besøg af de tre vise mænd da de var på vej for at finde den nyfødte. Befana mente, at hun havde for travlt med at gøre rent i sin hytte til at kunne hjælpe og hun sendte vismændene videre. Efterfølgende fik hun dårlig samvittighed og begav sig ud for at finde dem. Hun leder stadig og kommer den 6. januar i alle italienske hjem, hvor der er børn, for at se, om jesusbarnet er der.


Ifølge skikken har hun slik og gave med til de søde børn, og kulstykker til de uartige. I disse blødsødne tider er kulstykkerne som regel stykker af slik, der LIGNER kul. Og det er jo lige noget for mig.


Med hjælp fra min gode ven Google fandt jeg en opskrift på "Carbone dolce"/"Sweet coal"/"Sødt kul", og det er relativt nemt at gå til; visse ingredienser er muligvis lidt svære at få fat i - og et sukkertermometer er en rigtig god hjælp:

• 400 g sukker
• 125 g lys sirup
• 1 3/4 dl vand
• sort madfarve (helst som pasta eller pulver)
• 1 tsk anisekstrakt (fås fx. hos Panduro Hobby)
• ½ tsk bagepulver

Bring sukker, sirup og vand i kog ved medium varme. Rør forsigtigt og pas på, at der ikke sætter sig sukkerkrystaller på siden af gryden. Børst dem evt. væk med en våd bagepensel.


Når blandingen koger, skrues der op på fuld kraft og sukkermassen koges indtil den når 150 grader. Tag gryden af varmen.


Rør forsigtigt farve, smag og bagepulver og rør i et par minutter med en ren træske indtil blandingen ikke bobler mere.


Hæld blandingen i en form beklædt med bagepapir fx. 20 x 20 cm. Lad det køle helt af.


Når "kullet" er helt koldt og størknet tages det op af formen og slås i stykker med en hammer. Det skulle nu gerne ligne kulstykker, som kan deles ud til de uartige - og artige - børn i nærheden.


Befana har muligvis sit navn fra ordet Epifania, som mange steder er navnet på Helligtrekongersdag. Ordet betyder åbenbaring eller tilsynekomst og hentyder til, at på den dag blev det "officielt" at det nyfødte barn i krybben var Guds søn.

Mens vi venter på... Lucia?

I princippet bør man jo holde sig til smalkost i adventstiden. Det virker ikke i virkeligheden, men altså i princippet: ugerne op til jul var oprindeligt en alvorlig tid, hvor man ventede og forberedte sig til den store højtid. En lang periode med beskedne fødevarer gjorde desuden det planlagte julemåltid til en ekstra stor oplevelse. Det var en rigtig fest, som stod i stor modsætning til hverdagen.
I vore dage er december måned - på godt og ondt - for mange af os ét langt ædegilde. Vi bevæger os fra julefrokost til juleafslutning og til julefrokost igen. Og spiser. Og drikker. Når vi når frem til juleaften har jeg ofte bare lyst til en salat og et glas koldt vand og kan næsten ikke klemme en pebernød ned. Det er i grunden lidt ærgerligt.

Nå, men sådan er det - og måske vil jeg til næste jul tage en beslutning om IKKE at prøvesmage mine julesmåkager, IKKE at spise konfekt før den 24. og IKKE forspise mig til de julefrokoster, som jeg måtte blive inviteret til...

Midt i adventstiden ligger svenskernes højtelskede Luciadag. I Danmark fejrer vi Luciadag med luciaoptog; altså især med den dejlige luciasang og søde børn på rækker med lys i hænderne. Lysene er dels en henvisning til Lucia og hendes navn, der betyder lys, men de bruges også til at holde mørket og de mørke magter borte.

Før den gregorianske kalender blev indført, lå Luciadag nemlig på vintersolhverv, altså på den korteste dag med den tilsvarende længste nat. Enhver ved, at i en så speciel nat kan mærkelige og uhyggelige ting ske. I denne mørke, lange nat kan det gode og det onde blive forvekslet med hinanden. I lucianatten kan man tage fejl af den gode Lucia og Lucifer – selveste Fanden, hvis man ikke passer på.

I Sverige bager ethvert hjem med respekt for sig selv "lussekatter" til Luciadag. ”Lusse” er kælenavn for både Lucia og Lucifer. Lussekatter er søde, bløde hvedeboller, som er særlige ved at de er farvet og smagssat med safran. En lussekat bliver fin og gylden - som en lille flamme i mørket. Den er god at have, mens vi venter…

Lussekatter:
50 g smør smeltes i en kasserolle
5 dl mælk lunes med smørret til det er fingervarmt
50 gram gær smuldres i en stor skål. Smør/mælk tilsættes. Rør til gæren er opløst.

1 tsk salt og
2 tsk sukker og det meste af
15 dl mel røres i blandingen. Hold et par dl tilbage. Ælt indtil dejen ikke klistrer længere. Stil den til hævning et lunt sted dækket af et klæde indtil den er ca. fordoblet i størrelse; dvs. ca. 1 time.

1 g safran stødes i en morter med
1 tsk sukker. Pisk det med
125 g smør,
1½ dl sukker og
1 æg indtil blandingen er lys og luftig.

Ælt nu den søde smørblanding og den hævede dej sammen. Tilsæt det mel, som du holdt tilbage tidligere. Ælt til dejen er blød og smidig.

Del dejen i mindre stykker og form nu lussekatterne. Den klassiske form er som et snoet S, men der er mange muligheder. Læg lussekatterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse.

1 æg piskes let sammen og pensles på lussekatterne, som desuden pyntes med
rosiner.

Bag lussekatterne midt i ovnen ved 250˚ i 8-10 minutter.

Efter Wien (2): Kager! Kager! Kager!

Efter Wien (1): Apfelstrudel

Apfelstrudelshow på Schloss Schönbrun - det er Wien i en nøddeskal. I forbindelse med min studietur til Wien med en flok studerende havde jeg opsnuset en attraktion, som jeg bare MÅTTE se: Et show på Hofbackstube på det fine, gigantiske slot Schönbrunn sydvest for Wiens centrum, som viser præcis hvordan rigtig apfelstrudel skal laves.

Og hvad kan egentlig gå galt? Kagen består jo kun af to ingredienser: dejen og fyldet! Sådan forklarede den unge bager Jasmin, mens hun i lynende fart jonglerede med mel og munterhed, æg og æbler, kanel og kagerulle, olie og masser af ord på både tysk og engelsk. Det SÅ vitterlig nemt ud, da hun strakte dejen indtil den blev så tynd, at man kunne læse en avis igennem den. Men man kan jo godt fornemme, at det måske ikke er helt så nemt.

Hjemkommet måtte jeg straks udfordre mig selv, og det gik faktisk hæderligt. Min Kitchenaid-baby æltede dejen, så den blev sej, lækker og elastisk, og jeg fik faktisk rullet og strukket den temmelig tynd:


Kun et par helt ubetydelige huller... Men ellers lige til at læse igennem.

Jeg lavede fyld med æbler (Belle de Boskoop - og det var nok ikke et optimalt valg. Et andet forsøg var med Ingrid Marie, og det blev langt bedre! De blev meget blødere og "saftige" i ovnen.), sure kirsebær (købt frosne), sukker og rasp ristet i smør.

Rulle, rulle, rulle og ind i ovnen. Og vupti: apfelstrudel!

Et meget sympatisk træk ved Wienerne er deres glæde ved flødeskum. Flødeskum til strudelen, flødeskum i kaffen og for de hardcore: flødeskum med flødeskum på. :-)

250 g mel (glutenholdig; jeg brugte Gluten)

1 dl lunkent vand

1 lille æg

20 g olie fx. raps- eller vindruekerneolie
lidt salt

Ælt ingredienserne sammen og ælt til dejen er glat og elastisk. Rul ud med en kagerulle og træk og stræk derefter dejen indtil den er papirtynd - og rektangulær-agtig. Læg evt. den tynde dej på et stort stykke bagepapir eller et rent klæde; så har du et underlag, som kan støtte dig, når strudelen skal rulles sammen.

100 g rasp

50 g smør

Rist raspen i smørret indtil det er gyldent. Køl af. Tilsæt:

150 g sukker

lidt kanel

Tilbered fyldet af:

1 kg æbler skåret i småstykker

175 g rosiner; evt. opblødt i rom (Jeg havde trang til at putte kirsebær og ikke rosiner i min kage - og fik altså i realiteten lavet en apfel-kirsch-strudel)

rasp/sukker-blandingen

Læg fyldet langs den ene langside af dejen. Rul dejen om fyldet og sørg for at få enderne lukket. Du kan vride evt. overskydende dej af og lægge enderne ind under kagen.

Bag strudelen i ovnen ved ca. 200 grader indtil den er smukt gylden - ca. 30-40 minutter. Og husk så MASSER af flødeskum!

"Sødt" indlæg om allehelgen på kristendom.dk

Det er jo dejligt, når aviserne henvender sig: Kristeligt Dagblads internetverden http://www.kristendom.dk/ ville gerne have lidt lækkert om allehelgen. Det fik de så: Mexicanerne spiser "helgenknogler" til Allehelgen. Og jeg fik udvidet mit repertoire. I love it!

Kaffe, kage og Wien

Jeg skal til Wien. Jeg har ikke været der før. Jeg har ikke tænkt på Wien som rejsemål før.

Når jeg hidtil har haft en hastigt forbipasserende tanke om Wien, har jeg tænkt opera, finkultur af værste skuffe, historietimer, der kedede mig til døde. Og så er den tanke ikke blevet længere.

Men det er jo helt misforstået. Hvordan har jeg kunnet fortrænge de kolde facts? Wien er jo konditorkunstens hovedstad! Der er jo en grund til, at det, som kaldes Danish i udlandet, herhjemme kaldes wienerbrød! Der er jo en grund til, at finkulturen - kedsommelig eller ej - blomstrede i Wien: kunstnere, forfattere og intellektuelle havde et fantastisk miljø, at møde hinanden i; steder, hvor de kunne "hænge ud" og udveksle ideer; steder, hvor de kunne nyde deres gode kaffe OG forsøde tilværelsen og stimulere ideerne med kager. Masser af kager! Selvfølgelig!

Wien er jo det oplagte rejsemål for mig, og det er bare rent held, at jeg er "tvunget" afsted i arbejdsmæssig sammenhæng. Og nu er jeg gået i gang med at forberede mig.

Dels har jeg anskaffet en fantastisk bog: Kaffeehaus: Exquisite Desserts from the Classic Cafés of Vienna, Budapest, and Prague af amerikaneren Rick Rodgers. Bogen udmærker sig ved ikke kun at være fyldt med skønne, klassiske opskrifter, men ved også at fortælle historierne bag de skønne kager. Det er jo lige noget for mig! Den er hermed VARMT anbefalet!

Og dels er jeg begyndt at bage. Studieturen, som jeg skal med på som en slags rejseleder, bliver forsynet med et par optaktsarrangementer, og jeg frister med et af dem - og der skal selvfølgelig smagsprøver til. Jeg har lavet forarbejdet til en Spanische Windtorte, som jeg har skrevet om tidligere, og i dag har jeg bagt Vanille Kipferln; det er sådan en, der er på billedet øverst. Åbenbart julesmåkagEN i Østrig. De svarer vist nogenlunde til vannillekranse. Altså bortset fra formen. Og navnet.

Jeg håber at få tid til lidt mere bageri inden arrangementet løber af stabelen: fx. en gugelhupf med birkes og måske Sachertorter i portionsstørrelser...

Obama-kage?

Lad det være sagt med det samme: jeg er stor Obama-fan. Jeg synes at det er ren fornøjelse at se en mand, der er begavet, modig og kreativ i sin tænkning som derudover har magt. Kombinationen er simpelthen sexet.

Da en ven i sjov spurgte, om ikke jeg havde opfundet en obamakage til i dag, var svaret først nej. Så kom jeg i tanker om, at jeg - tilfældigvis! - havde bagt nogle chokoladekager, som af uforklarlige grunde var blevet lidt underlige i ovnen, og som måske kunne være et - kritisk? -bud på en kage: en lækker, sej, mørk kage uden noget egentligt indhold. Man kan fylde kagen med sit eget drømmefyld. Man kan selv tænke videre. Kagen er kun begyndelsen. Vi - the people - må gøre arbejdet færdigt. Det kunne da godt være obamabudskabet i kageform?