Jeg ville have lavet et langt og dybsindigt indlæg om de mange forskellige hindbærsnitter, som man kan få i byen. Jeg ville have fortalt den gribende historie om mit lidt anstrengte forhold til hindbær - især skovhindbær. Jeg ville have bagt hindbærsnitter selv. Jeg ville have gennemført en etape i min
KageTour, som ville gå over i historiebøgerne.
Sådan bliver det ikke. Her er der nogle billeder af hindbærsnitter, som du kan fornøje dig med. De er jo overalt. Enhver kagebiks med respekt for sig selv har en hindbærsnitte på programmet. Det bliver aldrig min favorit. Claus Meyer har
et bud på en opskrift.
|
Fra Dessertdragen. Og hov, der smuttede en fragilité med i æsken... Den var go'! |
|
Dessertdragens "de luxe"-version |
|
I forbifarten hos Fougas (?) i Torvehallerne. |
|
Snitten fra Laura's Bakery kan fås til en tier på søndag i Torvehallerne i anledning af hallernes første fødselsdag. (Tørrede hindbær har kronede dage.) (Ikke mit foto.) |
Samvirke, der med fotoserien
21 kager, der er opfundet i Danmark gav ideen til min KageTour, skriver om hindbærsnitten:
Type: Fedtebrød
Beskrivelse: En rektangulær tynd kage lavet af 2 lag mørdej med hindbærmarmelade imellem og med glasur på.
Hvornår: Opfundet i 1700-tallet. Oprindeligt bestod hindbærsnitten af mange lag mørdej med hindbærmarmelade imellem.
Anna Ankers mor var ekspert i kagen og ejede Brøndums hotel i Skagen, hvor den blev serveret. H.C. Andersen kom hele vejen til Skagen for at spise hendes hindbærsnitter, fortæller madhistoriker Bi Skaarup.
4 kommentarer:
jeg læste forleden ( og så billede af) en hindbærsnitte med marengs som det øverste lag. Har du prøvet det?
Hej Emma,
Nej, den model kender jeg ikke. Hvor læste du om den/så du billedet? Det lyder da som en interessant variant! :-)
Lise
Jeg så et billede hos Halfgirl på Instagram for nogle uger siden. Men efter en googlesøgning kan jeg se hun også har snakket om det på sin blog for nogle år siden :) http://half-girl.org/blog/?p=1683
Håber du kan se linket. Ellers er det fra 15. april 2010.
Tak for tippet, Emma, om den alternative hindbærsnitte! Den kunne jeg godt være fristet til at prøve. Lidt spændende blog i øvrigt, hende Halfgirl!
Vh. Lise
Send en kommentar