Halwa med kardemomme og gulerødder. Mindful Eid-ing!

Glædelig Eid til alle vores muslimske venner! Og glædelig Eid til alle os andre!

Jeg synes, at det er så netop glædeligt, at Ramadanen og Eid endelig bliver taget alvorligt og bliver omtalt i medierne - for det gode og positive, som det fasten og dens afslutningsfest er.

Hvornår har du sidst været sulten? Sådan rigtigt sulten? Det er ikke noget jeg oplever ret ofte, og det er måske noget, som jeg - og du? - skulle tage op til overvejelse.

I mine øjne er fænomenet faste uendelig interessant, fordi det sætter fokus på vores forhold til mad - og dermed til de vigtige ting i livet. Når man afstår fra mad, bliver det meget mere tydeligt, hvor vigtigt det er, at få noget at spise. Når kroppen oplever sult, vil den også opleve mæthed på en anden måde.

Tidligere på ugen hørte jeg et meget interessant radioprogram om "Mindful spisning". Poul Friis fra P1 Formiddag havde Per Brændgard i studiet til en samtale om fænomenet, som er beskrevet i hans nye  bog, der udkom samme dag, 10. august: Det er en bog - ikke om mad - men om, hvordan man spiser den. Mindful spisning handler om IKKE at slå autopiloten til, når man spiser. Om IKKE at gøre alt muligt andet, samtidig med at man spiser. Om IKKE at glemme at nyde maden, sådan for alvor.

Det lyder hamrende simpelt, og er det vel egentlig også, men samtidig er det så uendeligt svært, fordi vores forhold til mad og vores spisemønstre et tæt, tæt knyttet til de alledybeste lag i vores liv. Ja, mad er kulhydrater, mineraler og kalorier. Ja, mad er nydelse og forkælelse, men mad er også uendeligt meget mere end det.

Mad og spisning er overlevelsesstrategi både i bogstavelig og i overført betydning. Mad er trøst og hygge. Mad er underholdning og statusmarkør. Mad og måltid er socialt klister. Mad er  grænseoverskridende og horisontudvidende. Mad er historie og et kulturelt anker. Mad er tidsfordriv og et prisme at tolke tilværelsen igennem. Mad er identitetsskabende for individer og grupper.

Jeg forestiller mig, at Ramadanen på en vis måde kan fungere som en måneds kursus i mindful spisning. Somme tider kunne jeg godt ønske mig, at jeg var del af en kultur, der fordrede af mig, at jeg fastede en gang imellem. Ja, ja, jeg kan da godt selv bestemme mig for at faste i en måned fra solopgang til solnedgang, men det er altså på ingen måde det samme at kaste sig ud i et individuelt projekt, som skal bæres igennem af min viljestyrke og selvdisciplin alene, som det er at gøre det i fællesskab med andre. 

Du kan sende invitationer til Eid-festen hos DR

I weekenden slutter Ramadanen, og der bliver holdt Eid-fester rundt om i landet; ja, i hele verden, selvfølgelig. Danmarks Radio har - som mange vil have opdaget - gjort en del ud af optakten til Eid, og på mandag er vi allesammen inviteret til fest udenfor det nye koncerthus. Måske bliver der serveret halwa. 

Vi er her ude i en lille lækkerbid, som jeg aldrig har smagt, så jeg har ingen anelse om, hvordan den skal smage "rigtigt". Jeg har fundet adskillige opskrifter på nettet, og de er allesammen forskellige, så jeg tænker, at vi også har at gøre med en delikatesse, som enhver husmor har sin egen helt specielle opskrift på. Jeg føler mig derfor fri til at fifle med opskriften, så der kommer noget ud af det, som jeg synes er lækkert. Eller noget.

Halwa-variationer fra Pakistan på hhv. papaya, gulerod, semolina og kikærter.

Halwa er en sød masse af ubestemmelig karakter. Der findes utallige grundtyper - lavet på fx. linser, bønner, græskar, squash mv. - og som nævnt endnu flere varianter, og halwa serveres i store dele af verden under lidt forskellige navne. Ordet halwa betyder simpelthen sød.

Blue Jean Gourmet beskriver sin version således: This is kind of a strange food. And I feel a little strange blogging about it because I’m not sure any of you will ever end up making it. ... Suji (semolina) halwa isn’t just a slightly weird Indian food I grew up eating; it’s a sacred, slightly weird Indian food I grew up eating. 

Anne au Chocolat, hvis forældre bor i Indien, har lavet halwa på sin blog flere gange. Hendes fristende varianter er uden semolina men med masser af gulerødder istedet og er kogt på mælk.

Halwa 

• 2 1/2 dl vand 
• 200 g sukker 
• 1/2 tsk friskkværnet kardemomme 
• revet skal af 1/2 citron 
• saft af 1 citron 
• 1 lille drys salt 
• 1 skrællet, groft revet gulerod 
• 175 g fin semolina (semulje) 
• 125 g smør 
• 50 g hakkede pistacienødder

Kog en sirup af vand, sukker, kardemomme, citronsaft og -skal og salt. Når sukkeret er opløst kommes den revne gulerod i siruppen og koges med i et par minutter. Stil siruppen til side.

Smelt smørret og lad det stå et øjeblik. Hæld nu den klare, gule del af det smeltede smør i en gryde og lad det hvide bundfald blive tilbage. Det skal ikke bruges. 

Varm det klarede smør op og rist kort de hakkede pistacienødder i smørret. 

Hæld semolinaen ned i gryden til pistacienødderne og rist nu semolinaen i 8-10 minutter ved jævn varme. 

Tag gryden af varmen. Hæld gulerodssiruppen over i semolinagryden, og rør godt rundt. (Pas på: hvis gryden er meget varm, kan det sprutte en del!) 

Nu bliver siruppen opsuget af semolinaen, og efter kort tids omrøring over middelvarme har du en krydret grødagtig masse, som kan tages op med en teske. Når klatterne er kølet en smule af, kan de trilles i hænderne.

Køl kuglerne af i køleskabet, og anret dem evt. i fine konfektkopper. Halwa-kuglerne her smager nogenlunde som en mellemting mellem syrligt krydret marcipan og en dejlig kagedej.

Mindful Eid til os alle.

Bonusinfo: De fleste muslimer holder TO Eid-fester om året. (Eid betyder fest.) Den ene, Eid ul-Fitr (fasteafslutningsfesten, den lille Eid), fejres ved afslutningen af Ramadanen, altså i disse dage. 

Den anden, Eid al-Adha (offerfesten, den store Eid), et par måneder senere (i 2012: 26. oktober) og festen holdes dels til minde om Abrahams vilje til at følge Allahs bud og dels som en markering af afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka.

Bonusinfo 2: Semolina hedder egentlig semulje på dansk, og blev tidligere ofte brugt til semuljegrød og semuljebudding. I disse grødtider har semuljegrøden måske en chance for en renæssance.