mandag, oktober 04, 2010

GelaNtine? Er det mon konditorlingo?

Er det mig, der har fået et ord galt i halsen, eller taler professionelle dessertfolk et særligt konditorlingo?
Da jeg for et par uger siden var til chokoladeaften (herlig aften!) på Konditori Antoinette, fik deltagerne en opskrift på chokolademousse med hjem. Opskriften var arrangeret således at man kunne se, hvilke mængder af chokolade, der skal bruges - afhængigt af kakaoprocenten i den chokolade, man vælger. Hvis man vælger at bruge hvid chokolade, skal opskriften tilsættes "gelantine".
GelaNtine? Er det ikke også det, som Mette Blomsterberg bruger og siger hele tiden? Er det mig, der er tosset - eller hvad sker der her? (Ja, jeg ved godt, at det ikke er enormt vigtigt for MENINGEN, men jeg går faktisk også lidt op i sprog og sprogbrug.) Jeg gennemlyttede et par afsnit af Det søde Liv og jo, hun siger gelaNtine. Helt klart og tydeligt.

Jeg slog ordet op i min Nu Dansk-ordbog. Måske er alternative stavemåder også i orden. Nej. Der er ikke noget, der hedder gelantine. Heller ikke i Den store Danske. Eller i Wikipedia. Det hedder gelatine.
Ordet kommer af latin gelatus, som betyder frosset. Altså stivnet. Der er en mening med navnet. Det kan skabe associationer til fx. det italienske gelato/gelati, som betyder is.Ting stivner, når der kommer gelatine i.
Det danske ord husblas har også en interessant betydning, som kan skabe grobund for andre mere eller mindre velkomne associationer: huse er navnet på en stør-type, altså en fisk, og blas er en fordanskning af det tyske ord blase, der betyder blære. Husblas blev nemlig oprindeligt udvundet af husens svømmeblære, altså den luftfyldte blære, som visse fisk bruger til at regulere deres opdrift med.
Moderne husblas udvindes typisk af dyre-(svine-)knogler og -huder og er altså strengt taget ikke egnet for fx. muslimer, jøder eller vegetarer.

Optændt af undren over konditorfolkets brug af gelantine kiggede jeg lidt videre i de store ordbøger. Der er noget, som hedder galantine. Måske er der sket en sammenblanding?

Galantine er en ret - fra det salte køkken - bestående typisk af udbenet kød, som er dækket af aspic; geleret kødsaft - altså noget i retning af sky. (Det ord har sin helt egen historie: det kommer af det franske jus, som betegner kødsaft, der er sivet ud under stegning, og som har været udtalt noget i retning af sjy.)

Siden middelalderen har man været klar over at kødsaft kan stivne, og i århundreder har man derfor lavet galante, altså sofistikerede, retter med brug af aspic.

Det nærmeste vi kommer galantinen i det danske køkken opfattes måske ikke længere som specielt sofistikeret, men ikke desto mindre: sylte er at regne for en galantine.

Jeg elsker at lege med husblas. Det kan drille ad H til, men der er muligheder i skidtet. Jeg synes dog, at husblas bliver misbrugt i opskrifter, som er udarbejdet af konditorer: når en kage skal stå og se skarp ud i et konditorvindue i mange timer eller dage er det muligvis nødvendigt at tilsætte husblas til diverse cremer og mousser, men i hjemmekøkkenet synes jeg simpelthen ikke at det er nødvendigt.

Den dér lidt blævrende konsistens, som hører til i en mormor-style citronfromage, oplever jeg som lidt ærgerlig, når jeg møder den i alle mulige andre sammenhænge.

Hindbærgele med husblas

Da jeg i sidste weekend lavede dåbskage, fik jeg en lille smule saft til overs fra de råsyltede hindbær. Jeg ville ikke hælde saften på kagebundene, for det ville gøre dem røde på en måde, som jeg ikke synes er så fiks - selvom det ville have smagt godt. Men det skulle ikke gå til spilde.

Derfor varmede jeg hindbærsaften op i mikroen og udblødte imens to blade husblas. Da saften var varm og husblasen blød, kom husblasen op til saften og blev opløst. Blandingen kom i køleskabet og lidt senere havde jeg den skønneste, meget faste - et blad havde måske været nok - hindbærgele, som blev skåret i tern og brugt som pynt på de cupcakes, som jeg havde lavet som supplement til den store kage.

(Og ja, jeg ved godt, at nu har jeg lagt i ovnen til, at JEG bliver hånet, hvis jeg bruger et ord forkert. Mon ikke det går? I hvert fald fik jeg en herlig anledning til at kigge nærmere på et overset køkkenprodukt.)

8 kommentarer:

Signe sagde ...

Jeg bliver så irriteret når Blomsterberg siger gelaNtinen. For du har ret - hun tager fejl i sin udtale. Og jeg synes faktisk også jeg ved en del om gelatine - jeg arbejder nemlig med fyldning af gelatinekapsler til lægemidler.

Lise Lotz sagde ...

Hej Signe,

Pyha, så er det ikke bare mig, der bliver irriteret. Tak! :-)

Lise

Mathilde Helt Dam sagde ...

Fantastiskt indlæg. jeg har vært så irriteret på Mette Blomsterberg pga hendes brug af ordet gela(n)tine.. Hvis nogen skulle vide hvad det hedder så burde det da være konditorne..

Lise Lotz sagde ...

Hej Mathilde,

Tak! Ja, hun er lidt irriterende, hende Blomsterberg. Og vi er åbenbart en hel flok, der synes sådan. :-)

Lise

Anonym sagde ...

He, jeg har en veninde, der udtaler det "geliatine". Jeg er sommetider ved at kvæle hende. Nu vil jeg i stedet sige "gelaNtine" til hende!

Lise Lotz sagde ...

:-) God fornøjelse!

Lise

Anonym sagde ...

Jeg sidder og ser morgen-TV fra TV2, og studser, da en KOK, udtaler ordet gelatine som gelantine. Hvad er det der foregår? Er jeg tosset? Jeg spørger i Google og ser denne kommentar. PYH HA. Sikken en lettelse. Jeg er da ikke helt tosset. Har har også bemærket at Mette Blomsterberg konsekvent siger gelantine. Hilsen fra Gartneren.

Lise Lotz sagde ...

Hej Anonyme,

Tak for din hilsen. Herligt, at vi kan hjælpe hinanden med at bevare forstanden!

God weekend!

Lise