Et kagefad til kr. 6.500: because I'm worth it

Og så giver det mening.

"Har verden brug for flere keramiske kagefade," spurgte Adrian Hughes på tv forleden. Smagsdommerne svarede Ja (fra 22:35 inde i programmet). Nu har jeg købt et af dem.

Jeg kalder den Lyserød Kagefabrik. Kunstner  Ole Vesterlund.

Strengt taget har mit nyerhvervede kagefad ikke så forfærdeligt meget med kage at gøre. Og købet af det måske endnu mindre. Men det er et udtryk for, hvordan min verden åbner sig, fordi jeg snævrer den ind.

Jeg kunne have valgt at blogge om alt muligt. Mit fag, teologien. Mit barn, teenageren. Min eks-hobby, linedancen. Mit hjem, Vesterbro. Min aftensmad, super-ruskomsnusken. Alt det, der fylder mit liv. Jeg kunne servere det i en pænt opsat og sjovt formuleret pærevælling og håbe, at det gav mening for nogen at læse med. Det har jeg så valgt ikke at gøre.

Kagefad af Louise Birch. Foto fra Copenhagen Ceramics.

Jeg er vild med begrænsninger, struktur, benspænd, forhindringer, hegnspæle, bindinger, forpligtelser, umuligheder. Ikke fordi jeg er masochist, men fordi jeg oplever, at faste rammer frisætter kreativitet. Jeg oplever til gengæld ubehag og trang til protest, når jeg hører folk tale om frihed som et entydigt gode og ubegrænset frihed som nærmest et mål i sig selv. Evigt liv som noget at stræbe efter. Total økonomisk frihed som et billede på noget, der ligner lykken. Det lyder rædsomt i mine ører.

Måske fordi jeg ser, hvor stor frihed jeg rent faktisk har allerede, og hvor stort et ansvar, der følger med al den frihed. Jeg oplever mig selv som meget lidt bundet af konventioner. Jeg er priviligeret med en lang uddannelse, et godt helbred, en hæderlig økonomi, en tosset familie omkring mig på godt og ondt, en vennekreds dannet at små og store cirkler - tæt på og langt væk. Jeg har med andre ord mulighed for at gøre stort set alt i hele verden, og hvis ikke jeg begrænsede det alt, er jeg bange for at jeg ville blive sindssyg. Eller i det mindste handlingslammet.

Kagefad af Signe Schjøth. Foto fra Copenhagen Ceramics.

Derfor tager jeg ofte kagebrillerne på, når jeg går ud i verden. Derfor bager jeg kager i mit køkken, når livet er indviklet. Derfor blogger jeg kun om kage. Og kagefade. For at sætte grænser.

Det pågældende kagefad er en del af en udstilling hos Copenhagen Ceramics i Smallegade. Udstillingen er i mine øjne lige præcis et udtryk for, hvordan kreativitet kan udfolde sig, når der sættes helt faste rammer. Når man stilles en bunden opgave - med frihed til at løse den, som man selv synes. Det kunne her have været alt muligt andet en kagefade, der var det samlende tema, men så ville jeg måske ikke være blevet ramt helt så direkte.

Mit kagefad af Ole Vesterlund. Foto fra Copenhagen Ceramics.

Seks keramikere har hver afgivet en bestilling på et værk, et kagefad, hos hver af de andre fem i gruppen. Hver kunstner har således givet sit bud på fem opgaver og hver opgave har fået fem løsningsforslag. I alt 30 værker.

Bestillingen - afgivet af Kristine Tillge Lund - til den række af værker, som mit fad er et af buddene på, lyder:


Cake and cookie production makes me think of mass production, the industrial process, and easy and functional packing methods.

This is why I would like to order a cake stand from each of you that reflects this:

- Mass production, factory production, assembly lines, stations and process in general.

-  Practical packaging, levels, stalls, limits, separations

Et andet svar - af Signe Schjøth - på Kristine Tillge Lunds bestilling. Foto fra Copenhagen Ceramics' blog.

Værkerne er nu stillet op i fine rækker, så man på den ene led kan se fem kunstneres bud på den sjettes opgave. På den anden led kan man se den enkelte kunstners svar på de andres bestillingsopgaver.

Det er en skøn lille, stram samling af keramiske værker. Siger én, der ellers ikke har noget forhold til keramik. Er keramik ikke noget med udtjente tekrus og monstrøse tekander, der havner i sommerhuset? Åbenbart ikke. Tænk at keramik kan vække tanker til et helt blogindlæg og få en enlig mor med deltidsjob til lommerne. Det er så skønt, når verden bliver ved med at overraske. Når man kan blive lokket til at overraske sig selv.

Jeg kan hente mit værk på lørdag, når udstillingen lukker. En ny fase af mit liv begynder. Nu også kunstsamler. Gad vide, hvad det betyder?

Kagens Dag? Sig mig, tager I p** på mig?

Mor er ikke vred. Mor er skuffet.

Jeg har været til Kagens Dag på Københavns Rådhus for et par timer siden, og vi taler om en seriøs mangel på afstemning af forventninger. Jeg har deltaget nogle gange før, så jeg ved, hvordan det "plejer" at være. Jeg er normalt ikke den store tilhænger af netop plejer-konceptet, men det er mest fordi jeg er åben for forandringer - hvis jeg altså vel at mærke bliver gjort bekendt med, at der sker forandringer. Og måske især, hvis forandringerne er til det bedre.

Jeg ER klar over, at de deltagende bagerier ikke får noget for indsatsen; de bidrager til den gode sag: indsamling til Børnecancerfonden. Men når man får en sundhedsborgmester, en oldermand og en kongelig skuespiller til at tale varmt og længe om kagernes velsignelser, om de søde frembringelser, der nu vil følge i det kvalitetsmæssige kølvand brudt af noma og det nye nordiske køkken, og om håndværkstraditioner og kærlighed, så er det ikke i orden stort set kun at servere klassens-time-kager, cupcakes og andre kager, som man nemt kunne gøre bedre selv.

Cupcakes kan - bevares - være fine og i orden på deres helt egne præmisser, men man behøver altså ikke at være udlært håndværksbager for at ruske en hurtig dej sammen og smide noget kulørt smør-(margarine-)creme genne en tylle og kaste noget færdigkøbt krymmel ovenpå. Sorry. Det er det, som vi selv kan finde ud af.

Bradepandekager? Sig mig, havde I glemt, at der kom gæster i dag?

Finanskrisen kan ikke få hele skylden. Men hvad F***** er der sket, siden vi skulle spises af med et så ringe udvalg af kager?

Et udvalg.

Småkagerne fra Centerbageren var faktisk helt ok. Fine, enkle smørbagte småkager, der ikke gav sig ud for at være noget andet. Men en cupcake med hindbærkunstig frosting? Nej tak. En oversød kransekagetop? Nej, heller ikke med en vindrue og grønne glimmerfrynser. En velvoksen napoleonshat? Ja, den gjorde ingen skade, men altså heller ikke noget særligt for nogen. Øv!

Jeg havde ellers ikke fået købt billet. De fleste billetter til arrangementet sælges til kagetosser, der møder personligt op i Industriens Hus på Islands Brygge en tidlig tirsdag morgen i april med lommen fuld af kontanter. Det er superbesværligt, men har den store fordel, at det frasorterer den såkaldte støvsugerbande; altså sultne pensionister og andre med sans for at suge noget fælles ned i en personlig taske. Men det betød altså også, at jeg ikke havde fået billet i år.

Til morgen opdagede jeg så, at der stadig var få ledige billetter tilbage. Jeg skrev en mail til Københavns Bagerlaug og fik hurtigt svar, at jeg kunne prøve enten på Islands Brygge inden 10.30 eller på Rådhuspladsen mellem 11 og 12.30. Det måtte være et tegn. Jeg runder næsten dagligt Rådhuspladsen på vej til arbejde, og jeg kunne da godt få det til at passe med kl. 11.

Som sagt så gjort. Altid søde og venlige Rikke Gryberg, der nu er chefkonditor hos Centerbageren, var i gang med at få fyldt rådhuset med en masse kager, og hun havde netop nogle ekstra billetter til salg. I løbet af ganske få minutter var jeg udstyret med to billetter, og jeg kunne tage på arbejde i et par timer inden adgangen til de hellige haller.

Nu havde jeg i sagens natur ikke haft tid til at glæde mig helt vildt meget, og jeg skal også nok komme mig over den kedelige oplevelse, men jeg skammer mig lidt på alle rigtige kageelskeres vegne.

For nu at slutte bare en lille smule positivt, så vil jeg lette hatten for denne vel nærmest uspiselige, men fine marengskreation. Flot tænkt! Sådan én vil jeg gerne ha'!

Jeg prøver igen. Sønderjysk rugbrødslagkage med - Oh, blasfemi! - rabarber

6. maj: Øv! For ikke at sige F***!

Mit indlæg er forsvundet - og jeg har den første alvorlige krise i mit ellers lykkelige forhold til min iPad. Jeg rettede en stavefejl i overskriften, og Vupti!, havde den slettet hele indlægget. Jeg leder nu efter en par-terapeut/teknisk løsning. Og ellers må jeg jo til tasterne igen... Men der er gået skår i kærligheden.

18. maj: Jeg taster igen. Helt kort. Opskrift. Instruks. Billeder. Med en øv-smag i munden, men hvis du skal nå at have rugbrødslagkage klar til på søndag til den kongelige dåb, så skal det jo planlægges nu.

Kagen bliver klart bedst, hvis den bages med hjælp fra en prinsesse med buttede hænder.

Sønderjysk rugbrødslagkage
Opskriften er - let bearbejdet - fra Grænseforeningens årsskrift 1998: Det sønderjyske kaffebord – et samspil mellem nationalpolitik og kosttradition

• 6 æg
• 100 g revet, tørt rugbrød (vi taler stop-spild-af-kage af fineste kaliber!)
• 1 tsk bagepulver
• 250 g sukker
• 100 g hakkede nødder/mandler. Jeg brugte 50/50

Fyld

• 1/2 l piskefløde
• evt. 50 g hakkede nødder
• Solbær- eller krisebærsyltetøj. Eller noget andet - hvis du tør!

Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive. Tilsæt sukkeret og pisk lidt mere. Rør æggeblommerne i massen. Bland revet, tørt rugbrød og hakkede nødder/mandler med bagepulver. 

Vend forsigtigt i æggeblandingen. Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bag i ca. 20 minutter ved 200 grader. Kagens skal føles fast og være pænt lysebrun.

Tag kagen ud og lad den køle helt af.

(Det bagte rabarberfyld får for en sikkerheds skyld sit eget indlæg. Stay tuned...)

Lige inden servering flækker du kagen og smører den nederste bund med din yndlingssyltetøj. Den "rigtige" slags er solbær eller kirsebær. Jeg brugte rabarber, og det var muligvis - som en kommentar antyder - grunden til at mit oprindelige indlæg forsvandt ud i den tynde forårsluft. Man skal være forsigtig med at rode med gamle traditioner... 

Pisk flødeskum og bland evt. med hakkede nødder. Jeg glemte nødderne og savnede dem ikke. Der var fint knas fra nødderne og brødkrummerne i bundene. Fordel ca. 2/3 af flødeskummet mellem bundene og den sidste 1/3 oven på kagen. 

Pynt evt. med lidt chokolade.

God fornøjelse foran fjerneren!

Sefardisk jødisk appelsinkage uden mel

Der kan være mange grunde til at bage/spise kager uden mel. I vore dage er mange allergiske over for glutenet i især hvedemel. Andre, som jeg, laver kager uden mel, fordi mel er en ikke så fornem ingrediens og derfor er  afgørende for, hvor fornem og eksklusiv kagen kagen bliver. Men man kan åbenbart også have religiøse grunde til at holde sig fra mel.

Sefardiske jøder er de jøder, der har deres oprindelse i Spanien og Portugal til forskel fra fx. de tyske og østeuropæiske jøder, der kaldes ashkenaziske jøder. Det spansk-portugisiske passer jo meget godt på en kage, hvor hovedingredienserne er appelsiner og mandler.

Kagen er beregnet særligt til den højtid, der hedder pesach, passover eller jødisk påske. Her mindes man jødernes udfrielse fra deres fangenskab og slavetilværelse i Ægypten og de mange års landflygtighed i ørkenen. I ørkentiden havde man ikke mulighed for at bage brøde hævet med surdej, og som en konsekvens heraf kaldes festen også det usyrede (uhævede) brøds fest.

Matzo

Man spiser derfor i vid udstrækning et særligt knækbrødsagtigt uhævet brød, matzo. Man bager kager, der i stedet for mel indeholder knuste matza (eller hvad de nu hedder i flertal). Eller man tager skridtet fuldt ud og undgår mel helt og holdent.

De særligt ihærdige jøder benytter lejligheden op til passover til at give køkkenet en grundig rengøring. Alle flader og sprækker skrubbes for at fjerne ethvert spor af mel og tilhørende hævemiddel.

Appelsinkage uden mel

• 2 store (økologiske/ikke overfladebehandlede) appelsiner med skræl
• 6 æg
• 250 g grofthakkede mandler uden skind
• 250 g flormelis
• 1 tsk bagepulver

Begynd med at koge de to appelsiner i to timer. Dæk dem med vand; hold dem evt. dækket ved at lægge en tallerken over dem til at holde dem nede. Det kan være nødvendigt at hælde mere vand på undervejs. Lad de kogte appelsiner køle af.

Kom appelsinerne i en foodprocessor og kør dem til en jævn masse.

Fjern evt. kerner

Ah! Appelsinmos!

Pisk æg og flormelis hvid og skummende. Bland bagepulveret med mandler/mandelmel og rør det i æggeblandingen. Rør appelsinmosen i dejen.

Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir. Det kan være en god idé at smøre papiret med lidt olie. Dejen vil meget gerne hænge i. Bag kagen ved ca. 180 grader i knap en time. Check med en metal(-strikke)-pind om kagen er færdig. Hvis der ikke er dej på pinden, når du har prikket midt i kagen, er den færdig.

Kagen kan serveres som den er eller med fx. flødeskum eller is. Det er ikke dårligt med et gitter af chokolade eller et lag chokoladeganache.

Chokolade er altid godt, jødisk eller ej

Jeg blev lidt optaget af de jødiske fest- og spiseregler og faldt over bogen Fast and Festive Meals for the Jewish Holidays. Jeg har bestilt den brugt på Ebay, så i den kommende tid er der fare for flere indlæg fra samme skuffe...

The Curse of the Cupcake. Bare kedeligere.

En lille flok madbloggere har givet hinanden en udfordring: kan man skrive et interessant indlæg om en kedelig kage? Svaret er Ja. (Jeg synes faktisk, at jeg allerede HAR skrevet et godt cupcakeindlæg.)

Det bliver bare ikke dette indlæg, der beviser påstanden. Jeg vil i stedet gå modsat og nøjes med nogle kedelige cupcake facts.

En fejlslagen cupcake er også en cupcake...

Fact: Der er TO grunde til at en cupcake hedder en cupcake.

1. Kagen bages typisk i en koplignende form - a cup.
2. Ingredienserne til kagen måltes oprindelig i volumen - cups - til forskel fra fx. pundkager, der afmåles efter vægt. (Måske kan man ligefrem give cupcaken skylden for at amerikanerne, de skarn, stadig arbejder - helt useriøst - med volumenmål i deres køkken.)

Årets kage 2012 En lille én til kaffen. En anden slags cupcake.

Forskellen på en muffin og en cupcake: kan og vil blive diskuteret i evigheder.

En muffin er - ifølge den seneste forskning - en brødtype i modsætning til en cupcake, der, som navnet antyder, er en kage. En cupcake er sødere, bages ofte med smør og er rigtigt ofte pyntet overdådigt. Men altså ikke nødvendigvis.

Nu også i Fakta

Den første omtale på skrift af noget, der må siges at være en cupcake er fra 1796 - a cake to be baked in small cups - og tilskrives Amelia Simms. Første gang en egentlig cupcake nævnes er i 1828 i en opskriftssamling af Eliza Leslie, som var en slags amerikansk forløber for Emma Gad.

Agnes Cupcakes - som vi elsker at hade

Jeg har flere kagebøger om cupcakes. De fleste er temmelig kedelige, men den bedste, Fantastiske kager af Jacqueline Bellefontaine og Gail Wagman, har en meget sympatisk tilgang til emnet: 


Det at definere disse små kager er som at definere et par shorts (i forhold til et par lange bukser), en sodavand på dåse (i forhold til på flaske) eller en bikini (I forhold til en badedragt): Kagerne her er bare mindre udgaver af den oprindelige model, men med en egen identitet. ... 


Stort set alle deje kan bages i portionsstørrelse. ... Det er en meget mærkelig kagedej, hvis ikke den kan transformeres til en lille kage ved hjælp af glasur og pynt. ... Brug din yndlingskageopskrift, bag dejen i en muffinform, kom glasur og lidt pynt på, og voila, så har du din egen private opskrift. Lad din fantasi råde.

The battle against cupcake cuteness CAN be won. Cherry on top.

Jeg vil ikke bringe nogen cupcakeopskrift i denne omgang. I et snartkommende indlæg vil jeg dog bringe opskriften på en meget lækker sefardisk jødisk melfri mandelkage med hele mørtkogte og purerede appelsiner og herlig chokolade-nougatganache. Når dejen til denne kage bages i små kulørte papirforme, kommer det til at se ud som på det øverste billede. Not so great.

Med fantasi, flødeskum og fakta-fætter. Great!

Ma'amoul - mellemøstlige påskekager med fyld

Der fejres også påske i Mellemøsten. Kristne i den region er lige så optagede af at servere herlige lækkerier til den store højtid, som vi er. I rigtig mange tilfælde er festens søde centrum ma'amoul; en lille smuk kage med forskellige former for fyld.

Kagen laves af en mørdejslignende skal og fyldes typisk med en let krydret masse af valnødder, pistacienødder eller dadler. Kagen får sit smukke ydre ved at blive presset i en særlig ma'amoul-form, der er udskåret med fine mønstre, der overføres til kagen. Kagen kan også laves uden formen.

Interessant og sympatisk laves og spises der ma'amoul i både kristne, muslimske og jødiske festsammenhænge; den er altså en ægte cross cultural cookie, og det, som adskiller kagerne i de forskellige traditioner er udformningen af udskæringerne. I den kristne udgave, som jeg er kommet i besiddelse af via Prosphora.org, udgøres den fine ornamentering af kors i forskellige udgaver.

Der findes et hav af variationer over opskriften på dejen, og fyldet kan tilsyneladende også varieres ganske meget, men som nævnt er valnød, pistacie og dadler helt klassiske smagstyper. Ligesom fyldte chokolader ofte er pyntet og formet, så man kan regne ud hvilket fyld der er indeni uden at skulle bide hul i den enkelte haps, er fyld og form også forbundet, når det gælder ma'amoul. Valnøddefyldet skal i den kuplede til venstre, pistacie i den aflange i midten og dadelfyldet i den runde med flad top.

Jeg har brugt en (halveret og let bearbejdet) opskrift fra Dirty Kitchen Secrets.Der findes både simplere og mere indviklede opskrifter; denne virkede lige tilpas, den indeholdt mit nye krydderi-bekendstskab mahleb og så er der en masse utroligt smukke billeder på siden af arbejdsprocessen og de færdige kager. Varmt anbefalet!

Ma'amoul (ca. 30 stk)

• 450 g semulje (semolina); mel af hård hvede
• 100 g kartoffelmel
• 100 g sukker
• 225 g smeltet smør
• ca. 125 ml orangeblomstvand
• evt. 1 tsk mahleb

Valnøddefyld

• 100 g valnøddekerner
• 40 g sukker
• ½ tsk kanel
• ½ spsk orangeblomstvand
• 2 spsk smeltet smør

Pistaciefyld

• 100 g pistaciekerner
• 40 g sukker
• ½ spsk orangeblomstvand
• 2 spsk smeltet smør

Dadelfyld

• 200 g (medjoul-)dadler
• friskkværnet muskatnød
• 2 spsk smeltet smør

Drys

• Flormelis

Bland semulje, kartoffelmel, sukker - evt. mahleb - og smeltet smør. Tilsæt og ælt orangeblomsvand i massen lidt ad gangen indtil du har en sammenhængende og nogenlunde smidig dej. Jeg brugte ikke helt så meget orangeblomstvand, som nævnt i opskriften. Stil den til hvile i et par timer. Lav fyldet imens.

Kom ingredienserne til hver type fyld i en foodprocessor/kværn og kør indtil du har en jævn masse. Hæld over i en skål og lav næste type på samme måde. Jeg fik rigeligt af de to typer nøddefyld; dadelfyldet blev brugt op.

Ælt nu dejen let igennem, så den er smidig og lækker. Del i tre dele; en til hver af de tre slags. Tag en lille klump dej - lidt større end en valnød - tril den til en kugle og mas den flad i din håndflade.

Læg dejcirklen ned i ma'amoulformen, så kanterne rager lidt op, kom ca. 1 teskefuld fyld i, fold kanterne ned og pres forsigtigt, så fyldet bliver lukket helt inde, og kagen får prentet formens mønster.

Slå kagen forsigtigt ud af formen og læg den på en bageplade. Fortsæt med alle tre typer.

Hvis du ikke har en ma'amoulform kan kagerne formes i hånden og pyntes ved fx. at presse et mønster oven på kagen med en gaffel.


Den støbte plastform, som jeg har købt, slipper let dejen, men i de mere traditionelle forme skal man drysse med mel, inden man kommer dejen i.

Bag kagerne ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. De må gerne tage lidt farve i bunden, men skal stadig være helt lyse.

Drys flormelis over kagerne gennem en si, mens de stadig er varme. 

Kagerne kan holde sig ganske længe, men mon ikke kagedåsen - som graven - er tom påskemorgen?

"Al Massih Qam!" - "Haqqan Qam!"

Cornuelle - dydig palmesøndagskage eller fræk frugbarhedsfejring?

(OBS: PG-13. Graphic sexual content!)

Indtil for ganske nylig havde jeg ingen bud på, hvilken kage, man kunne spise til Palmesøndag. Jeg har fundet billeder på nettet af kager pyntet med palmer og papfigurer, og jeg har skaffet mig noget palmesirup, som jeg har tænkt på at omdanne til en kage en gang ved lejlighed.

Cornuelle - trekanten...

Lejligheden byder sig sådan set i dag, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på nogle meget mere interessante kager. I Frankrig, viser det sig, spiser man - naturligvis - ikke en tilfældig kage til Palmesøndag, Dimanche des Rameaux.

Der er faktisk - mindst - tre kager knyttet til palmesøndag, og de har alle tre det til fælles, at de skulle kunne hænges på palmegrenene, som man har pyntet sit hjem/kirken med. Jeg har bagt den af kagerne, der hedder cornuelle. I denne version er det en slags forvokset småkage med en let lakridssmag. Den kan bages i mange forskellige variationer, bl.a. også en der lægges sammen med flødeskum. Det særligt kendetegnende er trekanten og hullet...

Her er det så, at man må spørge sig selv: hvorfor nu lige det? Det fromme, gode svar er, at kagen er trekantet som symbol på treenigheden og hullet er placeret, så man kan hænge kagerne på de vajende palmegrene. Det andet svar er, at Palmesøndag er endnu en af de mange højtidsdage, som kirken og kristendommen har overtaget fra tidligere tiders kultiske praksis. I stedet for at forbyde de før-kristne aktiviteter, har man snedigt ændret symbolernes betydning.

På det tidspunkt, hvor palmesøndag er placeret - tidligt forår - har der i tidlige tider naturligt nok været afholdt forårs- (= frugtbarheds-) fester, og set i det lys og med tanke på franskmænd helt generelt, så er betydningen af kagen måske - også - en helt anden.

Gustave Courbet: L’Origine du monde (1866)

Den anden kage, der knytter sig til Palmesøndag, er den såkaldte douzaine, der er opkaldt efter hyldestråbet Hosianna, som var det, der lød fra, da Jesus som den forventede frelser red ind i Jerusalem på ryggen af et æselføl. Douzaine'n er en flettet/snoet brødagtig sag, der netop kan hænges på en palmegren. Det er ganske uskyldigt, og svært at læse frugtbarhedskult ind i.

Douzaine. Hosianna!

Den tredje kage, derimod, er svær IKKE at se som en hilsen til seksualiteten og frugtbarheden. Folk med en renere tankegang end min hævder, at også La Pine er et treenighedssymbol i gærdejs-/vandbakkelsesform, men helt ærligt...

La Pine. Halleluja!

Cornuelle

• 300 g mel
• 100 g sukker
• 75 g smør
• ½ dl Pernod/Ricard
• 1 tsk bagepulver
• 1 æg

• 1 æggeblomme og lidt mælk/fløde til pensling
• anis- eller fennikelfrø med sukkercoating. Kan fås hos velassorterede eksotiske grønthandlere - fx. Moughal Food Store på Vesterbrogade i København.

Kør alle ingredienserne til en sammenhængende dej i en foodprocessor. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til ca. 5 mm's tykkelse ad et par omgange. Læg dejpladerne i køleskabet i mindst en time.

Skær dejen ud i trekanter - gerne med en klejnespore med riller/dupper... Udstik et rundt hul midt i hver kage. Rør en æggeblomme med et par spsk mælk/fløde og pensl kagerne.

 Drys røde og hvide frø på spidserne. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 15 minutter. De skal være lysebrune.

Jeg ved ikke med dig, men jeg synes, at voksenudgaven af Palmesøndag er lidt  mere interessant at tænke på...