Indtil for ganske nylig havde jeg ingen bud på, hvilken kage, man kunne spise til Palmesøndag. Jeg har fundet billeder på nettet af kager pyntet med palmer og papfigurer, og jeg har skaffet mig noget palmesirup, som jeg har tænkt på at omdanne til en kage en gang ved lejlighed.
Cornuelle - trekanten... |
Lejligheden byder sig sådan set i dag, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på nogle meget mere interessante kager. I Frankrig, viser det sig, spiser man - naturligvis - ikke en tilfældig kage til Palmesøndag, Dimanche des Rameaux.
Der er faktisk - mindst - tre kager knyttet til palmesøndag, og de har alle tre det til fælles, at de skulle kunne hænges på palmegrenene, som man har pyntet sit hjem/kirken med. Jeg har bagt den af kagerne, der hedder cornuelle. I denne version er det en slags forvokset småkage med en let lakridssmag. Den kan bages i mange forskellige variationer, bl.a. også en der lægges sammen med flødeskum. Det særligt kendetegnende er trekanten og hullet...
Her er det så, at man må spørge sig selv: hvorfor nu lige det? Det fromme, gode svar er, at kagen er trekantet som symbol på treenigheden og hullet er placeret, så man kan hænge kagerne på de vajende palmegrene. Det andet svar er, at Palmesøndag er endnu en af de mange højtidsdage, som kirken og kristendommen har overtaget fra tidligere tiders kultiske praksis. I stedet for at forbyde de før-kristne aktiviteter, har man snedigt ændret symbolernes betydning.
På det tidspunkt, hvor palmesøndag er placeret - tidligt forår - har der i tidlige tider naturligt nok været afholdt forårs- (= frugtbarheds-) fester, og set i det lys og med tanke på franskmænd helt generelt, så er betydningen af kagen måske - også - en helt anden.
![]() |
Gustave Courbet: L’Origine du monde (1866) |
![]() |
Douzaine. Hosianna! |
![]() |
La Pine. Halleluja! |
- 300 g mel
- 100 g sukker
- 75 g smør
- ½ dl Pernod/Ricard
- 1 tsk bagepulver
- 1 æg
- 1 æggeblomme og lidt mælk/fløde til pensling
- anis- eller fennikelfrø med sukkercoating. Kan fås hos velassorterede eksotiske grønthandlere - fx. Moughal Food Store på Vesterbrogade i København.
Skær dejen ud i trekanter - gerne med en klejnespore med riller/dupper... Udstik et rundt hul midt i hver kage. Rør en æggeblomme med et par spsk mælk/fløde og pensl kagerne.
Drys røde og hvide frø på spidserne. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 15 minutter. De skal være lysebrune.
Jeg ved ikke med dig, men jeg synes, at voksenudgaven af Palmesøndag er lidt mere interessant at tænke på...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar