Chokoladefestival 2010

En skøn måde at tilbringe sin søndag på: Chokoladefestival 2010 i Tap 1 på Carlsberg. Det er oven i købet kun en 5 minutters cykeltur hjemmefra. Jeg skulle egentlig have været afsted med en veninde; hun måtte desværre melde afbud - men det holdt mig nu ikke tilbage.


Det var ret overvældende. Tap 1 er en gammel tappehal og det er et STORT sted. Selve hallen, som rummede udstillernes stande er 4.500 m2! Og der var temmelig mange mennesker, da jeg kom kl. 12.
Først måtte jeg cruise etablissementet et par gange, så jeg kunne danne mig et overblik.

Jeg havde spist et par solide rugbrødsmadder hjemmefra, og havde en flaske vand med i tasken. Jeg var velforberedt. Og det var klogt. Ellers kunne det være gået helt galt.

Der var et hav af muligheder. 26 stande med forskellige afskygninger af chokolade. Mange steder er det tydeligt, at der bliver gjort rigtig meget ud af æstetikken, og det er simpelthen en fryd for øjet: Lækre æsker, glittede brochurer, gennemtænkte uniformer, krymmel og sløjfer, imponerende guldtryk, overvældende chokoladeskulpturer, skønne farver, blanke overflader.

Ved nærmere eftertanke er det egentlig underligt, at jeg ikke lagde mærke til nogle gode dufte. Der blev talt til øjnene, men ikke nævneværdigt til næsen. Jo forresten, jeg stak næsen helt ned i en dåse Kusmi-te med chokoladesmag. Jeg købte den, men måske nok mest for den fine dåses skyld; fordi den vil passe fint i min samling af store og små Kusmidåser. Den smagsprøve, som jeg fik et andet sted, var ikke MEGET overbevisende.

I indgangen fik man udleveret 6 stk. chokoladefarvede - hvad ellers?! - poletter, som kunne bruges til at "betale" for smagsprøver. Det har jeg ikke oplevet før, men det virkede ret smart. Til den slags arrangementer kan der nemlig nemt gå grådighed i den, og med poletterne blev det indre chokoladesvin holdt bare lidt i ørerne.

Jeg vil dog straks komme med en indrømmelse: Summerbird uddelte deres små, lækre flødeboller UDEN at kræve poletter for dem, og mit indre svin drev mig - på trods af fornuftig affodring - forbi deres stand mere end en gang mere end én...!

Jeg har nu en flødebollefavorit, som jeg lærte at kende på en anden mad-"udstilling": A Xoco's lakridsbolle. Dén er god! A Xoco delte også gode smagsprøver ud - uden poletter...

På standen for Magasin Chokolade blev jeg fristet af et godt tilbud på deres bog "Chokolade. Til kaffen. Til børn. Til dessert. Til Jul". En temmelig fin og venlig bog om chokoladens lyksaligheder og anvendelsemuligheder med 24 fristende opskrifter udviklet af Morten Willadsen og Mette Blomsterberg. Så sent som i torsdags blev jeg gjort opmærksom på at sidstnævnte har fået sit helt eget program på DR1, Det søde Liv. Første afsnit blev vist i den forløbne uge, og kan ses på nettet.

For mig blev den mest interessante stand Exclusive Pastries'. Jeg er jo en bagetosse, og her blev der bl.a. præsenteret macarons (French macaroons) i mange varianter. Jeg endte med at bruge mine seks poletter på tre smukke "sukkerburgere", som personalet selv kaldte dem! Det blev til en lilla med lavendelfyld, en orange med salt-karamel og en næsten naturligt udseende lysebrun med mokkafyld.

Den grønne med mint, den lyserøde med hindbær-lakrids, den gule med passionsfrugt og adskillige andre måtte jeg springe over i denne omgang. Jeg KAN (jo, det kan jeg faktisk nok godt, men jeg vil/bør) jo ikke æde mig igennem dem allesammen på én gang. Nu er der noget at se frem til.

Jeg transporterede dem forsigtigt hjem i min fine pose fra Kusmi-købet, og nu ligger de ude i mit køkken og venter på at jeg nænner at spise dem...

Så sent som i dagens avis - Politiken - var der en artikel om disse macarons, og også i bladet Spis Bedre har de været genstand for opmærksomhed for et par måneder siden. På internettet er der masser af bud på, hvordan de laves - og ikke laves. De er hotte i kageverdenen!



I Politiken omtales, at de franske vidundere vises/spises i filmen Marie Antoinette. Jeg tror vi har dem herunder 1.10-1.14 inde i sammenklippet:



(De franske makroner optager mig en del for tiden - for jeg behersker dem IKKE; det vil jeg skrive mere om i et andet blogindlæg.)

Jeg tilbragte alt i alt to dejlige timer i Tap 1, og kom hjem med en passende høst af gode chokoladerelaterede sager. Jeg er en lykkelig kvinde!

90-års fødselsdagen

Jeg får ikke kage-blogget så meget disse dage. Det betyder såmænd ikke, at jeg ikke bager, bare at jeg ikke lige kommer til computeren med mine skønne sager.

Tidligere i februar blev jeg lokket til at lave kage til en reception i Trinitatis Kirke i København for en dame, Molly, der fyldte 90.

Den rørende baggrundshistorie er, at den gode Molly i mange år har bidraget til det kirkelige arbejde med bl.a. kager og andet godt, men nu har alderen og et lidt svækket syn sat en stopper for den slags. Molly har og havde ingen familie, hun er opvokset på et børnehjem og er åbenbart aldrig blevet fejret ordentligt. Så det var da på høje tid!

Mit speciale er jo ikke festkager i den forstand, men jeg tænkte alligevel, at det kunne være sjovt at være med til at få Molly fejret ordentligt.

Jeg fik tilsendt et billede af den åndsfriske dame og besluttede mig hurtigt til at lave to fine kager - der forventedes 50 gæster til receptionen - med et spiseligt print af hhv. Molly og Trinitatis Kirke. Det vækker ofte stor undren OG begejsting med sådan et billede på en kage.

Kageprint kan fx. bestilles hos Trykspar (på rispapir) eller hos Fotokage (vælg mellem rispapir og sukkerglasur). Rispapir er billigere end sukkerudgaven, men også lidt sværere at have med at gøre. Jeg fandt desværre først sukkerprintstedet EFTER jeg havde lavet kagerne.

Billedet af Molly overbeviste mig også om, at kagerne skulle have blåt sugarpaste-overtræk. Jeg har fundet en god kage-grejs-forretning i mit lokalområde, The & Kaffe Delikatessehuset, og der købte jeg en æske med 2,27 kg sugarpaste. Jeg endte med at bruge den ene af de to pakker i æsken til de to kager.

Selve kagerne bagte jeg efter en skøn opskrift, der oprindeligt er fra Odense Marcipan.

Til én stor kage til ca. 25 personer:

6 æg

400g sukker

300 g mel

2 tsk bagepulver

400 g revet rå marcipan

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Rør forsigtigt mel, bagepulver og revet marcipan i æggemassen.

Hæld dejen i to forme på ca. 20x30 cm og bag ca. 30 min. ved 200 grader. Lad bundene køle helt af.

Jeg smurte bundene med abrikosmarmelade og sprøjtede lidt chokolade på. Ingen kage uden chokolade!

Jeg lavede fyld af flødeskum med passionsfrugt og hindbær. Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvor meget fløde jeg brugte. 1½ liter måske (til TO kager). Der skal være nok til også at smøre kagerne ovenpå og rundt om, inden det tyndtrullede sugarpaste kommer på. (Tag noget fra INDEN hindbærrene røres i; de gør fyldet ujævnt, og det kan ses gennem sugarpasten.)

Jeg bruger en koncentreret passionspasta, som jeg køber hos Inco, og det kan alle jo ikke komme til. Jeg vil tro, at pulpen fra fx. 10 friske passionsfrugter er mindst lige så godt. Måske endda bedre og lidt mere naturligt...

Jeg brugte frosne hindbær - ca. 300 g - som var vendt i vanillesukker. Friske hindbær vil selvfølgelig også være endnu bedre; de er bare nærmest ubetalelige i februar...

Pynten rundt om billederne og teksten er lavet med Royal icing - altså glasur lavet af flormelis og æggehvide pisket godt sammen.

Til sidst fik Molly sine kager og hun blev fejret behørigt. Rub og stub blev spist. Sådan kan en 90-års fødselsdag også være.

Helligtrekonger og "Sødt kul"

Jeg elsker, når jeg opdager noget nyt.


Jeg har længe vidst, at man i Frankrig fejrer helligtrekonger med en lækker kage, Galettes des Rois. (Opskriften findes i et tidligere indlæg.) Den har jeg bagt et par gange og den er både fin, festlig og, som sagt, lækker. Kagen hylder de tre vise mænd, der denne dag - 6. januar - nåede frem til jesusbarnet og viste deres anerkendelse af at barnet var Guds søn ved at have gaver, røgelse og andre kostbarheder med.



Men i Kristeligt Dagblad kunne jeg i går læse om en italiensk skik: her er det en gammel heks, La Befana, der er på banen den 6. januar. Der er nogle variationer over historien om hende, men én historie fortæller, at hun fik besøg af de tre vise mænd da de var på vej for at finde den nyfødte. Befana mente, at hun havde for travlt med at gøre rent i sin hytte til at kunne hjælpe og hun sendte vismændene videre. Efterfølgende fik hun dårlig samvittighed og begav sig ud for at finde dem. Hun leder stadig og kommer den 6. januar i alle italienske hjem, hvor der er børn, for at se, om jesusbarnet er der.


Ifølge skikken har hun slik og gave med til de søde børn, og kulstykker til de uartige. I disse blødsødne tider er kulstykkerne som regel stykker af slik, der LIGNER kul. Og det er jo lige noget for mig.


Med hjælp fra min gode ven Google fandt jeg en opskrift på "Carbone dolce"/"Sweet coal"/"Sødt kul", og det er relativt nemt at gå til; visse ingredienser er muligvis lidt svære at få fat i - og et sukkertermometer er en rigtig god hjælp:

• 400 g sukker
• 125 g lys sirup
• 1 3/4 dl vand
• sort madfarve (helst som pasta eller pulver)
• 1 tsk anisekstrakt (fås fx. hos Panduro Hobby)
• ½ tsk bagepulver

Bring sukker, sirup og vand i kog ved medium varme. Rør forsigtigt og pas på, at der ikke sætter sig sukkerkrystaller på siden af gryden. Børst dem evt. væk med en våd bagepensel.


Når blandingen koger, skrues der op på fuld kraft og sukkermassen koges indtil den når 150 grader. Tag gryden af varmen.


Rør forsigtigt farve, smag og bagepulver og rør i et par minutter med en ren træske indtil blandingen ikke bobler mere.


Hæld blandingen i en form beklædt med bagepapir fx. 20 x 20 cm. Lad det køle helt af.


Når "kullet" er helt koldt og størknet tages det op af formen og slås i stykker med en hammer. Det skulle nu gerne ligne kulstykker, som kan deles ud til de uartige - og artige - børn i nærheden.


Befana har muligvis sit navn fra ordet Epifania, som mange steder er navnet på Helligtrekongersdag. Ordet betyder åbenbaring eller tilsynekomst og hentyder til, at på den dag blev det "officielt" at det nyfødte barn i krybben var Guds søn.

Mens vi venter på... Lucia?

I princippet bør man jo holde sig til smalkost i adventstiden. Det virker ikke i virkeligheden, men altså i princippet: ugerne op til jul var oprindeligt en alvorlig tid, hvor man ventede og forberedte sig til den store højtid. En lang periode med beskedne fødevarer gjorde desuden det planlagte julemåltid til en ekstra stor oplevelse. Det var en rigtig fest, som stod i stor modsætning til hverdagen.
I vore dage er december måned - på godt og ondt - for mange af os ét langt ædegilde. Vi bevæger os fra julefrokost til juleafslutning og til julefrokost igen. Og spiser. Og drikker. Når vi når frem til juleaften har jeg ofte bare lyst til en salat og et glas koldt vand og kan næsten ikke klemme en pebernød ned. Det er i grunden lidt ærgerligt.

Nå, men sådan er det - og måske vil jeg til næste jul tage en beslutning om IKKE at prøvesmage mine julesmåkager, IKKE at spise konfekt før den 24. og IKKE forspise mig til de julefrokoster, som jeg måtte blive inviteret til...

Midt i adventstiden ligger svenskernes højtelskede Luciadag. I Danmark fejrer vi Luciadag med luciaoptog; altså især med den dejlige luciasang og søde børn på rækker med lys i hænderne. Lysene er dels en henvisning til Lucia og hendes navn, der betyder lys, men de bruges også til at holde mørket og de mørke magter borte.

Før den gregorianske kalender blev indført, lå Luciadag nemlig på vintersolhverv, altså på den korteste dag med den tilsvarende længste nat. Enhver ved, at i en så speciel nat kan mærkelige og uhyggelige ting ske. I denne mørke, lange nat kan det gode og det onde blive forvekslet med hinanden. I lucianatten kan man tage fejl af den gode Lucia og Lucifer – selveste Fanden, hvis man ikke passer på.

I Sverige bager ethvert hjem med respekt for sig selv "lussekatter" til Luciadag. ”Lusse” er kælenavn for både Lucia og Lucifer. Lussekatter er søde, bløde hvedeboller, som er særlige ved at de er farvet og smagssat med safran. En lussekat bliver fin og gylden - som en lille flamme i mørket. Den er god at have, mens vi venter…

Lussekatter:
50 g smør smeltes i en kasserolle
5 dl mælk lunes med smørret til det er fingervarmt
50 gram gær smuldres i en stor skål. Smør/mælk tilsættes. Rør til gæren er opløst.

1 tsk salt og
2 tsk sukker og det meste af
15 dl mel røres i blandingen. Hold et par dl tilbage. Ælt indtil dejen ikke klistrer længere. Stil den til hævning et lunt sted dækket af et klæde indtil den er ca. fordoblet i størrelse; dvs. ca. 1 time.

1 g safran stødes i en morter med
1 tsk sukker. Pisk det med
125 g smør,
1½ dl sukker og
1 æg indtil blandingen er lys og luftig.

Ælt nu den søde smørblanding og den hævede dej sammen. Tilsæt det mel, som du holdt tilbage tidligere. Ælt til dejen er blød og smidig.

Del dejen i mindre stykker og form nu lussekatterne. Den klassiske form er som et snoet S, men der er mange muligheder. Læg lussekatterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse.

1 æg piskes let sammen og pensles på lussekatterne, som desuden pyntes med
rosiner.

Bag lussekatterne midt i ovnen ved 250˚ i 8-10 minutter.

Efter Wien (2): Kager! Kager! Kager!

Efter Wien (1): Apfelstrudel

Apfelstrudelshow på Schloss Schönbrun - det er Wien i en nøddeskal. I forbindelse med min studietur til Wien med en flok studerende havde jeg opsnuset en attraktion, som jeg bare MÅTTE se: Et show på Hofbackstube på det fine, gigantiske slot Schönbrunn sydvest for Wiens centrum, som viser præcis hvordan rigtig apfelstrudel skal laves.

Og hvad kan egentlig gå galt? Kagen består jo kun af to ingredienser: dejen og fyldet! Sådan forklarede den unge bager Jasmin, mens hun i lynende fart jonglerede med mel og munterhed, æg og æbler, kanel og kagerulle, olie og masser af ord på både tysk og engelsk. Det SÅ vitterlig nemt ud, da hun strakte dejen indtil den blev så tynd, at man kunne læse en avis igennem den. Men man kan jo godt fornemme, at det måske ikke er helt så nemt.

Hjemkommet måtte jeg straks udfordre mig selv, og det gik faktisk hæderligt. Min Kitchenaid-baby æltede dejen, så den blev sej, lækker og elastisk, og jeg fik faktisk rullet og strukket den temmelig tynd:


Kun et par helt ubetydelige huller... Men ellers lige til at læse igennem.

Jeg lavede fyld med æbler (Belle de Boskoop - og det var nok ikke et optimalt valg. Et andet forsøg var med Ingrid Marie, og det blev langt bedre! De blev meget blødere og "saftige" i ovnen.), sure kirsebær (købt frosne), sukker og rasp ristet i smør.

Rulle, rulle, rulle og ind i ovnen. Og vupti: apfelstrudel!

Et meget sympatisk træk ved Wienerne er deres glæde ved flødeskum. Flødeskum til strudelen, flødeskum i kaffen og for de hardcore: flødeskum med flødeskum på. :-)

250 g mel (glutenholdig; jeg brugte Gluten)

1 dl lunkent vand

1 lille æg

20 g olie fx. raps- eller vindruekerneolie
lidt salt

Ælt ingredienserne sammen og ælt til dejen er glat og elastisk. Rul ud med en kagerulle og træk og stræk derefter dejen indtil den er papirtynd - og rektangulær-agtig. Læg evt. den tynde dej på et stort stykke bagepapir eller et rent klæde; så har du et underlag, som kan støtte dig, når strudelen skal rulles sammen.

100 g rasp

50 g smør

Rist raspen i smørret indtil det er gyldent. Køl af. Tilsæt:

150 g sukker

lidt kanel

Tilbered fyldet af:

1 kg æbler skåret i småstykker

175 g rosiner; evt. opblødt i rom (Jeg havde trang til at putte kirsebær og ikke rosiner i min kage - og fik altså i realiteten lavet en apfel-kirsch-strudel)

rasp/sukker-blandingen

Læg fyldet langs den ene langside af dejen. Rul dejen om fyldet og sørg for at få enderne lukket. Du kan vride evt. overskydende dej af og lægge enderne ind under kagen.

Bag strudelen i ovnen ved ca. 200 grader indtil den er smukt gylden - ca. 30-40 minutter. Og husk så MASSER af flødeskum!

"Sødt" indlæg om allehelgen på kristendom.dk

Det er jo dejligt, når aviserne henvender sig: Kristeligt Dagblads internetverden http://www.kristendom.dk/ ville gerne have lidt lækkert om allehelgen. Det fik de så: Mexicanerne spiser "helgenknogler" til Allehelgen. Og jeg fik udvidet mit repertoire. I love it!