Ah, endelig fik jeg lavet min fremgangsvideo med gude-desserten Spanische Windtorte færdig. Lyd og billede følges ikke helt ad som ønsket, men jeg orker ikke at lave det om... Hovedpointen kommer vist ret klart igennem alligevel. Det er en skøn sag! søndag, september 16, 2007
Spanische Windtorte!
Ah, endelig fik jeg lavet min fremgangsvideo med gude-desserten Spanische Windtorte færdig. Lyd og billede følges ikke helt ad som ønsket, men jeg orker ikke at lave det om... Hovedpointen kommer vist ret klart igennem alligevel. Det er en skøn sag! søndag, september 09, 2007
Visitkort mm.!
Samme dag var jeg hos Specialkøbmanden i Hovedvagtsgade og snoldede for kr. 180. Jeg skulle have en ny forsyning ægte guld, men lod mig friste af grøn chokolade og kandiserede violblade. Blandt andet. :-)
Jeg skal have lagt liiiidt mere ud på www.kagekagekage.dk, før jeg synes at den er helt ok. Min Spanische Windtorte opskrift og video, video om Auroras gode kage og andre. Jeg har bare lidt for meget andet om ørerne disse dage. Tirsdag aften kunne være en mulighed...
søndag, september 02, 2007
Det gik godt!
Min "profil" på http://www.sogneaften.dk/ er i luften, men mon ikke jeg også skal lave lidt opsøgende arbejde...
Jeg er gået i gang med at læse i "History of Food", og den er relativt let tilgængelig. Så der bliver noget fornøjelseslæsning; jeg er begyndt med - of course! - "The History of Bread and Cakes", men der er jo også "Spice at any Price", "Chocolate and Divinity" og "Coffee and Politics" og alle de andre i alt 800 sider...
søndag, august 26, 2007
"Bryllupskagens historie" på tirsdag...
Der vil blive serveret smagsprøver og kaffe/te. Og jeg har lavet et uddelingsark med et par opskrifter og nogle billedark, som jeg vil laminere og lade gå rundt; i mangel af overheadprojektor eller andet højteknologisk...
Der er så vidt jeg ved allerede udsolgt, men det betyder bare, at vi planlægger at gentage arrangementet i løbet af efteråret.
Jeg har også fået tilmeldt mig www.sogneaften.dk, så inden længe vil mine tilbud om foredrag kunne findes der.
Og så har jeg bestilt visitkort mv. Måske jeg også skulle lave en lille folder...
tirsdag, august 21, 2007
Kage! Kage! Kage! lever…
Jeg har lagt historien om gær og bagepulver ud på min www.kagekagekage.dk og en oversigt over fire foredrag:
Kirkeåret rundt: kager og andre lækkerier
Hvad spiser man til Helligtrekongersdag? Hvorfor fejrer man kyndelmisse? Hvad er "Fede tirsdag"? Hvordan kan påskens drama udtrykkes i en kage? Og hvad er jul uden brune kager?
Bryllupskagens historie
Hvad er et bryllup? Og hvad er en kage? Hvordan hænger de to ting sammen? Kan bryllupskagen spores tilbage til de gamle ægyptere? Eller til romerne? Hvor kommer Dronning Victoria ind i billedet? Var Frederiks og Marys bryllupskage en "rigtig" bryllupskage?
Faste og overflod. Hverdag og fest
Hvad er meningen med at faste? Er det noget, vi kan bruge i dag? Er fastelavn kun for børnene? Hvordan hænge fasten og påsken sammen? Hvem har opfundet påskeharen? Hvad er "Mardi Gras"?
Bibelsk gastronomi
Hvad siger "den store bog" om mad og måltid? Var det et æble, der voksede på kundskabens træ? Hvordan mon Ezekiels brød smagte? Hvad sker der, når vi spiser sammen? Kan vi genskabe et måltid fra bibelsk tid?
Gourmet Bourbon Vanilla fra "Mountains of the Moon"
Min søns farmor har været i Afrika i sommer og forleden fik jeg en fin æske. Håndlavet i lidt groft papir og med en snigende duft af helt vidunderlig vanille! Ti fede sorte stænger er der i æsken foruden en fint foldet lysegul indlægsseddel. På den kan jeg bl.a. læse om vanillens historie, om hvordan man får vanillestængerne til rent faktisk at dufte og smage af vanille og om vanilleplantagerne på "Mountains of the Moon". (www.mountains-of-the-moon.com )
Og så er der liiige et par opskrifter. Junior er især tændt på "Doughnuts with frozen vanilla filling", og den tror jeg sagtens, at jeg kan lokkes til at prøve. I disse Simpsons-tider MÅ man bare kunne lave sine egne donuts. Opskriften "Duck Breast with Vanilla" lyder nu også ganske interessant...
Jeg føler mig rig. Sikke en god gave!
Nu er den store opgave at finde ud af, hvad de skal bruges til... Måske skal æsken bare ligge ved siden af min seng, så jeg hver aften kan falde i søvn med himmelsk duft i næseborene.
onsdag, august 08, 2007
En bryllupskage kan man vel altid ruske sammen...
Men i weekenden var jeg til en lille bryllupsfejring. En veninde var blevet gift på rådhuset for lidt over en uge siden efter at have boet sammen med sin mand i over 25 år.
Vi var en håndfuld piger, der bryggede en overraskelse sammen til hende - og jeg lavede natrligvis kage. Men der var også champagne i rigtige glas, bryllupsmusik, ris i tyl-poser mm. Og hendes mand var også lokket ud - og solen skinnede. Fantastisk!
