Mini-mega-marieboller - og noget om fastelavnsboller

Pointen med fastelavnsboller er, at de skal være for meget. De skal være noget andet end det fornuftige, sunde og kedelige, som vi plejer at spise. De skal være fulde af gode sager og kalorier, for de er det sidste, vi spiser, inden fasten begynder på onsdag, askeonsdag. Fastelavnsboller skal være bløde, søde og fulde af snask, så vi kan klare os gennem de fyrre dages smalkost frem til påske.

Den tænksomme læser tænker måske "Faste"? "Fyrre dage"? "Søde og bløde"? "Askeonsdag"? Jeg har nogle bud på svar på spørgsmålene - og et bud på en fastelavnsbolle.

Faste? Er det ikke noget for masochistiske helsefanatikere, der vil rense deres kropslige templer for giftstoffer og andet affald, og som gør det ved at drikke kartoffelvand eller særlige rensende teer? Eller er faste ikke noget, som nogen gør for at tabe sig/få mere energi/et bedre liv og som betyder et liv med særlige retningslinjer og kalorietællerier? Eller noget, man bliver bedt om at gøre, inden man skal opereres, så man ikke risikerer at kaste op og kvæle sig selv, mens man er bedøvet?

Jo, det er det. Men faste har også rødder i historien og i de fleste religioner, som et middel til at rense sig åndeligt og til at ændre det daglige "hvad skal vi have at spise?"-fokus til et lidt større perspektiv på tilværelsen. 

Kristen faste har sjældent betydet total afholdenhed fra mad, som man kender det fra muslimernes Ramadanmåned, men har snarere betydet at man har levet spartask og fx. ikke spist kød. Protestantiske kristne har dog altid haft en vist skepsis overfor faste og asketisk livsførelse, fordi det lugter lidt af at man kan opnå frelse - eller i det mindste et tættere forhold til Gud - ved at gøre (eller i dette tilfælde at afstå fra at gøre) noget, nemlig at spise. Det var i høj grad tanken om at man ved at gøre gode gerninger skulle kunne tilkæmpe sig en plads i himlen, der gav anledning til opsplitningen mellem katolsk og protestantisk tro.

Men selvom de færreste faster hertillands af religiøse grunde, så er der jo ingen grund til at smide barnet ud med badevandet: vi holder fast i før-fastens festlige og fjollede ædegilder ved stadig at bage og spise svulstige fastelavnsboller. 

Fyrre dage? Fyrre er et tal der går igen og igen i den kristne kalender. Ifølge Bibelen fastede Jesus i fyrre dage i ørkenen, hvor Satan desuden kom og fristede ham for at få ham til at bruge sin magt som Guds søn til at lave ørkenstenene om til brød. Det har været lidt af en udfordring at undvære mad så længe, hvis man tager historien for pålydende, men ørkenfortællingen handler jo dybest set om en anden slags udfordring, nemlig de svære valg og fravalg, som vi alle er tvunget til at træffe i løbet af vores liv.

Den kloge læser, der kan tælle til fyrre, vil måske indvende, at der er langt over fyrre dage fra fastelavn(-ssøndag) til påske. Ja, men hvis man begynder at tælle askeonsdag og husker IKKE at tælle søndage med - for de er altid en fest - så passer pengene.

Søde og bløde? Skikken med at spise fastelavnsboller er opstået i tidligere tiders bondesamfund. Hverdagens brød - og eventuelle boller - var grove og typisk bagt på rugmel. De var altså mørke, grove og tunge, så det at få en bolle bagt på hvidt hvedemel var en fest i sig selv. Hvis det skulle være rigtig vildt kunne der komme en smørklat på bollen.

I vore dage, hvor vi spiser rigtig meget fint, hvidt hvedebrød, skal der lidt mere til, før bagværket rigtig kan gøre indtryk og danne den festlige - og alvorlige - overgang til nedtællingen frem til en af årets vigtigste helligdage, påske. Derfor giver det mening at vore dages fastelavnsboller er veritable orgier af hvedemel, sukker, frugt og flødeskum.

Askeonsdag? Onsdagen efter fastelavnssøndag begynder nedtællingen til påske. Mange steder i verden, fx. Venedig, New Orleans og Rio de Janeiro er der karneval med udklædninger, optog og vilde festligheder i disse dage, men festen slutter tirsdag nat, når onsdag dukker op i horisonten.

Askeonsdag er ifølge traditionen den dag, da de troende med stor alvor og ydmyghed erkender deres menneskelighed og ufuldkommenhed og symbolsk får tegnet et askekors i panden. Asken er lavet af brændte palmegrene fra det foregående års palmesøndag.

I Sverige spiser man først fastelavnsboller - eller semlor, som de hedder på de kanter - på tirsdag, Fettisdagen, altså fede tirsdag. De svenske semlor er udhulede hvedeboller med fyld af marcipan og flødeskum. Tidligere kaldte man også dagen før askeonsdag for fede eller hvide tirsdag i Danmark, fordi man spiste fed, hvid mad. På fransk hedder dagen simpelthen Mardi Gras, og det er netop navnet på festlighederne i fx. fransktalende New Orleans.

Mini-mega-marieboller 

(ca. 36 små fastelavnsboller)

Jeg havde aldrig hørt om dem, før jeg fik et link på Facebook til en opskrift fra Karolines Køkken på marieboller. Det er en vandbakkelse med mørdej ovenpå, og hos Karoline er de med et fyld af råcreme. Jeg lavede mørdejen lidt anderledes og lavede også et lidt andet fyld.

Mørdej

• 150 g smør
• 200 g mel
• 75 g marcipan
• 50 g flormelis
• 1 æg

Hak koldt smør i melet sammen med revet marcipan og flormelis. Når massen er et fint smulder samles dejen med ægget. Dejen skal ikke æltes. Læg dejen i køleskabet mindst en halv time.

Ubagt vandbakkelse

Vandbakkelsesdej

• 3 dl vand
• 150 g smør
• 150 g mel
• 4 æg
• 1 tsk vanillesukker

Kog vand og smør op sammen i en gryde. Hæld alt melet i og pisk grundigt til dejen samler sig og slipper grydens kanter. Tag massen af varmen og lad den køle en anelse af. Pisk æggene i dejen ét ad gangen. Dejen skal nu være helt glat og blank, blød nok til at kunne sprøjtes ud af en sprøjtepose og fast nok til at holde sin form.

Sprøjt 36 små toppe ud på en bageplade med bagepapir på. Kagerne hæver undervejs, så der skal være god plads imellem.

Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den ud til en plade, der er ca. 2 mm tyk. Stik cirkler ud af dejen med en udstikker eller et glas i passende størrelse. Mørdejcirklen skal passe ovenpå vandbakkelsestoppene. (Opskriften hos Karoline foreskriver at vandbakkelsen pensles med æggehvide, før mørdejen kommer på. Det overså jeg. Æggehviden kan nok få mørdejen til at sidde lidt bedre fast på vandbakkelsen, så det er værd at prøve at huske en anden gang.)

Bag de små marieboller ved 200º i ca. 30 minutter. Det er vigtigt ikke at åbne ovnen de første ca. 20 minutter. Kagerne kan falde sammen. Lad de færdigbagte boller køle helt af.

Nougatfyld
Fyldet skal forberedes i god tid og faktisk sættes i gang først.

• 200 g blød nougat
• 3 dl piskefløde

Smelt fløde og nougat sammen og rør til nougaten er helt opløst. Stil nougatfløden på køl. Lav fyldet færdigt når bollerne er færdige: pisk nougatfløden til en fast creme og kom den i en sprøjtepose/ frysepose.

Ekstra fyld

• syltede kirsebær eller amarenakirsebær

Skær en åbning i hver bolle og læg et krisebær ind i bollen. Sprøjt nougatfyld ind i bollen, så den er helt fyldt. Server evt. et ekstra kirsebær ved siden af bollen.

Nu har du en masse fine mini-fastelavnsboller med megastor smag. Og husk: HVER søndag - fastetid eller ej - er en festdag, der kan kalde på en sød og blød sag fuld af snask.

Tak til Odense for en lille fin overraskelsesgavepakke med nougat, marcipan og pynt.

Kedelig bonusinfo: jeg har i dag - 3. marts 2014 - haft en lille kontrovers med en blogger, hvis fastelavnsbollefoto indgik i billedet/googlecollagen øverst i indlægget og som følte sig krænket over, at jeg ikke havde spurgt om lov til at bruge billedet. Det har jeg beklaget, og jeg har fjernet hendes billede fra collagen. Jeg synes ikke at det var kr. 1250 værd at bringe et lille billede, som ikke engang var fantastisk, og jeg synes ikke at det giver mening at åbne døren for at skulle linke høfligt til 35 forskellige blogs på en gang. Hvis jeg af vanvare er kommet til at krænke dig eller andre fotografer juridisk eller personligt ved at bringe dit/deres foto som en del af det billede (som jeg troede var en hyldest til mangfoldigheden og lækkerheden i en verden af fastelavnsboller), så beklager jeg - og om nødvendigt fjerner jeg hele collagen. Just let me know!