Da jeg netop også har været på et lille ophold i Bitterland, så tænkte jeg, at nu var det oplagt at lave rønnebærgele. Bare en lille-bitte portion. Hermed gjort.
- 225 g rønnebær
- 100 g mirabeller med sten
- 2 dl vand
Hæld blandingen i en stofpose i et saftstativ - eller i en sigte foret med et rent viskestykke - og lad saften løbe igennem. Lad det gerne stå og dryppe natten over; jeg har ladet mig fortælle, at den mest pektinrige saft - som får det hele til at gelere - kommer ud til sidst.
Vej din saft og tilsæt en tilsvarende mængde sukker. Jeg fik
- 235 g saft og tilsatte derfor netop
- 235 g sukker
Kog saft og sukker igennem. Fjern det skum, der dannes på overfladen. Hæld geleen på rengjorte glas (jeg skyllede i lidt vodka) og luk dem godt til og køl af.
Det spændende ved at lave gele er, at der altid er en lille risiko for at det ikke størkner som planlagt. Men hvis det går sådan, så kan du ønske dig selv tillykke med, at du i stedet har lavet en dejlig sirup, som kan hældes over is, på yoghurt eller dryppes på en ostemad. Mit størknede nogenlunde.
Det skal understreges, at rønnebærgele - selv med mirabeller i - ER bittert; det er ikke for børn og svage sjæle.
Serviceinfo: utålmodige læsere, som trives bedst med opskrifter og highlights kan roligt stå af her. Der kommer ikke noget spændende, slibrigt eller yderligere bittert herunder. Heller ikke flere opskrifter. Det er bare Klog-Åge - eller i dette tilfælde Ana-Lyse-Lise - der læser fablen om ræven og rønnebærrene igennem.
For det er jo en herlig historie, der har som punchline: "De er sure, sagde ræven om rønnebærrene. Han kunne ikke nå dem." Jeg kender og bruger udtrykket, som en sjov iagttagelse af en meget menneskelig tendens til at nedgøre det, som vi ikke kan få/nå, men når jeg tænker over sagen, er den faktisk lidt underlig.
Den anden mærkværdighed dukker op, når fortællingen oversættes til danske forhold, og vi nu taler om rønnebær. For de ER jo faktisk ikke bare sure, men bitre og egentlig ikke særligt attraktive i deres rå form. Kunne man ikke have valgt en sød frugt? Kirsebær? Blommer?
Faktuelle mystifikationer eller ej, så er det jo godt set, at vi nemt kan henfalde til at kritisere det, som er uden for vores rækkevidde, og at vi kan være ret gode til at bilde os selv ind, at det, som vi kritiserer, er vi slet ikke interesserede i. Det er snarere værdiløst og ikke værd at beskæftige sig med. Sådan kan man jo skåne sig selv for både latterliggørelse og skuffelser. En ræv, der hopper forgæves efter for højtvoksende frugter, er jo lidt svær at respektere i det lange løb.
 | |
| En anden hoppende kendisræv |
Jeg er ikke TV2-fan, har aldrig været det, og bliver det sikkert heller ikke, men man må give dem, at de både kan lovsynge normaliteten og pege ubittert og selvinkluderende på almindelig menneskelig svaghed. Det er nærmest helt unormalt i disse dage. Thumbs up til det.
Nutidens unge er
som sure rønnebær
sagde ræven, han ku´ ikke nå dem
Nu fyrene især
blir virkelig noget værd
stræbsomme, stærke ser de ud
Og så hygger de sig med dans og musik
fester fodbold og matematik
så snakker de om økonomi
og tegner den fremtid vi lever i
Og pigerne de ved
alt om husgerning og kærlighed
de er meget smukke når de smiler
Sammen vil de frem
karriere, hund og hjem
alle hver for sig og lige glade
Og så hygger de sig med dans og musik
fester og fodbold og matematik
så snakker de om økonomi
og tegner den fremtid vi lever i
Nutidens unge er
som sure rønnebær
sagde ræven, han ku´ ikke nå dem
Nutidens voksne er
ræverøde rønnebær
sagde de unge og lod træet fælde
Og så hygged de sig med dans og musik
fester og fodbold og matematik
så snakked de om økonomi
tegned den fremtid vi lever i...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar