mandag, april 04, 2011

Verdens nemmeste chokoladedessert - og endnu et lille lækkert slag i kampen mod madspild

Ville du spise et stykke chokolade, der så sådan ud:
Med Best before 2007?
Nej vel? Det ville i hvert fald være fristende at smide chokoladen i skraldespanden og gå ud og købe noget nyt. Det KAN du selvfølgelig gøre, men hvorfor ikke svinge tryllestaven og slå to fluer med ét smæk: lav en superlækker lille dessert OG udskyd verdens undergang med et par splitsekunder.

Det kræver selvfølgelig, at du har fløde i huset, eller at du køber noget - og fremskynder Armageddon et par splitsekunder. Men sådan er der så meget...

Verdens nemmeste chokoladedessert
  • 100 g chokolade (Her er der tale om en lys chokolade med tilsat pære og karamel, som Netto solgte som spotvare en gang midt i forrige årti, men stort set alle former for chokolade kan bruges. Også frisk chokolade.)
  • ½ dl piskefløde
Bræk chokoladen i småstykker i en lille skål og hæld fløden ved. Varm sagerne op i mikroovnen. Rør rundt indtil blandingen er helt fin og glat. Hæld op i to små glas og stil på køl.

Hvis du tilfældigvis også har en lille gnalling chokolade af en anden slags kan du dekorere den lille dessert.
  • 10-15 g (mørk) chokolade
Smelt chokoladen ved at lægge den i hjørnet af en frysepose. Giv den ganske få sekunder i mikroen. Klip et lille hul i posen og fordel chokoladen over din afkølede dessert.
Når chokoladen er størknet vil den både  pynte og give en fin, sprød kontrast til selve den cremede dessert. Hvis du har en småkage eller et stykke frugt vil det selvfølgelig også kunne løfte desserten op i nogle højere luftlag, men som en lille hverdagsluksusting er chokolade, fløde og lidt tid, det eneste du behøver.
Rigtig god mandag! Stop spild af mad!

3 kommentarer:

Smagssag sagde ...

Wauw, den opskrift vil jeg skrive mig bag øret, for det er da en smart lille fix ting, hvis man får gæster og ikke gider bruge en krig på en dessert!
Tak :)

/Lea -smagssag

Lise Lotz sagde ...

Hej Lea,

Og med mindre du har meget små ører skulle der være god plads! :-)

God fornøjelse!

Lise

Selina Juul sagde ...

Og det er vi også! Wauwww sikke en dessert! Vi sender straks linket til dig i vores fecebook-gruppe, så andre også kan blive inspirerede.

Kærlig hilsen og fortsat god kamp mos madspild,
Selina