Nu begynder den at fylde, at tage form og føles virkelig. Der er ingen vej tilbage, og jeg har sågar lidt morgenkvalme. En gang i den nærmeste fremtid nedkommer undertegnede med en lille ny: en Kage! Kage! Kage!-bagebog med kager uden mel. Terminen er ikke fastsat, men på mandag skal jeg - ikke til scanning men - til fotograf med en samling dejlige kager og småkager. Så bliver det for alvor håndgribeligt.
Jeg blev kontaktet i foråret af Line fra det det lille forlag
Vingefang, og efter en indledende samtale har vi bevæget os langsomt hen mod det, som altså bliver en samling kageopskrifter og historier, som har det til fælles, at hvedemel ikke indgår som ingrediens. En del af opskrifterne har været på bloggen; en del vil være nye.
 |
| Min grønne køkkenlåger agerer kommandocentral. |
Det er både et stort og et lille projekt. Stort, fordi det bare er stort at skulle udgive noget på tryk. Det er også stort og udfordrende, fordi det er en ganske anden proces at skrive til en bog end til en blog. Jeg er jo vant til at skrive helt frit fra leveren og så bare trykke på udgiv-knappen, når jeg ikke har tid eller lyst til at skrive mere. Hvis der er småfejl, uklarheder eller grumsede billeder, så er det bare en del af charmen ved mediet. Sådan er det jo så ikke på tryk.
Projektet er lille i den forstand, at det ikke bliver Den Store Udtømmende Bibel Om Kager Uden Hvedemel. Vi taler ikke coffee table, men en lille fin sag, der gerne skulle være nem - og ikke mindst fristende - at tage med i køkkenet. En overskuelig samling kager, der forhåbentlig kan være med til at gøre op med den fordom, at glutenfri kager er tørre, hvide og kedelige.
 |
| Mine mange kageforme skrives i mandtal. |
I de forløbne måneder har jeg bagt og læst. Skrevet og bagt. Købt kastanjemel og dadler. Smagt og tænkt. Bagt lidt mere. Tænkt lidt mere. Mødt glutenallergikere allevegne. Skrevet lidt mere og bagt igen. Holdt møder med Line og grafikeren Sofie. Lige så stille og umærkeligt er vi så havnet i det, der må være sidste trimester.
Jeg er lidt besværet, og det hele bliver stadig mere presserende. Kurve med nyindkøbte ingredienser og kageforme hober sig op allevegne. Mit fokus har været væk fra bloggen. Præstationsangst har kigget forbi. Kommer det til at gøre ondt? Jeg har advaret min førstefødte om, at jeg måske kommer til at have min opmærksomhed på noget andet end ham i den kommende tid. (Hvilket selvfølgelig passer ham strålende. Han er 17.) Men der er snart en ende på det, og det bliver skønt.
I den forløbne weekend bagte jeg. Mandag aften var småkagebageaften. Tirsdag købte jeg stort ind og forberedte jeg nogle lidt større kager. I går var jeg til møde, jeg købte mere ind, jeg kogte appelsiner og risengrød og bagte kage i en spændende form. I dag står den på flere kager, der skal stå på bagtrappen. I morgen skal jeg også bage og hente sært mel i helsekosten. På lørdag skal jeg bage flere formkager og på søndag skal jeg bage de sidste og sarteste kager. På mandag skal jeg ikke bage.
Nu må jeg suse. En kage skal ud af ovnen. Kommandocentralen skal gøres klar til næste omgang. Jeg har plukveer...
