Et par dråber rosenvand gør drikken ekstra eksotisk; en skive lime frisker.
Sekanjabin er endnu en klassisk persisk kulinarisk opfindelse, som stadig giver rigtig god mening. Det er en sirup kogt på eddike (serkeh) og honning (angabin) ofte tilsmagt med mynte. I Iran, hvor somrene typisk er noget hedere end her, bruger man siruppen som basis for en læskende sommerdrik, sharbat-e sekanjabin, med revet agurk - og som ufortyndet dyppelse til helt frisk, grøn salat. Lækkert, siger jeg bare! (Og klistret!)
Jeg tænker, at sekanjabin også kunne være fiks som et sødt pift i en G & T eller som snask dryppet over en kage, is eller på yoghurten. På en kold sommerdag kunne den fortyndes med kogende vand og ledsage brætspil, krimier og mikado i sommerhuset. Der er mange muligheder. Fik jeg nævnt, at traditionelt har siruppen været yndet for sine medicinske egenskaber? Den skulle være god for både fordøjelsen og andre kropslige ubalancer.
2 1/2 dl sukker eller honning
2 1/2 dl vand
1/2 dl æblecider eddike
en håndfuld frisk mynte
Kog vand og sukker/honning sammen i ca. 15 minutter. Tilsæt eddiken og kog i yderligere ca. 25 minutter. Smid mynten i gryden og kog et par minutter mere. Du skulle nu have en velduftende sur-sød sirup, som hverken er for tyk eller tynd. Den bliver lidt tykkere efterhånden som den køler af. Smag på siruppen og tilsæt evt. lidt mere eddike, hvis du synes, at den skal være mere syrlig.
Lad siruppen køle lidt af. Tag mynten op og hæld din lækre sirup på flaske. Den kan holde sig nærmest evigt.
Og nu vi taler om Iran og forfriskninger, vil jeg her bringe en anbefaling: A Girl Walks Home Alone At Night. Den mest mærkelige og romantiske film i mands minde. Ikke en kage eller et mynteblad i sigte.
Hvis du synes, at det er forfriskende at se en film med en vampyr i burka, der kører på skateboard. Hvis du synes, at det er forfriskende med en film med en kat i en vigtig rolle. Hvis du synes, at det er forfriskende med sort-hvid film. Hvis du synes, at det er forfriskende med en kærlighedshistorie, som af indlysende grunde må udvikle sig om natten. Hvis du synes, at det er forfriskende at se en film på et sprog, du ikke kender. Hvis du synes, at det er forfriskende med iransk popmusik i et soundtrack.
Brandvarm anbefaling til en supercool film!
Hermed er min vaCAKEtion i Iran afsluttet i denne omgang.
Når en udlænding hører om Persien, tænker vedkommende på poesi, eventyr, nattergale, rosenblade og granatæbler. Når de samme mennesker hører navnet Iran, bliver de lidt bange.* Betragtning videreformidlet af Anne Hjernøe (nedfældet efter hendes og min hukommelse) i programmet Anne & Anders Tilbage til rødderne - Iran (ca. 1 t 41 min inde i programmet)
Vi bliver i Iran. Iran, som netop har lavet en atomaftale med Vesten. Iran, som har produceret is i ørkenen i årtusinder. Iran, som er verdens største producent af safran - verdens dyreste krydderi.
Tre små røde støvdragere...
Om safran og Iran
90% af verdens årlige produktion på ca. 250 tons safran kommer fra Iran. Andre lande, fx. Spanien, Marokko og for nylig Kosovo, dyrker også safran. I lande hvor klimaforholdene er passende og arbejdslønnen lav, kan dyrkning af safran give et bedre økonomisk udbytte end mange andre afgrøder.
Safrandyrkning i Kosovo (Smukke billeder!):
Iransk safran af højeste kvalitet kan sælges for $65 (op mod kr. 450) pr. gram. Det er betydeligt mere end prisen på guld. Handelssanktionerne mod Iran har gjort det svært at sælge den iranske safran på de vestlige markeder, men Traders are very clever and when a door is closed they go through the window, siger Ali Sheikh fra det britisk-iranske handelskammer i artiklen Iran's homegrown treasure: the spice that costs more than gold hos CNN (Smukke billeder!).
Safrandyrkning i Iran (Bl.a. om medicinsk brug af safran):
Safran fås ved at samle og tørre støvdragerne fra den lille yndige lilla safrankrokus, crocus sativus. Blomsterne skal håndplukkes ved solopgang i slutningen af oktober eller begyndelsen af november. Hver blomst indeholder tre røde støvdragere, som skal lirkes fri ved håndkraft. 150.000 blomster, der vejer ca. 100 kilo, giver 1 kilo safran.
Den vilde safran og dens mange egenskaber har været kendt og værdsat i mange tusind år, og i mere end 3000 år har mennesker dyrket og forædlet planten. Safran er bl.a. blevet brugt som krydderi, til parfume, som farvestof og som medicin. Fremmede, der kom til Persien, frygtede safranen, fordi den - måske - også fungerede som et kraftigt elskovsmiddel, og de holdt sig fra at spise de mange safrankrydrede retter. Safranstøvdragere er desuden blevet indvævet i fine tæpper, som er blevet brugt fx. til begravelsesritualer.
Safrandyrkning i Marocco (Bl.a. om safran som pensionsopsparing/forsikring):
Det kostbare krydderi har haft stor betydning igennem historien, og i visse perioder har der været dødsstraf for at fifle med vægten på det dyre krydderi. Både tidligere og nu har svage sjæle ladet sig friste til at blande billigere krydderier i den ægte vare for at opnå en større fortjeneste eller simpelthen at sælge noget andet. Turister og andre, der ikke er opmærksomme, risikerer at blive safran-røvrendt!
Som nævnt i mit indlæg om den iranske nudelsorbet Faloodeh Shirazi, serveres denne ofte sammen med en safranflødeis. Mit bud på den originale bastani er forenklet, men utroligt lækker.
Safran-is (fuldfed og MEGET nem)
et godt nip safran
et lille nip salt
1/2 l piskefløde
2 dåser kondenseret mælk
Kog ca. 1/2 dl af fløden op i en lille gryde. Kom safran og salt i fløden.
Knus evt. safrantrådene lidt i en morter
Den skulle gerne med det samme tage både farve og smag af safrantrådene. Tag fløden af varmen og lad den stå og trække i mindst 15 minutter. Hæld resten af fløden i gryden sammen med den kondenserede mælk. Rør godt sammen.
Kør blandingen i ismaskinen, indtil den er som softice. Spis med det samme eller frys den ind til senere fornøjelse. Drys evt. med hakkede pistacienødder.
Fra Wikipedia
Ægte bastani serveres ofte mellem to tynde vafler. Bag evt. vafler i (is-)vaffeljernet eller lav sandwich med småkager. Jeg lavede to kæmpecookies (minus chokolade) og skar firkantede issandwiches, som nu ligger klar i fryseren og venter på sol og varme.
*Bonusinfo:
Hedder det Iran/iransk eller Persien/persisk?
Persien var et rige, som fra 500 fvt. ad flere omgange har været en stormagt i området, og først i 1935 blev navnet Iran kendt internationalt. Siden revolutionen i 1979 har navnet Den Islamiske Republik Iran - kort sagt Iran - været det officielle navn for landet. Iran bruges især i politiske sammenhænge, hvorimod man ofte vil tale om persisk kultur. Iransk er en nationalitet, hvorimod persisk er en etnicitet; dvs. at ikke alle iranere er persere. Landets officielle sprog er persisk, som også kaldes farsi.
