fredag, maj 24, 2013

Supernem og superlækker rabarberkage med kardemomme og hvid chokolade

Nem, nem, nem! Lækker, lækker, lækker!
Bunden er en variation af den svenske favorit kladdkaka, rabarberne fra haven og kardemommen fra God knows where. Tilsammen giver det en kage, der har det hele: blød, sød og sprød - og nem og syrlig også. Lige til at ruske sammen og tage med ud.

Rabarberkage med kardemomme og hvid chokolade (ca. 8 stk.)

  • 100 g smør
  • 100 g hvid chokolade
  • 2 æg
  • 185 g sukker
  • 5 friskkværnede kardemommekapsler
  • 150 g mel
  • ca. 5 rabarberstængler
  • Ekstra sukker

Smelt smør og hvid chokolade sammen. Pisk æg, sukker og kardemomme til det er let og lyst. Rør forsigtigt chokoladeblandingen og melet i dejen. Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir, når den er rørt glat.

Rengør rabarberne og skær dem i stykker på ca. 1 1/2 cm.
Sæt dem ned i dejen, så de kun lige stikker op.
Drys kagen med et pænt lag sukker.
Bag kagen ved 200 grader til overfladen er sprød og lysebrun.
Total nydelse! Enjoy!

4 kommentarer:

Maiken/dronningemad sagde ...

ÅH ÅH ÅHHHHH! Den lyder fantastisk lækker. Keep it simple er ofte det bedste!

Lise Lotz sagde ...

Netop! :-)

sus230 sagde ...

Ja, nem og maaaaajet lækker!!

Tak for endnu en dejlig opskrift.

AKNielsen sagde ...

Virkelig lækker kage - vil prøve den som muffins til mine børns fødselsdag i næste weekend:-)