Halloween er ikke udansk!

En dansk biskop (der muligvis citerede en tidligere kirkeminister) sagde for nogle år siden om danskernes kendskab til kristendommen: "Der er næsten ingen huller i deres uvidenhed." Sådan kan jeg også tænke somme tider.

Disse dage er jeg lidt rystet over så mange mennesker, der ytrer, at Halloween er en uting, et Fælt kommercielt påfund og ikke mindst udansk. Jeg har muligvis oparbejdet en vis overfølsomhed overfor ordet udansk gennem de seneste ti år, men alligevel. Ved de mennesker da slet ingenting?

(De små græskar er lavet som Doodh Peda, mælkekonfekten fra forleden, bare med mere safran og markeret med en strikkepind.)

Det er indlysende, at der er nogle landmænd, der har oparbejdet en ny indtjeningsmulighed ved at dyrke og sælge græskar. Men er det ikke bare den slags hittepåsomhed, som vi hylder i festtaler? Find og opdyrk nye markeder? Bemærk: der er INGEN, der bliver tvunget til at købe dem. Der er muligvis nogen, der føler sig presset til at købe græskar og klæd-ud-tøj, men at føle et pres er ikke det samme som at blive tvunget. Mand jer op, hvis I ikke vil bruge penge på det pjat, og lad ungerne hyle, hvis det er det, der bliver konsekvensen.

Men man kunne jo også - og det er der tydeligvis også en masse der gør - se den blomstrende Halloween-industri som en kærkommen saltvandsinsprøjtning til en fin, gammel dansk tradition.

Jeg skal være den første til at indrømme, at der er gået rod i begreberne. Og jeg fatter det stadig ikke helt: hvorfor er det, at vi i den danske folkekirke fejrer Allehelgensdag (1. søndag i november), når vi som gode lutheranere ikke abonnerer på helgener? Det er en katolsk ting. Hvorfor kalder vi ikke den søndag for Allesjælesdag, som er en fejring af alle - almindelige - kristnes liv og død? Det er jo alligevel den skik, som udleves i mange kirker, nemlig at læse navnene højt på dem, som er døde i årets løb. Måske går man ligefrem tur sammen på kirkegården i mørket, for at minde hinanden om, at døden også er et fælles anliggende.

Og hvorfor kan jeg huske et årligt tilbagevendende radioprogram fra min barndom, hvor der natten mellem den 31. oktober og 1. november, var åbent på P3 for lytternes spøgelseshistorier og for beretninger og musik, der kunne få hårene til at rejse sig?

Man kan læse flere steder om forskelle og sammenhænge mellem Halloween og Allehelgen fx. på Historie-online eller på kristendom.dk Problemet er, at det ikke er helt enslydende. Eller også er det mig der er fattesvag.

Men det korte af det lange er, at Halloween/Allehelgen/Allesjæle har forkus på døden og de mørkere side af livet. Hvis man, som jeg, tænker at årets højtider på forskellige måder sætter spotlys på vigtige almenmenneskelige forhold, så kan man måske også se en pointe i, at vi en gang om året bruger lidt tid på at tænke over netop dødens betydning i vores liv. Ofrer lidt eftertanke på det faktum, at livet ikke er lutter lagekage. Vi løber allesammen ind i nederlag, skuffelser, svigt, tab og andre kedelige ting - og det er ikke fejl i tilværelsen, som skal fortrænges eller for den sags skyld bekæmpes; det er vores vilkår som mennesker.

Halloween/Allehelgen er - ligesom Fastelavn, der begyndelsen på nedtællingen til den alvorlige del af Kirkeåret, nemlig påsken med korsfæstelse og død - så alvorligt, at det kan være nødvendigt at tilsætte lidt comic relief for at kunne kapere det. Her kommer udklædning og løjer ind i billedet. Det er ikke KUN pjat; det er pjat på den mest alvorlige baggrund tænkeligt: døden.

Ingen særlig opskrift i dag, men link til min opskrift fra sidste år på helgenknogler på Kristendom.dk