søndag, oktober 02, 2011

Forbandede fedtskat. Friturestegt smør til folket!

Friturestegt smør. Ja, det hedder "retten".
Og så er den parole måske alligevel ikke helt skudsikker. Damn!

Friturestegt smør tager en del forberedelser, kræver plads i den alt for fyldte fryser, sviner i køkkenet, giver friturestank til tøjet og smager ikke specielt henrivende. Jo, paneringen med flormelis og hjemmelavet mirabellesylt er der såmænd ikke noget i vejen med, men smørret... Jeg forsøgte endda at peppe det op med citronskal, men selv for mig er der en grænse: jeg KAN ikke tygge en klat smør og påstå at jeg nyder det - selv ikke for en højere sag. Sorry, butter lover-kollegaer. Sorry Brødrene Price. Sorry.

(Jeg bringer ikke nogen opskrift på Fried Butter; jeg kan ikke helt stå inde for projektet. Hvis du brænder for selv at prøve at fritere smør kan du - ligesom jeg - bruge Paula Deens opskrift. Jeg valgte at gøre retten sød i stedet for salt ved at tilsætte nogle skefulde flormelis og revet skal af en citron. Jeg droppede så også salt og peber.

Du er såmænd også velkommen til at komme forbi og hente et par frosne smørklumper med panering hos mig en af de nærmeste dage. De ligger i fryseren indtil jeg finder på noget andet at bruge dem til. Jeg frittede kun to til mig og to til junior, og vi taler trods alt om næsten en hel pakke smør. Det skal altså ikke gå til spilde! Kun det, som vi ikke spiste op, er røget ud.)
Nej, jeg kan altså ikke få det ned...
Men når det er sagt: SÅ FAT DET DOG! Den fedtskat er da totalt latterlig! Hvad F..... er meningen? Hvem tror I, at I er, der på den klodsede og tilfældige måde vil prøve at tvinge mig til at spise "sundt"? Kan I ikke forstå, at smør og fedt ikke er usundt?

Gode og naturlige råvarer, som vi har spist i århundreder er ikke usunde. Det er ikke den enkelte råvare med højt fedtindhold, der gør mig og danskerne syge og fede; det er livsstilen; madmængden; livstomheden, der fyldes op med mad i stedet for mening; det er den evigt voksende velmenende "videnskab", der med sine tusindvis af indviklede, modstridende og tekniske resultater gør os mere og mere fremmede for vores egen krop og dens signaler; overinformationen, der får os til at lytte til det seneste mærkelige råd og glemme at tænke selv.

Hvis det endelig skulle være, hvad så med at brandbeskatte rødvin, øl og andre alkoholiske drikke? Det siger nemlig ikke mig så meget, og gør ikke noget synderligt for folkesundheden - hvis man ser på sagen med de stramme sundhedsbriller på. (Giv mig en flaske rødvin til min fødselsdag og jeg tænker Åh nej, hvordan får jeg den omsat i en dessert inden udløbsdatoen? Giv mig en æske chokolade - eller en pakke smør - og jeg vil føle mig som en rig og elsket kvinde.)

Men Næh nej. Alkoholen må man ikke røre; så flytter danskerne bare deres indkøb over på den anden side af grænsen. Right! Mon ikke snarere det er fordi vores beslutningstagere - og en masse normal-danskere - ikke vil undvære deres billige rødvin? Fordi der er stil over at drikke sig ihjel. Det er blæret at sidde og udveksle franske vinnavne, at tale om terroir og frugtnoter på en helt anden måde end det er cool at snakke om 250 g Lurpak. Sorry, wine lovers, det er ikke jeres skyld; jeg bliver bare så ØV!

En anden model, der kunne bruges, hvis man virkelig gerne ville have danskerne til at spise sundere ville være at sænke/fjerne momsen på decideret sunde råvarer; altså at gøre frugt og grønt billigere. Men nej, det kan heller ikke lade sig gøre; det er alt for indviklet rent administrativt. Helt sikkert! Svenskerne kan fx. finde ud af det. Og grækerne. Pudsigt nok er der rigtig mange andre lande, der arbejder med differentieret moms.

Det hele ER sikkert meget indviklet, og måske vil det vise sig på langt sigt, at danskerne NU tager sig sammen, spiser magert, begynder at løbe og holder op med at drikke. Jeg tror det bare ikke. Jeg synes , at fedtafgiften virker ret uigennemtænkt. Det er igen en løsning, der fokuserer på - sikkert næsten rigtige - sundhedstal og på at skulle signalere handlekraft. Det er selvfølgelig også meget nemmere end at begynde at sætte spørgsmålstegn ved vores samlede livsstil.

Jeg nægter altså, fordi jeg bliver presset på pengepungen, at gå fra at bruge godt og velsmagende smør i mine kager, og begynde at bruge - Gud forbyde! - bagemargarine!

Adam og James må være ypperstepræsterne, der holder modet oppe hos os alle på denne sorgens dag: SMØR! Rigeligt SMØR! Rigeligt SMØR til folket!

7 kommentarer:

Andrea sagde ...

Jeg er voldsomt imponeret over, at du kastede dig ud i projektet.

Og ikke overrasket over, at det simpelthen ikke smager godt.

Hvad angår fedtskatten - og det er jo det, den den afgiften på mættet fedt er - så er jeg helt enig i dine betragtninger.

Lise Lotz sagde ...

Tak for imponeringen! :-)

Jeg troede faktisk på, at det kunne komme til at smage godt. Fedt, men godt. Jeg har drømt om projektet i nat, og måske er jeg alligevel nødt til at prøve igen. Måske gjorde jeg noget forkert.

Det burde jo være ligesom Chicken Kiev - bare uden chicken og Kiev - og det er jo en herlig ret...

Berit sagde ...

SÅ enig! Får næsten (men også kun næsten) lyst til at kaste mig ud i friturestegt smør. Bare i protest.

cphfoodie sagde ...

Hear hear!!!!

Lise Lotz sagde ...

Tak, Berit og cphfoodie!

Kim Schulz har samlet links til flere indlæg om fedtskatten: http://grillkokkerier.dk/2011/10/01/jeg-vil-have-fedt-pa-den-fede-made/

Vi er mange, der mener...

Lise

Andrea sagde ...

Kan ikke helt gennemskue, om du kom cream cheese i smørret, som Paula Deen.

Ellers faldt jeg over disse småkager, som resten af din "dej", måske kun justeres hen i retning af:

http://www.food52.com/blog/2584_cream_cheese_cookies

Lise Lotz sagde ...

Hej "Andrea",

Jo, cream cheese kom der i, så den småkageopskrift er et godt bud på at få klumperne brugt. Nogle af klumperne har jeg paneret allerede, men lidt rasp, en lille smule mel og æg kan vist stadig give god mening i en dansk cream cheese cookie variant...

Men først blækhatte.:-)

Lise