Pavlova og den uperfekte sommerdessert

Der er mange marengssommerdesserter i omløb og med god grund. Man kan med temmelig enkle midler fremtrylle overdådige og imponerende kreationer, som indeholder et væld af gode sanseindtryk.

Den klassiske Pavlova består af en marengsbund, som er sprød udenpå og blød indeni og som er pyntet med flødeskum og friske bær. Desserten er opkaldt efter den russiske balletdanserinde Anna Pavlova, som levede fra 1881 til 1931. Når man ser gamle filmklip af hende danse, giver det rigtig god mening, at hun har fået netop dén dessert opkaldt efter sig: en blød kvinde, der danser let og fint i en kjole så hvid og sprød som marengs.


Nu ved jeg lige så lidt om ballet, som bønder forstår sig på agurkesalat, så jeg har læst lidt om den gode Anna. Hun var åbenbart i sin samtid den helt store stjerner og selv den dag i dag anses hun for at være en af historiens allerstørste klassiske dansere.

Det var under - eller efter - en tourné til Australien og New Zealand i 20'erne, at nogen komponerede denne dessert i hendes ære. Der har efterfølgende været en lang disput mellem Australien og NZ om, hvilket af de to lande, der har retten til at kalde sig Pavlovaens hjemland. Sagen er ikke endelig afgjort.

Det, som i mine øjne er særligt tankevækkende, er, at Anna Pavlova teknisk set åbenbart slet ikke er så pokkers formidabel endda. I kommentarerne til en anden YouTube-video, hvor to gamle balletkoryfæer Natalia Makarova og Sir Frederick Ashton diskuterer balletteknik, noterer adskillige sig, at hun ikke strækker benene ordenligt, som det forventes af en klassisk balletdanser.

KLOKLOKLO456 skriver fx.: And HAH. My pointe teacher is constantly bitching my legs are BENT. Next time, I will tell her. 'Madame, vous connaisez Anna Pavlova?'. wickedlady4180 skriver: She was famous for dancing with bent legs, and bad turnout. But her stage presence made her a star.

Og sådan er det netop også med desserten! Den har en fantastisk stage presence - også når den ikke er udført teknisk set helt korrekt. Som i mit tilfælde. Min chokoladepavlova var lidt underbagt og derfor lidt blødere - for ikke at sige direkte snasket - indvendig end protokollen foreskriver. Og fik alligevel næsten stående ovationer, for den så henrivende ud og smagte skønt.

Chokoladepavlova

• 3 æggehvider
• 3½ dl sukker
• 1 spsk æbleeddike
• 1 spsk Maizena
• 175 g smeltet mørk chokolade

• 2½ dl piskefløde
• sød, blød, rød frugt - fx. jordbær og granatæble

Pisk æggehvider, sukker, eddike og sukker indtil du har en ret fast marengsmasse. Smelt chokoladen imens. Vend forsigtigt den smeltede chokolade i marengsen. Du kan godt nøjes med ganske få omrøringer med en stor ske, så massen stadig er marmoreret.

Hæld chokomarengsmassen i en rund springform belagt med bagepapir.

(Jeg tegner formens omkreds på et stykke bagepapir og klipper det ud 5 cm. fra kanten. Herefter klipper jeg indsnit med 5-8 cm's mellemrum hele vejen rundt. Så kan bagepapiret kommes i formen og dækker bund og sider uden at krølle.)

Bagepapir - tutu-style

Anna P i sin Giselle-tutu

Fordel  marengsmassen i formen og bag kagen ved 150 grader i ca. 1 time. Min kage blev som nævnt lidt underbagt, og der er nok fordi, jeg fik lidt marengshjerne: når jeg bager mindre marengs, der skal tørres helt igennem, skal ovnen gerne være mindre varm end 150 grader. Det kan min ovn kun præstere, hvis jeg lader ovnlågen stå på klem med en træslev i klemme. Altså frem med sleven også denne gang, men det var vist ikke nødvendigt. Noteret til næste gang!

Når marengsbunden er færdigbagt (!) tages den ud og køles helt af. Flyt forsigtigt bunden over på et fad. Pisk flødeskum og fordel det over kagen. Rens dine favoritfrugter og fordel dem yderligere ovenpå. Jeg havde en klase tørrede hyldebærblomster liggende. De blev drysset allerøverst og fungerede som en ekstra lille piruette med bøjede ben.