Jeg så i går hos the forbitten word, at internetforretningen Coolstuff søger julegavetestere blandt bloggerne. Jeg havde nok diskvalificeret mig selv, hvis forretningen søgte objektive og videnskabeligt redelige testere. Jeg er nemlig frygteligt positivt forudindtaget efter tidligere handler.
Nu søger Coolstuff så ikke nødvendigvis testere af den førnævnte kategori, så derfor er jeg blevet lukket ind i varmen med en dertil hørende hemmelig gavekortkode, som jeg kan bruge, når jeg køber den gadget, som jeg vil teste. Herligt!
www.coolstuff.dk |
Min sjæl er dog ikke mere solgt, end at jeg har frie hænder til at skrive, hvad jeg vil om det produkt, som jeg vælger. Jeg kan rose og rise helt frit. Billigere er min integritet trods alt heller ikke...
Jeg vil vente med at afsløre, hvad jeg har tænkt mig, men et kvalificeret gæt kunne være, at det vil have noget med kage at gøre...
5 kommentarer:
Ha ha, mon ikke du undgår Helvede :-)
Jeg glæder mig til at se hvad du vælger!
haha - Og hvis du kommer til Helvede alligevel, kan du så ikke fortælle de andre der nede om CoolStuff:-) de har vel også internet der nede:-) /Anders fra CoolStuff
Jeg krydser fingre og venter og ser, om jeg skal op eller ned!
@Klidmoster: du hører nærmere!
@Anders: Der må være et stort uopdyrket marked for kølige gadgets! Med mindre at Helvede lige præcis er defineret ved at være et sted uden internet. Sådan er vi nogen, der somme tider har det... :-)
Lise
Jeg har nu også solgt min sjæl for et kagestempel og noget blingbling - men på den anden side, så havde vi nu fine erfaringer med dem i forvejen.
Hej Signe,
Ja, det er jo ekstra nemt at blive lokket, når det er noget, som man i forvejen har tillid til. :-) Jeg blev grebet af den gode stemning og købte en DYR julegave til katten. Så om ikke andet har Coolstuff fået lidt handel i dag. Og jeg glæder mig til at få min pakke. Alle er glade. Hvor er det smart!
Lise
Send en kommentar