søndag, september 06, 2009

Kvæden - frugternes diamant

Lad det være sagt med det samme: kvæden har nok en lang og eventyrlig historie, men frugten selv er stenhård, ofte smågrim og ikke sådan lige til at gå til. Den skal tilberedes. Koges. Længe. Men så får man også noget helt særligt og aromatisk ud af anstrengelserne.

Nogen vil synes, at det var spild af tid; andre vil synes, at naturen har vist sig fra sin mest fantastiske, komplekse og elegante side. Du er nødt til at prøve.

Kvæden er en æblelignende frugt og den er blandt de frugter, der har været kendt af mennesker allerlængst. Nogen mener sågar, at Eva slet ikke spiste et æble, men en kvæde. Og Afrodite, den græske kærlighedsgudinde, som ifølge fortællingerne havde et særligt forhold til æbler, er måske også blevet misforstået. Måske var også hun i virkeligheden betaget af kvæden og dens helt specielle duft.


Det fortælles også, at en bryllupsskik i det gamle Grækenland gik ud på at gæsterne kastede kvæder (AV!) efter brudeparrets vogn, når det unge par var på vej til deres nye hjem. Når de nåede frem, spiste de en kage af sesam og honning (det må være som de små firkantede, flade tingester, man kan købe i fx. eksotiske grøntforretninger) og bagefter blev bruden budt en rå kvæde, som skulle sikre hendes frugtbarhed.

En anden myte - eller måske er det sandt? - fortæller, at hvis en gravid kvinde spiser masser af kvæder, vil hun føde et barn, som bliver både flittigt og intelligent.

Men hvad kan den bruges til, kvæden? Jeg kender kvædebrød, som er en gammel form for konfekt. Kvædebrød kan spises netop som konfekt, men er også godt til fx. stærk ost.
Jeg prøvede at lave kvædebrød for første gang sidste efterår. Det gik overraskende godt, og her kommer opskriften; den er meget omtrentlig og ja, det er en lang og besværlig proces:

1 kg kvæder
vand
1 kg sukker
Evt. lidt citronsaft/-syre

Læg kvæderne i en gryde og dæk dem med vand. Kog dem hele i ½-1 time. De skal være helt møre.



Tag kvæderne op af vandet (gem det; måske får du bruge for noget senere) og pil skrællen af dem. Fjern også kernehuset. Pres det kogte frugtkød genne en sigte og hæld pureen i en ren gryde. Tilsæt sukkeret og så skal der koges. Hvis blandingen virker tør kan du tilsætte lidt af kogevandet fra før. Kog længe. Længe. Længe.
Kvædepureen vil langsomt skifte farve og konsistens. Fra noget vandet, lyst sjap til en mørk-orange, lavaboblende masse - der brænder sig fast på din hud, hvis du ikke passer på!
Hvis du har et sukkertermometer kan du stile efter 106 grader. Jeg mener, at min kloge mors husmodertip var at tage en lille smule på en teske og dyppe den i koldt vand. Så skal massen blive fast og ikke gå i opløsning i vandet.
Smag også på kvædemassen. Selvom kvæderne er sure fra start, gør kogningen - og sukkeret naturligvis - at der godt kan blive brug for lidt citronsaft eller citronsyre til at justere smagen lidt. Du må prøve dig frem. Ikke alle kvæder er lige sure.



video

Når kvædemassen har kogt længe nok hældes den op i et fladt fad/en bradpande, som er foret med bagepapir. Når den er kølet lidt af - og stivnet - drysser du sukker på. Når den er helt kold, kan du vende den ud på et andet stykke bagepapir, og drysse sukker på den nye overside.


Nu skal kvædebrødet tørre i nogle dage. Vend det et par gange om dagen og sørg for, at det hele tiden er dækket med sukker.

Skær kvædebrødet i tern og vend stykkerne i sukker. Lad dem tørre lidt mere.

Så er kvædebrødet endelig klar til juleaften. Eller en god ostemad.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

behovet for at se:)