
Jeg fik vist aldrig fortalt, hvad jeg gjorde med resten af
lakridsglasuren: den blev sprøjtet ud til små figurer, og efter et døgns tørretid havde jeg de fineste, hjemmelavede lakridspastiller. De smager af rigtig lakrids. Kan det være meget nemmere?! Flormelis, vand, lakrids- og (lidt) salmiakpulver. Røre, røre, røre. Sprøjte, sprøjte, sprøjte. Vente, vente, vente. Og haps! Lakridser i eget design.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar