torsdag, februar 28, 2008

En formkage med abrikos



Den ene af mine to nye, grønne forme fra Netto måtte i anvendelse allerede i dag. Endnu en gang måtte Auroras Kage stå model, og det blev en dejlig kage.

Den var dog blevet en anelse tør; jeg var bange for at bage den for lidt, fordi den var højere end normalt, så derfor fik den måske LIDT for længe i ovnen. Men jeg flækkede den og smurte abrikosmarmelade mellem de to lag.

Resten af marmeladen varmede jeg i mikroen, så den blev lidt tyndtflydende, og hælte/smurte et godt lag ovenpå. Det størknede til en blank "lak". Øverst fik kagen lidt chokoladesnirkler; det ser altid godt ud. Og voila! Endnu en skøn kage var født - og blev spist!

1 kommentar:

knitting by kaae eller bare Charlotte sagde ...

Og den smagte helt FANTASTISK... Tak Lise fordi du er så dejlig at bage til os...