Winterspring gourmet isdesserter? Bom-bom...

Tak for verdens bedste sorbet, sagde min trettenårige ven, da han havde smagt (hindbær- og) hybenrosesorbeten, som jeg havde med. Jeg var kommet på semi-spontant besøg hos nogle venner og havde taget en lille ting med til dessert: et isdessert-"kit" fra Winterspring Isdesserter. 

Baggrund: Winterspring Isdesserter har sat sig for at lave sæt/kits med isdesserter i samarbejde med Danmarks dygtigste kokke: "To share the bliss of Nordic ice desserts with the world." Ambitionen er, at også personer, der ikke har tid/lyst/evner til at kreere i det søde køkken, alligevel skal kunne byde gæster – eller sig selv - på en dessert, som er på michelinniveau. Til udviklingen af de første tre kits har Winterspring Isdesserter allieret sig med stjernekokken Rasmus Kofod fra Restaurant Geranium, som bl.a. har to michelinstjerner og en Bocuse d’Or i rygsækken. 

Produktet: Et isbokssæt består af tre bøtter med hhv. en flødeis, en sorbet og noget drys til at komme på toppen. De tre små bøtter kommer samlet og yderligere emballeret i isolerende flamengo, så man kan få isen hjem fra butikken uden at den smelter og/eller tage den med på skovtur eller på besøg hos venner. Jeg går personligt ikke så meget op i økologi, men det er sympatisk, og det skal nævnes, at Winterspring-isdesserterne er lavet på økologiske råvarer.

Indtil videre er der udviklet tre sæt:

Sæt 1: Lakrids/hybenrose m. hakket hvid chokolade 

Sæt 2: Kamille/æble m. ristede græskarkerner (Billede fra Pinterest)

Sæt 3: Chokolade/havtorn med hakket mørk chokolade (Billede fra Pinterest)

Hvorfor anmelder jeg Winterspring Isdesserter?

Jeg deltog i en møde-og-smage-seance i det nyåbnede Irma-flagskib i stueetagen i Axelborg/på Axeltorv for et par uger siden. Vi var et par håndfulde bloggere og madskribenter, der var inviteret via Danske Madpublicister til at møde både butikschefen i den nye Irmabutik og kvinden bag Winterspring Isdesserter. Og til at smage, naturligvis. Her smagte vi på kittet med kamille-flødeis og æblesorbet og vi fik allesammen et sæt med hjem. Jeg fik sættet med hybenrose-lakrids. 

Isdessert fra Winterspring og æblemost fra Fejø - foruden Karina S fra Winterspring og en ægte irmapige!

Jeg begiver mig ikke så tit af med egentlige anmeldelser; dels har jeg rigeligt at se til med at få skrevet om mine egne frembringelser og dels skal et givent produkt passe ind i min blogs og min verden. Jeg gør det denne gang, fordi der er en god bonushistorie (se i bunden  af indlægget), og fordi min oplevelse med "produktet" satte tanker i gang. Og måske synes jeg dybest set kun, at det er sjovere at anmelde, når jeg er enten meget begejstret - eller når jeg har noget kritik, som jeg synes er væsentlig.

Vurdering kamille/æble:
I Irmabutikken smagte vi - som nævnt - små anretninger med kombinationen af kamille-flødeis, æblesorbet og ristede græskarkerner, mens vi fik den sympatiske historie om det grundige arbejde, der er gået forud for lanceringen af det nye gourmet-produkt. Jeg var ikke imponeret:

• Udseende: u-smukt og uspændende. To meget lyse is og brun-grønne græskarkerner. Hverken frisk kontrast eller visuel elegance.
• Konsistens: både flødeisen og sorbeten var meget lækker og blød! Dejligt med noget knas på toppen.
• Smag: kamilleflødeisen var interessant, fordi kamille er en ukendt is-smag for mig, men smagen var ikke særligt markant mod den fede flødeis; nærmest bare lidt fad. Æblesorbeten var friskere, men når man tænker på, hvor fantastisk en bid af et friskt, dansk (Nordic!) æble kan smage, så var den altså heller ikke særligt overbevisende.Jeg kan godt forestille mig, at de to smage - æble og kamille - kan noget spændende sammen; jeg oplevede det desværre bare ikke. Og græskarkerner? Ristede? Tjo. En smag, der hverken byder ind med noget særligt til kamille-æble-kombi'en, men som jo heller ikke gjorde stor skade. 
• Andet: Er græskar(-kerner) specielt "Nordic"? Ville fx. ristede rugbrødsflager eller tørret æbleknas ikke være mere i tråd med drømmen om at dele den nordiske smag med alverden? Græskarkerner er desuden et absolut hverdagstilbehør til en kedelig hverdagssalat i mit køkken,  så hvis jeg bliver lovet en nem dessert på michelin-niveau, så forventer jeg mere end ristede græskarkerner. 
• Value for money/samlet vurdering: et dessertkit, der indeholder (ca./vistnok) 750 g is og en håndfuld drys koster kr. 160. Det er mange penge for isdessert til fire personer. Hvis jeg så endda var blevet blæst bagover af overraskende og intense smage eller et overraskende tilbehør, ville jeg måske tænke, at pengene var godt givet ud. Det kan hurtigt blive dyrt selv at lave en lækker dessert. Men som sættet er nu: Nej. Det er ikke en løsning på mine dessert-udfordringer.

Vurdering hybenrose-hindbær/lakrids:

• Udseende: hybenrosesorbeten havde en smuk lyserød farve. Lakridsisen var naturligt nok brun. Hakket hvid chokolade på toppen. Jeg kan ikke mærke nogen visuel tanke bag den kombination, men den var dog lidt mindre anonym end kamille-æble-anretningen.
• Konsistens: igen helt vidunderligt blød på tungen. Dér er ikke noget at komme efter! Drys af hvid chokolade? Ikke nogen superspændende kontrast.
• Smag: Hybenrosesorbet’en var ved Gud meget, meget lækker: En på en gang frisk og parfumeret smag med mindelser om lange sommerdage, solskin ved stranden og børns hjemmelavede rosenparfume i en gul plastikspand. Sødme fra rosenbladene og syre og friskhed fra hindbærrene. Det kan man ikke bare lige eftergøre selv. Ikke engang med en dyr ismaskine i huset. Jeg er helt enig med min unge ven: weltklasse! Lakridsisen, der dannede makkerpar med den smukke, lyserøde sorbet, var mere ordinær. Lækker, men ikke noget, der fik engle, lærker eller andre sommerlige, vinterlige eller forårsagtige væsener til at synge. En ok-lækker lakridsis, som jeg nemt selv kan lave lige så godt. Eller købe "i løs vægt". Men jeg er jo så heller ikke målgruppen, der ikke har tid, lyst eller evner…
• Andet: I min mund fungerede de to istyper ikke særligt godt sammen. Sorbeten var sublim, men nydelsen af den blev forstyrret – og lidt forringet – af konkurrencen med lakrisdssmagen. Den blev så heller ikke hjulpet noget nyt og bedre sted hen i mødet med den mere frugtige sorbet. Og så drys af – bevares, god – hakket hvid chokolade? Øh, fint nok, men hvis jeg skal føle mig henført til en fin restaurant, så er hakket chokolade ikke midlet. Jeg kan selv hakke hvid chokolade! Og det kan den, der ikke har tid/lyst/evner altså også. Hvis ikke fantasien rækker til noget mere Nordic end hvid chokolade, hvorfor så dog ikke i det mindste servere den lidt mere elegant end bare hakket? Få den støbt som små snefnug, stjerner eller (hyben-)roser; få lavet små kugler - snebær? - i forskellig størrelse; eller abstrakte snirkler, som jeg ikke kan få andre steder.
• Value for money: Giv mig for kr. 150 af sorbeten, og så hakker jeg selv for kr. 10 hvid chokolade ud over den!

Jeg er fristet til at købe den sidste kombinationspakke; den lyder faktisk ret spændende rent smagsmæssigt, og visuelt er der noget dramatisk over den. Hakket chokolade som drys synes jeg dog også lyder lidt pauvert. Der er så mange spændende frugter og urter i den danske/nordiske natur, som kunne bruges og som kunne understøtte tanken om at vise verden det helt specielle, som findes i vores hjørne af kloden.

Samlet set:
Jeg kan simpelthen ikke begribe, at en så dygtig kok som Rasmus Kofod har udtænkt og udviklet smags- og tilbehørskombinationerne i disse dessert-samlesæt; de virker uambitiøse og ufærdige på mig. Prisen er på en gang for høj og for lav. For høj i forhold til, hvad der rent faktisk er i pakken; for lav - åbenbart - til at man i produktionen lige kunne gå de skridt ekstra med det visuelle, smagskombinationerne og drysset, der kunne ende med at gøre Winterspring til en oplevelse, som det var værd at betale dyrt for.

Oplevelsen med Winterspring Isdesserter satte gang i de klassiske tanker om bloggerens rolle som anmelder. Det er virkelig svært (for mig) at mande sig (/mig) op til at komme med en kritisk tilbagemelding: Jeg er blevet inviteret og beværtet af rare mennesker med gode intentioner både for arrangementet og produktet, og jeg har fået dejlig dessert med hjem, som jeg kan dele med gode venner. Bare sådan uden videre. Og så er jeg bare et utaknemmeligt skarn, der ikke synes at det hele er vidunderligt! (Og som måske ikke bliver inviteret en anden gang…) Men jeg synes faktisk, at det er min forbandede pligt, at sige, hvad jeg tænker. Det er bloggerens lod i livet: at holde fast i sin uafhængighed på godt og ondt. Med lidt held bliver det vel modtaget. 

Bonusinfo:
Winterspring - på dansk "vintervår" - er betegnelsen for en ekstra årstid, som man opererer med bl.a. i Nordsverige. I områder af verden, hvor kulde og mørke har overtaget i store dele af året, er det ikke så mærkeligt, at sproget bliver mere detaljeret og nuanceret omkring de små ting, der viser, at foråret og varmen er på vej. Vintervår er tiden, hvor vinteren er begyndt at slippe taget, og hvor de første små tegn på forår er begyndt at vise sig. På Wintersprings hjemmeside er det smukt beskrevet: Winterspring translates as 'vintervår' in the Nordic languages - our northerly ‘fifth season’. Placed between the chill of winter and the coming of spring, this enchanting season is filled with contrast and expectation – just like every Winterspring dessert creation.

I det hele taget er markedsføringen af Winterspring Isdesserterne både meget smagfuld og poetisk. Jeg ville selvfølgelig gerne se mere til den mytologiske side af "vintervår" og mødet mellem det nordiske mørke og lys. De kontraster i smage og årstider, som vores placering på kloden giver anledning til, kunne udfoldes yderligere som en særegen storytelling omkring isdesserterne, men jeg så selvfølgelig også gerne at produktet blev bragt bedre i overensstemmelse med den stemning og købelyst, som ordene og billederne fremmaner...

Bonusinfo ekstra:
Winterspring er også et landskab i World of Warcraft: en frostkold dal i det nordlige Kalimdor. Den skal vi lige have med!