Pastel de nata - portugisisk flødetærte. VaCAKEtion II

At rejse er at leve, sagde gamle HC Andersen, og han uddyber: Den lykkelige Erfaring har jeg gjort, at alt, eftersom Kunsten og Livet er blevet mig klarere, desmere Solskin er der udenfra strømmet ind i mit Bryst; hvilken Velsignelse er ikke opgaaet for mig efter tidligere mørke Dage. Ro og Forvisning er kommen i min Sjæl; en saadan Ro lader sig imidlertid godt forene med det vexlende Reiseliv; der var en Tid, jeg følte mig saa haardt trykket og forpiint herhjemme, at det at være ude var idetmindste en Ophør af at lide - det Fremmede fik herved en Fredens Glands, jeg fik det kjært, og da min Natur er at slutte sig let til Menneskene, der da igjen give Tillid og Hjertelighed, saa følte jeg mig ude vel og kom der gjerne. (Mit Livs Eventyr, 1855)

Det er jo meget godt. Jeg elsker også at rejse - og jeg elsker lige så meget at komme hjem efter en rejse med nye oplevelser i bagagen. Jeg er vild med, at besøg ude kan få hjemme til at forandre sig. At en rejse ud i den store verden kan få den lille hjemlige verden til at blive større, bredere, dybere, smukkere. At perspektivet på hverdagen og det selvfølgelige flytter sig en lille smule, så verden bliver ny igen. Sådan virker gode rejser på mig.

Men rejser koster. Tid. penge. Planlægning. Derfor er rejser ikke altid mulige, selvom de er dejlige. Så må man jo gøre noget andet, der smager lidt af fugl. Eller af kage.

Jeg vil sætte en lille serie i søen: VaCAKEtion. Kagekulinariske rejser - uden at forlade det hjemlige køkken. Lad os sige, at indlægget om digestives fra Skotland var begyndelsen på min vaCAKEtion.

I dag går turen til Portugal. Vi skal lave en af landets kendteste kager: Pastel de nata. Flertal (hvilket ikke er helt uvæsentligt, for kagerne er ret små og frister til, at man spiser mere end én): Pastéis de nata.

Jeg har aldrig været der, og jeg ved i virkeligheden ikke så forfærdelig meget om landet. Jeg ved, at det er sydpå og varmt. Jeg ved, at landet er katolsk. Jeg ved, at hovedstaden hedder Lissabon. Jeg ved, at landet engang var en søfartsnation og en stor handelsmagt.

Cantino Planisphere, 1502. Det ældste verdenskort, der viser Portugals  opdagelser i øst og vest.

Jeg ved også, at man laver portvin i Portugal; det ligger lissom i navnet som en fin huskehjælp.

Jeg har tidligere skrevet om de portugisiske traditioner for både kager og navngivning af samme fx. i indlægget om "Toucinho do ceu (Himmelsk fedt/bacon)". Det viser sig, at både portvinsproduktionen og det forhold, at landet er katolsk, har haft en kraftig betydning for kagekulturen i landet: til klaring af portvin og til stivelse af visse dele af især nonners beklædning har man brugt store mængder af æggehvider. Eftersom stop-spild-af-mad er en gammel tanker, har man selvfølgelig fundet anvendelse for de mange æggeblommer, som derved blev til overs, og rigtig mange af de portugisiske kager er fulde af æggeblommer. Det gælder ikke mindst dagens kage: pastel de nata.

En del af de portugisiske kager har fantasifulde navne, der somme tider tilbyder et lidt frækt og/eller humoristisk blik på klosterlivet, men navnet på dagens kage betyder slet og ret flødetærte. Såre simpelt.

De små tærter er da også relativt enkle at lave; især hvis man køber færdig butterdej. Det gjorde jeg.

Pastéis de nata 
(Ca. 24 stk)

• 1/2 l piskefløde
• 9 æggeblommer
• 125 g sukker
• 1 kanelstang eller et lille drys stødt kanel
• strimler af det gule af skallen fra ca. 1/2 ikke-overfladebehandlet citron
• 1 tsk vanillesukker
• 1 lille nip salt
• lidt smeltet smør til formene
• 2 pakker rullet butterdej a 270 g (fra Irma) Anden butterdej kan også bruges. I alt 500-550 g

Rør alle ingredienserne til cremen sammen i en lille gryde. 

Masser af æggeblommer!

Sydlandske smage.

Varm blandingen forsigtigt op til kogepunktet under stadig omrøring, så den tykner. Tag cremen af varmen. Bliv ved med at røre lidt. Hæld den varme creme gennem en sigte, så kanelstang, citronskal og evt. andre ujævnheder kan fjernes. 

De sorte korn er fra hjemmelavet vanillesukker lavet af tørre vanillestænger  kværnet med sukker.

Lad cremen køle lidt af.

Kageskallerne har lidt personlighed: dejen skal nemlig ikke bare udstikkes i cirkler. Lav en rulle af butterdejen og skær skiver af rullen

Smør 24 linseforme med smeltet smør. Tag hvert skive butterdejsrulle og mas den flad.

Læg den flade dejspiral i linseformen. 

Kom 1-2 skefulde flødecreme i hver dejhulning.

Bag de små flødetærter ved 275º i ca. 15 minutter. Kagerne må gerne blive en anelse mørke i kanten.

Flødetærterne bliver særligt fine på "ryggen"!

Bonusinfo: Det var helgendag for Lissabons skytshelgen Sankt Antonius af Padua forleden den 13. juni, og flødekagerne skulle have været på bloggen den dag. Dagen fejres i Lissabon med optog og masser af bryllupper, fordi Antonius også er kendt for at bringe par sammen.

Sankt Antonius blev født ind i en velhavende familie i Lissabon, men afskrev sin velstand og blev franciskanermunk, og som voksen levede og døde han i Padua i Italien. Udover at være sin fødebys særlige beskytter tager han sig også af gravide kvinder, sult og fattigdom, sømænd, fiskere - og forsvundne sager! Tiden blev væk for mig.

Det siges om ham:

Havet lyder og lænker brydes 
og livløse lemmer genopretter du 
mens tabte skatte dukker op igen 
når unge eller gamle beder om din hjælp.

God rejse til Portugal!