lørdag, maj 03, 2008

Monsterkage og sommerfugletema




Jeg må også lige lægge et par billeder ud af en giga-marengs-kage, som jeg lavede sammen en veninde til hendes datters fødselsdag. Vi var blevet inspireret af en opskrift fra Shane Brox' nye bog "Magisk Monstermad". Opskriften kommer fra de norske skovtrolde, og den var godt nok opbygget af pandekager og så ret anderledes ud i bogen, men vi var vilde med ideen om, at kagen skal have et lag for hvert år, som fødselaren har levet.

Det er til at have med at gøre, når pigen bliver 9, men lidt vanskeligere, når man fylder "de forfærdelige 43" eller 100. Men så er man nok også død, som der står, med mindre man altså er en rigtig skovtrold.

Vi bagte en masse marengsbunde, gav dem lidt chokolade og så i øvrigt flødeskum iblandet forskellige lækkerier. Og på toppen blev kagetårnet pyntet i et smukt sommerfugletema, som næsten matchede det søde fødselsdagsbarns lette og yndefulde gemyt...
Sommerfuglene kom også på bordet i form af "gør-det-selv-småkager".

Vi lavede en mørdej og rulle, rulle, rulle: jeg fik lejlighed til at bruge min nye sommerfugleform og mit sommerfuglekrymmel (det er lidt svært at se på billedet, men der er mikrosommerfugle i pastelfarver i den ene skål) og lidt Smarties har man vel altid på lager - og så havde vi en anledning til at få brugt det sidste smeltede chokolade. Det skal jo endelig ikke gå til spilde!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Fantastike billeder af sommerfugletematet, der næsten matcher det lille gemyt.

Jeg tror, at den smager endnu bedre, når man ikke selv har lavet og tilsmagt den.

Måske vi kan få lidt sommerkager ind - helst af den lette slags.

Er det svært at lave kammerjunker?

Mvh. Det lille venlige gemyts mor