Navettes til Kyndelmisse - og upassende associationer

Ikke mere internetporno til den dame!

Jeg beklager, hvis mine frie associationer herunder virker upassende. Jeg er bare nødt til selv at tage dem lidt alvorligt; dels kan én association være fortroppen for flere - og bedre - og dels kan der være sandheder skjult i det upassende. Derfor: De følgende billeder er muligvis uegnede for unge, sarte læsere. Men på den anden side er det tænkt som (kage-)kulturhistorisk formidling, så who am I to judge...

Det hele begyndte forleden, da jeg bagte Navettes, en lille fransk kyndelmissekage. (Min opskrift længere nede på siden.) Pludselig slog det mig, at kagerne i den ubagte udgave lignede en udsøgt del af den kvindelige anatomi.

Er det bare mig...?

Associationen blev ikke mindre påtrængende, da jeg penslede kagerne med en æg-/flødeblanding.

Er det stadig bare mig?

Nu er det sådan, at Kyndelmisse er sprængfyldt med symbolik og mening. Noget er bibelsk begrundet; meget har at gøre med bondsk snusfornuft og prioriteringer, der var vigtige i tidligere tider.

Den nyfødte Jesus præsenteres i templet: I Lukasevangeliet 2,22 står der Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren. Her bliver Josef og Maria bl.a. mødt af Simeon, der udbryder om barnet Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Herfra stammer omtalen af Jesus som Verdens Lys.


Kyndelmisse: Ordet kommer fra latin missa candelarum, messe for lysene. Det var i katolsk tid - og er stadig i katolske sammenhænge - betegnelsen for den særlige årlige gudstjeneste, hvor lysene, der skal bruges i kirken i det kommende år, velsignes. Med tanke på den bibelske beretning herover, er det oplagt, at lysene ikke bare er forløbere for elpærer, men simpelthen et symbol på Jesus.

Midvinter: Kyndelmisse, 2. februar, som ligger midt imellem vintersolhverv og forårsjævndøgn, blev anset for at være vinterens midte. Bonden lavede en statusopgørelse på vinterforrådet for at sikre, at der var nok mad til både mennesker og dyr til at komme igennem anden halvdel af vinteren.

Kjørmesgilder: Hvis forrådet var i orden kunne dagen fejres med et ædegilde, Kjørmesgilde, som bl.a. indeholdt flæsk, pandekager og andre gode sager. Man talte om at få besøg af Kjørmes Knud eller kyndemisseknuden; Knud(-en) var en personificering af stærkt frostvejr.

Vejrvarsler: Midt på vinteren var det oplagt at tage varsler og gøre sig forestillinger om, hvornår foråret ville komme og om, hvordan det ville blive. Fx.: Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej eller Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. 

Groundhog Day:  I USA og Canada lader man et skovmurmeldyr - a groundhog - varsle forårets snarlige eller ikke så snarlige komme: dyret sover egentlig vintersøvn, men tages ud af sin hule 2. februar. Herefter afgør det eventuelle syn af dyrets skygge om foråret er lige om hjørnet eller om vinteren fortsætter seks uger endnu.

Du kan selv gennemføre vejrtesten med din helt egen hjemmehæklede Punxsutawney Phil

Navettes og bådlegenden: baggrunden for at spise Navettes, som en mere renttænkende ser som bådformede, ligger i en gammel legende om mindst tre kvinder ved navn Maria (måske Jomfru Maria, Maria Magdalene og (Maria) Salome) og muligvis Lazarus, hans søster Martha og andre af Jesu nærmeste. Det fortælles, at de var på flugt fra forfølgelser og måtte kaste sig ud i en lille båd uden hverken sejl eller ror. De drev omkring på Middelhavet i mange dage, men blev endelig - den 2. februar - blæst i land på et sted hvor der nu ligger en by, der hedder Saintes-Maries-de-la-Mer.



Mariæ Renselse: Kyndelmisse handler også om at kvinder, som antydet i den bibelske tekst fra Lukasevangeliet herover, blev anset for at være urene i en tid efter at de havde født. Ifølge Moseloven, som Josef og Maria fulgte, var der tale om 40 dage inden Maria kunne få lov til at komme i templet. Hvis hun havde født en datter, havde der været tale om 80 dages "karantæne".

Nogen hævder, at skikken omkring urenhed og udelukkelse fra templet, senere kirken, er "typisk" kristent kvindeundertrykkende, men på en god dag kunne man vælge at tolke karenstiden, som en særlig hvileperiode, der udtrykte en vis forståelse for, at børnefødsler er hårdt arbejde, og at kvinder med en nyfødt har rigeligt at se til.

Churching a Woman: renselseseritual efter fødslen

På en dårlig dag kan man hævde, at koblingen mellem kvinders seksualitet og renhed/urenhed mildest talt har haft uheldige og vidtrækkende konsekvenser.

Under alle omstændigheder er der, synes jeg selv, en lille smule mening bag min association  i forbindelse med den hårløse kage.

Navettes (Klassisk fransk opskrift)
Ca. 40 stk.

• 500 g mel
• 250 g sukker
• 75 g blødt smør
• 3 æg + 1 ekstra blomme
• 3 spsk orangeblomstvand
• 3 spsk vand
• 1 tsk mælk eller vand
• en knivspids salt

Bland mel, sukker og salt. Lav en fordybning i midten og tilsæt de hele æg, orangeblomst-vand og smør. Ælt det sammen og tilsæt vandet lidt ad gangen. (For den mere travle: kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør til dejen er ensartet.) Saml dejen og stil den i køleskabet i en time.

Rul dejen ud i tommelfingertykke pølser. Skær i stykker på ca. 5 cm og tryk enderne så de bliver lidt spidse. Læg et snit på langs og åben det en smule, så kagen ligner en båd – måske snarere en kano.

Inden kagerne kommer i ovnen skal de stryges med æggeblommen, som er rørt med mælk eller vand. Det giver den fine farve. Bag ved ca. 180 grader indtil de er pænt lysebrune.

Navettes - midt imellem småkager og brød.

 Vi slutter i det muntre hjørne med et billede, der muligvis vil ændre mit syn på den gamle vintersang for evigt...

Knud, der kommer over alt...

Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!

(Fra Sneflokke kommer vrimlende, Jeppe Aakjær, 1916)

Calissons - og det europæiske (kage-)projekt

Jeg var i Maastricht sidste weekend. Byen, du ved, med maastrichttraktaten. Fuld af fordomme - og dårligt forberedt - som jeg er, forestillede jeg mig en grå betonby uden kultur værd at tale om. Mand, tog jeg fejl!

Calissons - amandelkoekjes - zoet & hartig

Maastricht er en meget smuk, gammel by nede i Europa med masser af historie, uddannelsesinstitutioner og kultur. Faktisk kæmper byen med Nijmegen om at være Hollands ældste, og Maastricht er medlem af Most Ancient European Towns Network. Og så er der rigtigt gode shoppemuligheder.

Julen varer lige til påske... i Tafelstraat

Jeg konstaterer - endnu en gang - og uden at skamme mig derover, at jeg, et lærd og oplyst menneske, har masser af sorte huller på landkortet. Også i mere end geografisk forstand. Man kan ALTID blive klogere, og netop dét er heldigvis en af mit livs helt store fornøjelser.

Rejsen, som var mere business end pleasure, levnede ikke tid til en masse kageorgier, og jeg havde egentlig heller ikke stor lyst. Selv kageentusiaster kan have perioder, hvor entusiasmen mest er teoretisk. Men det betyder jo på ingen måde, at jeg havde lagt kagebrillen. Jeg speeddatede adskillige kage- og chokolade-, køkkengrejs- og gadgetforretninger, og jeg fik da også lidt sødt indenbords. Jeg mener, det det er jo også min forbandede pligt! (Der er lidt kagebilleder fra turen på Facebook.)

Mine souvenirs fra turen bestod bl.a. - helt typsik - af et glas Speculoos, et særligt hollandsk smørepålæg lavet på basis af deres kendte krydrede julesmåkager, speculaas:

og et sæt melamin kagetallerkener - med påtrykt kage:

Så kan man måske nøjes med at servere en skive gulerod...

Men jeg blev også fristet til en kage-kogebog. Jeg prøver ellers at holde mig i skindet, når jeg rejser i lande, hvis sprog jeg ikke behersker. Men jeg blev fristet af en meget lækker og enkel bog af José Maréchal om calissons, en kage, som afgjort fortjener opmærksomhed herhjemme.

Den klassiske calisson, som stammer fra Provence i Frankrig, er en lille mandelformet konfektsag lavet af en bund bestående af pulveriserede mandler (evt. marcipan), kandiseret frugt (fx. melon, appelsin eller abrikos) og med et lag glat, sprød glasur på toppen. Konfektmassen lægges gerne på et stykke rispapir/en tynd vaffel.

Bogen om calissons var simpelthen så appetitlig - og samtidig en lille smule nørdet på den gode måde - og det hollandske sprog trods alt så overkommeligt, at jeg måtte eje den. Jeg har lavet calissons som julekonfekt et par gange i den allermest enkle, nærmest rustikke udgave, men bogen her giver ideer til at videreudvikle den lille sag. Der er ligefrem bud på calissons, der ikke er søde, men salte. Spændende. Sådan kan jeg li' det.

Forretningen i Maastricht, som solgte bogen, var en ellers meget velassorteret køkkengrejsforretning, men lige præcis de udstiksforme, som skal bruges til calissons, var udsolgt sidste weekend. Og så er det, at den nemme handel mellem lande - som MÅSKE er en EU-gevinst - gør mig helt varm om hjertet.

De fine udstikkere kan ikke umiddelbart købes hos mine sædvanlige engelsksprogede kagegrejspushere, men så findes der jo franske webshops. Google fortæller mig, at en udstiksform hedder emporte-pièce og så er vejen kort. Jeg har bestilt de helt rigtige udstikkere hos Foodista Cook Shop.

(Jeg har ellers en udstikkersamling, der mildt sagt kan kaldes omfattende, og jeg har faktisk også et kit, som gør, at jeg i princippet selv kan fabrikere udstikkere i alverdens former, men der er altså noget ved at skaffe det "rigtige"... Ja: jeg hedder Lise, og jeg er materialist!)

Grebet af stemningen ved at have nedlagt et lækkert bytte og af den gode købsoplevelse hos Foodista tænkte jeg, at jeg måske også skulle opgradere mine kommende calissons fra at være brygget sammen med (økologisk!) abrikosmarmelade fra Fakta til rent faktisk at blive lavet med kandiseret melon, som skulle være det mest "autentiske".

Det er ikke bare muligt, det er også nemt. Jeg havnede i en herlig webshop hos Les Fleurons d’Apt
som - temmelig ufransk men meget nyttigt og betænksomt overfor internationale kunder - oven i købet har en engelsk udgave af deres webshop. 1 kilo kandiseret melon er nu på vej. Plus lidt ekstra godt, når nu jeg var i gang med dankortet...

På webshoppen ligger desuden en utroligt lækker video om kandisering af frugter. Jeg kan ikke få den indlejret her, men jeg kan anbefale den varmt - også for de ikke-fransk-kyndige; billederne er simpelthen mundvandsfremkaldende big time.

Kandiserede kirsebær

Kom ikke og sig, at jeg ikke bidrager til at holde hjulene i gang i Europa!

Inden jeg lukker og slukker for i dag vil jeg lige bringe opskriften på standardudgaven af calissons. På hollandsk. Når jeg har fået alle mine godter hjem og har fået lavet mine egne calissons, kommer der sandsynligvis en opskrift på bloggen på dansk.

De Calissons uit Aix


De pasta:

•  300 g fijngemalen amandelen
• 200 g poedersuiker
• 220 g gekonfijte meloen
• 40 g gekonfijte sinaasappel
• 20 g gekonfijte citroen
• 2 eetl. oranjenbloesemwater
• 1 vel ouwel van 23 x 32 cm

Het glazur:

• 150 g poedersuiker
• 35 g eiwit

Lad os slutte på de høje nagler med en Ode til Glæden, Europahymnen fra Beethovens niende: