Navettes til Kyndelmisse - og upassende associationer

Ikke mere internetporno til den dame!

Jeg beklager, hvis mine frie associationer herunder virker upassende. Jeg er bare nødt til selv at tage dem lidt alvorligt; dels kan én association være fortroppen for flere - og bedre - og dels kan der være sandheder skjult i det upassende. Derfor: De følgende billeder er muligvis uegnede for unge, sarte læsere. Men på den anden side er det tænkt som (kage-)kulturhistorisk formidling, så who am I to judge...

Det hele begyndte forleden, da jeg bagte Navettes, en lille fransk kyndelmissekage. (Min opskrift længere nede på siden.) Pludselig slog det mig, at kagerne i den ubagte udgave lignede en udsøgt del af den kvindelige anatomi.

Er det bare mig...?

Associationen blev ikke mindre påtrængende, da jeg penslede kagerne med en æg-/flødeblanding.

Er det stadig bare mig?

Nu er det sådan, at Kyndelmisse er sprængfyldt med symbolik og mening. Noget er bibelsk begrundet; meget har at gøre med bondsk snusfornuft og prioriteringer, der var vigtige i tidligere tider.

Den nyfødte Jesus præsenteres i templet: I Lukasevangeliet 2,22 står der Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren. Her bliver Josef og Maria bl.a. mødt af Simeon, der udbryder om barnet Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Herfra stammer omtalen af Jesus som Verdens Lys.


Kyndelmisse: Ordet kommer fra latin missa candelarum, messe for lysene. Det var i katolsk tid - og er stadig i katolske sammenhænge - betegnelsen for den særlige årlige gudstjeneste, hvor lysene, der skal bruges i kirken i det kommende år, velsignes. Med tanke på den bibelske beretning herover, er det oplagt, at lysene ikke bare er forløbere for elpærer, men simpelthen et symbol på Jesus.

Midvinter: Kyndelmisse, 2. februar, som ligger midt imellem vintersolhverv og forårsjævndøgn, blev anset for at være vinterens midte. Bonden lavede en statusopgørelse på vinterforrådet for at sikre, at der var nok mad til både mennesker og dyr til at komme igennem anden halvdel af vinteren.

Kjørmesgilder: Hvis forrådet var i orden kunne dagen fejres med et ædegilde, Kjørmesgilde, som bl.a. indeholdt flæsk, pandekager og andre gode sager. Man talte om at få besøg af Kjørmes Knud eller kyndemisseknuden; Knud(-en) var en personificering af stærkt frostvejr.

Vejrvarsler: Midt på vinteren var det oplagt at tage varsler og gøre sig forestillinger om, hvornår foråret ville komme og om, hvordan det ville blive. Fx.: Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej eller Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. 

Groundhog Day:  I USA og Canada lader man et skovmurmeldyr - a groundhog - varsle forårets snarlige eller ikke så snarlige komme: dyret sover egentlig vintersøvn, men tages ud af sin hule 2. februar. Herefter afgør det eventuelle syn af dyrets skygge om foråret er lige om hjørnet eller om vinteren fortsætter seks uger endnu.

Du kan selv gennemføre vejrtesten med din helt egen hjemmehæklede Punxsutawney Phil

Navettes og bådlegenden: baggrunden for at spise Navettes, som en mere renttænkende ser som bådformede, ligger i en gammel legende om mindst tre kvinder ved navn Maria (måske Jomfru Maria, Maria Magdalene og (Maria) Salome) og muligvis Lazarus, hans søster Martha og andre af Jesu nærmeste. Det fortælles, at de var på flugt fra forfølgelser og måtte kaste sig ud i en lille båd uden hverken sejl eller ror. De drev omkring på Middelhavet i mange dage, men blev endelig - den 2. februar - blæst i land på et sted hvor der nu ligger en by, der hedder Saintes-Maries-de-la-Mer.



Mariæ Renselse: Kyndelmisse handler også om at kvinder, som antydet i den bibelske tekst fra Lukasevangeliet herover, blev anset for at være urene i en tid efter at de havde født. Ifølge Moseloven, som Josef og Maria fulgte, var der tale om 40 dage inden Maria kunne få lov til at komme i templet. Hvis hun havde født en datter, havde der været tale om 80 dages "karantæne".

Nogen hævder, at skikken omkring urenhed og udelukkelse fra templet, senere kirken, er "typisk" kristent kvindeundertrykkende, men på en god dag kunne man vælge at tolke karenstiden, som en særlig hvileperiode, der udtrykte en vis forståelse for, at børnefødsler er hårdt arbejde, og at kvinder med en nyfødt har rigeligt at se til.

Churching a Woman: renselseseritual efter fødslen

På en dårlig dag kan man hævde, at koblingen mellem kvinders seksualitet og renhed/urenhed mildest talt har haft uheldige og vidtrækkende konsekvenser.

Under alle omstændigheder er der, synes jeg selv, en lille smule mening bag min association  i forbindelse med den hårløse kage.

Navettes (Klassisk fransk opskrift)
Ca. 40 stk.

• 500 g mel
• 250 g sukker
• 75 g blødt smør
• 3 æg + 1 ekstra blomme
• 3 spsk orangeblomstvand
• 3 spsk vand
• 1 tsk mælk eller vand
• en knivspids salt

Bland mel, sukker og salt. Lav en fordybning i midten og tilsæt de hele æg, orangeblomst-vand og smør. Ælt det sammen og tilsæt vandet lidt ad gangen. (For den mere travle: kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør til dejen er ensartet.) Saml dejen og stil den i køleskabet i en time.

Rul dejen ud i tommelfingertykke pølser. Skær i stykker på ca. 5 cm og tryk enderne så de bliver lidt spidse. Læg et snit på langs og åben det en smule, så kagen ligner en båd – måske snarere en kano.

Inden kagerne kommer i ovnen skal de stryges med æggeblommen, som er rørt med mælk eller vand. Det giver den fine farve. Bag ved ca. 180 grader indtil de er pænt lysebrune.

Navettes - midt imellem småkager og brød.

 Vi slutter i det muntre hjørne med et billede, der muligvis vil ændre mit syn på den gamle vintersang for evigt...

Knud, der kommer over alt...

Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!

(Fra Sneflokke kommer vrimlende, Jeppe Aakjær, 1916)